Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Offer for psykisk vold: »Jeg skulle bare overleve«

En forkert bevægelse kunne gøre Aishas mand vred i dagevis.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verden blev hele tiden lidt mindre. Så måtte hun ikke gå i storcenteret alene. Så var Netto ikke tilladt. Manden var jaloux.

Så måtte hun ikke være på en legeplads med børnene, hvis der var en anden mand. Så mente manden, at hun var utro, hvis hun så sine venner, så det lod hun være med.

Til sidst kom hun kun ud af hjemmet et par gange om ugen – og det kun en time eller to i en park. Børnenes tøj købte hun på nettet, telefonregningen blev minutiøst gennemgået, og hun skulle gøre rede for ethvert opkald.

I perioder måtte hun ikke se tv, og hun skulle holde sig fra vinduerne, fordi manden mente, at hun havde en affære med en udenfor, hvis hun kiggede ud. Manden råbte ikke, men omgav hende og børnene med en kulde, som kunne vare i dagevis. Da det spidsede til, kunne kulden udløses af, at hun havde holdt hænderne på en forkert måde.

16 års ægteskab med psykisk tortur

Aisha, som har tørklæde og en ankellang sort jakke på, fortæller i dag roligt og nøgternt om de 16 års ægteskab med psykisk tortur og social kontrol. Om den meget ældre muslimske mand, hun blev forelsket i, da hun var 17 år. Ham, som gjorde det nemt at konvertere til islam og tage et arabisk navn i stedet for hendes oprindeligt danske. Og om alle de følgende år, hvor hun systematisk blev brudt ned.

Den knap 40-årige kvinde har da også fortalt det før. Igen og igen for at bearbejde det. Blandt andet i den nyoprettede Exitcirklen – en samtalegruppe, hvor piger og kvinder, der har oplevet psykisk vold, en gang om ugen deler livshistorier og erfaringer med hjælp fra fagfolk, blandt andet en psykolog.

Nogle af kvinderne har oplevet psykisk vold i barndommen, andre er brudt ud af et ægteskab, og nogle er stadig i et forhold, hvor magtforholdet er skævt. Målet er, at alle mødes uden at blive dømt, et sted, hvor ingen bliver trætte af at høre deres historie. Antagelsen er, at kvinderne ikke er ofre, men at de kan finde styrke i sig selv .

Det har Aisha gjort. Faktisk kan hun huske, hvornår det hele blev for meget. Det var ved et besøg hos ægtemandens familie, hvor manden mente, at hun havde noget kørende med hans bror. Og da hun bagefter ikke måtte tage med de syge børn til lægen, fik hun nok. Og hendes kamp for at få sine rettigheder tilbage endte et par år senere med en flugt til et krisecenter.

Det var svært at bryde ud, forklarer Aisha, fordi hun var helt isoleret. I omkring 10 år så hun ikke sine søskende, for det tillod manden ikke. En anden grund var religionen. Da Aisha konverterede, var det ikke svært, for manden »levede meget dansk«, som hun udtrykker det. Men det ændrede sig hen ad vejen, og manden brugte ofte religionen til at begrunde, at hun mistede endnu en rettighed.

»Jeg tænkte ikke så meget over det, mens det stod på. Jeg var ked af det, men jeg skulle bare overleve. For børnenes skyld og for Guds skyld«, siger Aisha, som fik religiøs ægteskabsrådgivning, da hun søgte om skilsmisse, og de lærde mente, at hun skulle være tålmodig.

ikke er et religiøst eller etnisk fænomen

Aisha har det derfor ikke let med sin religion i dag.

»Troen har hjulpet mig meget, blandt andet fordi prøvelser er et tegn på, at Gud elsker dig. Men jeg har det svært med, at de lærde tillader, at man behandler kvinder sådan«, siger Aisha.

Hos Exitcirklen er det en pointe, at psykisk vold ikke er et religiøst eller etnisk fænomen, men at det er universelt. En del af behandlerne har dog flerkulturel og muslimsk kulturbaggrund og kan derfor forstå de særlige problemstillinger. Behandlerne har også fokus på, at psykisk vold er et reaktionsmønster, der kan gå i arv. Så personer, som udøver psykisk vold eller bliver udsat for det, reproducerer det som et handlingsmønster. Aisha er derfor bekymret for, hvordan årene har påvirket hendes børn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er en problemstilling, hun kan tage op i Exitcirklen. Her sidder nemlig også kvinder, der som børn oplevede psykisk vold. Blandt andet Camilla, der er i 20’erne. Hun er vokset op med en far, som udsatte hendes mor for psykisk vold.

Hun husker, at hun holdt sin mor i hånden under bordet, når faderen gik amok, og beskyldningerne og kritikken haglede ned over hendes mor, som sad tavst og tog imod, i håb om at det ville få det til at gå hurtigere over.

Hun husker følelsen af at gå på kattepoter, fordi faderen kunne eksplodere når som helst. Aldrig at slappe helt af, fordi helvede kunne bryde løs, hvis eksempelvis dækkeservietterne ikke kom på bordet hurtigt nok.

Hun forsøgte at være det perfekte barn. Og hjemmet så velfungerende ud udadtil, begge forældre havde stabile jobs, og de formanede hende til aldrig at sige noget til nogen.

Utryghed har store konsekvenser

Forældrene blev skilt, da Camilla var 12 år, men de mange år i utryghed har store konsekvenser.

»Jeg har det stadig svært med relationer til venner og kærester, og jeg har svært ved at sætte grænser, fordi jeg har fået dem overskredet så mange gange«, forklarer Camilla, som i dag er i gang med en videregående uddannelse:

»Nogle gange har jeg svært ved at koncentrere mig om at læse, fordi jeg tænker så meget på at være perfekt og på, hvad andre tænker om mig. Mit selvværd er lavt, og jeg higer efter en anerkendelse, som jeg ikke kan finde i mig selv«.

Også Aisha har følger af de mange år i psykisk vold. Hun har alle årene arbejdet hjemmefra, men vil nu gerne tage en uddannelse. Hun har dog svært ved at koncentrere sig, når hun læser, og svært ved at være sammen med andre mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Exitcirklen giver kvinderne sig selv små opgaver, der skal føre frem til et bedre liv, og en af Aishas opgaver var at gå på café, noget, hun ikke har gjort i årevis. Det er ligesom Exitcirklen en måde at bryde isolationen på.

»Her er en forståelse for, hvordan man har det, og det giver den oplevelse, at man ikke er alene«, siger Camilla.

Camilla og Aisha er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden