Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kriseeksperter: Mere opmærksomhed skal bryde tabu om psykisk vold

Samtalegrupper skal hjælpe kvinder, der udsættes eller har været udsat for psykisk vold.

Danmark

Trusler, ydmygelser, konstant kritik og isolation. Alt for mange kvinder og piger udsættes for psykisk vold og social kontrol, men nu skal de sammen finde en vej ud.

Det er tanken bag Exitcirklen, et koncept for samtalegrupper, som projektleder og religionssociolog Sherin Khankan står bag.

»Kvinderne fortæller og lytter uden at dømme og styrker på den måde hinanden«, forklarer Sherin Khankan om cirklen, der er startet med frivillig arbejdskraft, og som i strukturen kan ligne Anonyme Alkoholikere.

Sherin Khankan har de sidste 10 år rådgivet unge piger og kvinder med minoritetsbaggrund, og der så hun, at op imod 80 procent af dem havde problemer med psykisk vold og social kontrol, og at de følte sig meget alene.

»Når man er udsat for psykisk vold, er man ofte isoleret, og det netværk, man har, kan også blive overbelastet af at høre den samme historie om, hvor svært det er at bryde ud«, forklarer hun.

En del af de fagprofessionelle og psykologer, som står bag Exitcirklen, har selv muslimsk kulturbaggrund, så de kan tackle de problemstillinger, men egentlig er det en pointe i projektet, at psykisk vold ikke handler om etnicitet eller religion, men at det netop kan ramme alle.

»Mange af de kvinder, jeg møder, er ressourcestærke og veluddannede, og psykisk vold kan også opstå i alle kredse skjult bag en pæn facade«, siger Sherin Khankan, som forklarer, at Exitcirklen metodemæssigt arbejder ud fra kognitiv psykologi, hvor udgangspunktet er, at der er en sammenhæng mellem tanker, følelser, handlinger og fysiologi, og at man ved at forstå og ændre uhensigtsmæssige tanke-, følelses- og handlingsmønstre har bedre mulighed for at bryde med den psykiske vold.

Exitcirklen har i første omgang en samtalegruppe for kvinder over 18 år, som mødes på Amager to timer hver torsdag, men til januar oprettes nye samtalecirkler på Nørrebro og i Aarhus. I det nye år oprettes desuden en særlig Exitcirkel, hvor unge, som er havnet i et radikalt miljø, og pårørende til radikaliserede unge kan mødes og dele erfaringer. Der er allerede i dag unge på venteliste til gruppen.

Søger hjælp til andre problemer

I organisationen Mødrehjælpen, som også har indsatser over for vold mod kvinder, oplever de ofte kvinder, der søger rådgivning om eksempelvis økonomi eller samvær, men hvor den psykiske vold ligger under deres øvrige problemer.

»De har ikke erkendt den psykiske vold og kan derfor ikke sætte ord på den. Men de ved, at de har det dårligt. Det at have brug for økonomisk rådgivning er ikke så tabuiseret, og når de så får god tillid til en socialrådgiver, kommer det frem, at de bliver nedgjort eller ydmyget derhjemme«, forklarer direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen.

I en repræsentativ undersøgelse, YouGov lavede for Mødrehjælpen i foråret, angav godt 40 procent af de adspurgte, at de kendte en kvinde, som er eller har været udsat for psykisk partnervold. Mads Roke Clausen håber, at det øgede fokus på fysisk vold de senere år vil føre til, at der også kommer mere opmærksomhed på psykisk vold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Psykisk vold er ikke som den fysiske vold forbudt ved lov, men der har eksempelvis været sager om psykisk vold på arbejdspladser, hvor ofret har fået medhold. Og Mads Roke Clausen mener, at det kunne være interessant, om der kunne køres en prøvesag ved domstolene, som kunne afklare, hvad der er lovligt.

På landets krisecentre kommer også kvinder, der har været udsat for psykisk vold. Ud over at alle de kvinder, som har været udsat for fysisk vold, også har været udsat for psykisk vold, er der i antal lige så mange, som angiver psykisk vold som årsag til, at de er taget på krisecenter. Og erfaringen er, at også kvinder, som ikke er ramt fysisk, har brug for at erkende, at de har været udsat for vold.

Følgerne af at have været udsat for psykisk vold er eksempelvis angst, koncentrations- og søvnproblemer. Formand for Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (Lokk) Birgit Søderberg forklarer, at selv om opmærksomheden på den psykisk vold ikke er så stor som på fysisk vold, er følgerne lige så alvorlige:

»Det at leve med psykisk vold kan bedst beskrives som at leve i et terrorregime, hvor dine grænser for, hvad der er normalt, hele tiden bliver rykket. Du udsættes for hån, ydmygelser og nedgøring af din måde at fungere på, og det betyder, at du bliver undermineret som person, fordi du mister grebet om dine kompetencer og virkelighedsopfattelse. Målet er at få magt og kontrol over kvinden, og metoden er virksom selv i mindre ’doser'«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce