Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gyseligt. Karneval er fint i Tivioli, men hører ikke hjemme i de danske kirker, mener kritikere af halloweenfejringer i kirken.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Gyseligt. Karneval er fint i Tivioli, men hører ikke hjemme i de danske kirker, mener kritikere af halloweenfejringer i kirken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kirker får kritik for »ynkelig« fejring af halloween

Gudstjenester skal være centreret om Kristus, siger kritiker af kirkers halloween-gudstjenester.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn klædt ud som hekse og vampyrer, uhyggelige historier og edderkoppespind i kirketårnet.

Det er elementer i såkaldte 'halloweengudstjenester', som løber af stablen i denne uge, men som langt fra alle hilser velkommen i kirken, skriver Kristeligt Dagblad.

For kristendom og halloween er ikke nødvendigvis forenelige størrelser, mener kritikere.

Debattør og sognepræst i fire lollandske sogne Jesper Bacher er en af dem:

»Man bør tænke sig grundigt om, inden at man inviterer til halloween i kirken, for man risikerer, at kirken bare bliver en ramme for en verdslig fest eller et gyseligt karneval. Alle gudstjenester skal jo være centreret om Kristus, og det er ynkeligt, hvis kirken skubber sit budskab til side for at deltage i en folkelig fest«, siger Jesper Bacher til Kristeligt Dagblad.

Trøst i kirken

I Karlebo Kirke ved Kokkedal byder halloweengudstjenesten blandt andet på en uhyggelig historie, fortæller sognepræst Kirsten Søgaard.

»Børnene må gerne blive lidt bange, for det kan vi alle sammen blive nogle gange. Og hos os kan man lære, at kirken er et af de steder, man kan finde trøst«, forklarer Kirsten Søgaard til avisen.

Også sognepræst Marianne Myssen i Sørbymagle Kirke inviterer til halloweengudstjeneste:

»Det handler om at møde folk dér, hvor de selv er. Halloween er jo overalt og noget, de fleste mennesker kender. Det kan godt være, at der er kritikere, der vil sige, at det er ukristeligt, og det skal vi ikke have ind i kirken, men jeg er ikke for fin til at gøre noget for at få folk i kirke«, siger Marianne Myssen, der ud over uhygge også vil byde på salmer og fortællinger.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden