0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

10 udlændinge på tålt ophold i Danmark er forsvundet

DF: En skandale, at myndighederne ikke har styr på de udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

10 herboende udlændinge, som har begået kriminalitet i Danmark eller mistænkes for alvorlige forbrydelser i hjemlandet, er forsvundet, skriver Søndagsavisen.

Der er tale om personer på såkaldt tålt ophold, som den danske stat har nægtet opholdstilladelse. De kan dog ikke sendes hjem, da de risikerer at blive dræbt, torteret eller på anden måde forfulgt.

»Det er en skandale«, siger Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, til Søndagsavisen.

»Det er en tikkende bombe, at myndighederne ikke har styr på dem. De kan være gået under jorden og planlægge terror eller ny kriminalitet. Så jeg er ret bekymret over det her«, siger han.

Kan ikke overvåges konstant

Oplysningerne fremgår af et svar fra Justitsministeriet på et spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Et spørgsmål, der var stillet af netop Peter Skaarup.

Den danske stat holder som hovedregel styr på udlændinge på tålt ophold ved, at de flere gange om ugen skal melde sig i Center Sandholm, hvor de også skal være bosat.

»Jeg tror, alle kan blive enige om, at det er problematisk, at vi ikke ved, hvor de 10 personer er forsvundet hen. Men vi kan ikke overvåge dem hele tiden i henhold til en afgørelse i Højesteret i 2012«, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, til Søndagsavisen.

Søndagsavisen har udbedt sig yderligere oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om de forsvundne personer på tålt ophold. Herunder hvad de mere konkret har foretaget sig - kriminalitet i Danmark eller forbrydelser i hjemlandet.

64 personer på tålt ophold

Justitsministeriet har ifølge avisen dog ikke ønsket at svare, da materialet er fortroligt.

Tålt ophold gives ifølge Udlændingestyrelsen til personer, som enten er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser eller en forbrydelse mod menneskeheden, eller som anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed eller udvises på grund af domme for alvorlig kriminalitet.

Ifølge Udlændingestyrelsen var der i september 64 personer på tålt ophold i Danmark.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce