Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER KLINT
Foto: PETER KLINT

Flygtning? Asylansøgere fra Syrien venter på asylcentre på, at Udlændingestyrelsens jurister afgør, om de får ophold som flygtning i Danmark eller ej.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hær af nye jurister skal klare asylpres

Rekordhøjt antal jurister er netop ansat i Udlændingestyrelsens asylkontorer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den ødelæggende borgerkrig i Syrien betyder, at Danmark i øjeblikket oplever det største antal asylansøgere i 20 år.

Knap halvdelen af befolkningen i det krigshærgede land er drevet på flugt, og det har bragt det forventede antal asylsøgere i Danmark op på 20.000 her i 2014. Omkring halvdelen er syrere.

Det er baggrunden for, at Udlændingestyrelsen siden juli har ansat 50 nye jurister til at behandle ansøgningerne. Aldrig før har styrelsen på så kort tid ansat så mange kyndige i udlændingeret til asylkontorerne, hvor de skal kæmpe for at holde sagsbehandlingstiden nede, så asylansøgerne hurtigt kan få vished for, om de har en fremtid i Danmark eller ej.

En stor del af flokken er så nyansatte, at de endnu ikke har kastet sig over sagsakterne. Mange starter i november, nogle i december, enkelte i januar, oplyser Udlændingestyrelsen i et svar til Politiken. Og styrelsen mangler fortsat at ansætte omkring 10 personer, herunder også kontorpersonale.

Rykker ud til asylansøgerne

Finansieringen af de i alt 60 nye ansatte sker over Udlændingestyrelsens almindelige bevilling på finansloven. Ansættelserne bringer det samlede antal ansatte på asylområdet op på omkring 135 medarbejdere.

På grund af de ekstraordinært mange asylansøgere har Udlændingestyrelsen etableret en række nye asylcentre rundt om i landet med sengepladser til de mange mennesker. Det betyder, at store grupper af ansøgere bor langt væk fra modtagecenter Sandholm i Nordsjælland, hvor styrelsens ansatte holder samtaler med ansøgere for at vurdere, om de opfylder betingelserne for at få ophold i Danmark. Derfor er styrelsen begyndt at sende sine ansatte ud til de nye centre for at gøre sagsbehandlingen hurtigere.

LÆS ARTIKEL

Asylansøgernes skæbne har de seneste uger været det absolut varmeste emne på Christiansborg, hvor debatten primært handler om, hvordan man kan begrænse ansøgernes ret til at opholde sig i Danmark. Argumentet er, at kommunerne ikke kan nå at integrere så mange flygtninge, og at det derfor er nødvendigt at stramme op på reglerne.

Det ekstraordinært høje antal asylansøgere er årsagen til, at regeringen for en uge siden sendte et udkast til et lovforslag med ændringer af udlændingeloven i høring.

Regeringen under angreb fra begge fløje

Omkring tre-fjerdedele af asylansøgerne fra Syrien viser sig at være individuelt forfulgte personer, der som led i FN's flygtningekonvention har ret til asyl og dermed får status som konventionsflygtninge. Denne gruppe af asylansøgere bliver ikke ramt af ændringerne i udlændingeloven.

Det gør derimod den resterende del, der er ikke-individuelt forfulgte. Regeringen vil nemlig indføre en bestemmelse om, at disse asylansøgere i første omgang tildeles et midlertidigt ophold på et år i Danmark ud fra den betragtning, at de skal kunne sendes hjem igen, såfremt forholdene i oprindelseslandet bliver bedre. I den første periode på et år kan disse flygtninge ikke søge om at få deres børn og ægtefælle til landet. Det kan de først søge om, hvis deres ophold bliver forlænget.

LÆS ARTIKEL

Lovforslaget har mødt voldsom kritik fra begge sider af Folketingssalen. De borgerlige partier mener, at lovændringen slet ikke i tilstrækkelig grad vil få antallet af flygtninge i Danmark til at falde, mens venstrefløjen har kritiseret, at regeringen med stramningen i adgang til familiesammenføring vil splitte familier ad.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udlændingestyrelsen har i lyset af flygtningestrømmen hævet sin vurdering af, hvor mange asylansøgere der i år tildeles asyl og dermed skal flytte i en bolig i ude i landets kommuner. Tidligere på året lød vurderingen på 4.400, men mod slutningen af september blev den hævet med 1.600 personer - 36 procent - til 6.000. Flere ansøgere, flere jurister, mere weekendarbejde og en »øget produktivitet« er årsagerne til, at vurderingen blev ændret.

En sag bliver afgjort på to måneder

Forskellen på et forventet ansøgertal på 20.000 og et forventet antal opholdstilladelser på 6.000 skyldes, at det blot er omkring halvdelen af de 20.000, som overgår til realitetsbehandling. Cirka halvdelen får slet ikke oprettet en sag, da de enten forsvinder eller - for langt de flestes vedkommende - sendes videre til et andet EU-land, hvor de allerede har søgt om asyl tidligere. Og af de resterende 10.000 asylansøgere, som rent faktisk får behandlet deres sag, er det altså langt fra alle, som får asyl. Til og med september har 4.221 personer i år fået asyl i Danmark.

LÆS ARTIKEL

Siden april 2010 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen blevet mere end halveret. Dengang var den 151 dage, i 2013 var den nede på 79 dage, mens det i øjeblikket tager 62 dage - altså to måneder - at afgøre, om en asylansøger får lov at blive i Danmark. Målet er at sagerne skal afgøres inden for 50 dage.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden