Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Lettelse. Obaidullah Totakhil med sin otte måneder gamle datter, der er født i Danmark. Først de afslag på asyl. Nu kan de blive og de regner med at flytte til Faaborg, da en anden af tolkene er flyttet dertil med sin familie.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lettet og lykkelig tolk får asyl efter måneder i uvished

Flygtningenævnet har omgjort Udlændingestyrelsens afslag på asyl til tolk, der arbejdede for de danske styrker i Afghanistan.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Møbleringen i den lille skurvogn, der gør det ud for familiens midlertidige hjem på asylcenteret i Jelling, er sparsom.

Et par madrasser, et par nussede tæpper, en lille sofa og en stol til den otte måneder gamle datter. Skulle man bo her i flere år, ville det være svært at opretholde et tåleligt liv. Men mandag i denne uge kom nyheden. Den tidligere tolk for de danske styrker i Afghanistan, Obaidullah Totakhil på 27 år, hans kone på 20 år og deres datter kan blive i Danmark.

»Jeg er lettet og lykkelig. Vi er i sikkerhed. Var vi blevet sendt tilbage til Afghanistan, var jeg blevet slået ihjel«, siger Obaidullah Totakhil på et glimrende engelsk.

Det var et enstemmigt Flygtningenævn, der fandt det sandsynliggjort, at han var efterstræbt af Taleban og profileret på en sådan måde, at han i Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens paragraf 7, stk. 2.

Kone også i risiko

Nævnet finder endvidere, at hans kone som følge af sin mands forhold vil være i risiko, og at de afghanske myndigheder næppe vil kunne beskytte dem. Afgørelsen kommer fire måneder efter, at Udlændingestyrelsen havde givet afslag på asyl.

»Jeg tror aldrig, de forstod, at jeg havde sat livet på spil for de danske styrker og udstillet mig selv for fjenden i den tid, jeg arbejdede for danskerne«, siger Obaidullah Totakhil, der har gået 12 år i skole og taget ekstra kurser i engelsk. I januar 2009 blev han ansat for de danske styrker i Camp Price i Helmand.

»Jeg ville hjælpe med at skabe fred. Der var 40 lande i koalitionen, og vi troede, de ville smadre Taleban. Havde vi vidst, at det gik, som det gik, havde vi ikke taget det arbejde«.

Tolkene blev skudt først

Hans arbejde gik ud på at tage på patruljer med de danske soldater og tale med befolkningen i landsbyerne. Han arbejdede i dansk uniform, og i afgørelsen beskriver Flygtningenævnet hans opgaver sådan her:

»Når han arbejdede sammen med kommandanterne, skulle han oversætte alt det, han hørte i walkie-talkien, idet de her kunne lytte til det, Taleban talte med hinanden om. Taleban mente således, at tolkene var soldaternes øjne, og det var tolkenes skyld, at Taleban-medlemmer blev dræbt. Taleban mente, at tolkene skulle straffes hårdt. Ansøgeren bar våben, da han var hos hold syv i Camp Armadillo. Tolkene blev udstyret med våben, fordi de første, Taleban skød, var tolkene. Ansøgeren har deltaget i mange militæroperationer. Ansøgeren var for eksempel med til en operation i en landsby, som lå tæt ved Camp Price. Operationen tog 20 dage, og både amerikanere, englændere og afghansk militær deltog. Tolkens rolle i en sådan operation var dels at tale med de nationale styrker, dels at tale med lokalbefolkningen. De spurgte blandt andet de lokale, om de vidste, hvor Taleban havde placeret vejbomber«.

Dødstrussel fra Taleban

Obaidullah Totakhil arbejdede indtil 2012 for de danske styrker, men sagde op efter dødstrusler fra Taleban. Hans hensigt var at flygte, men han kunne ikke skaffe en pålidelig menneskesmugler og antog det for sikrest at søge tilbage til de danske styrker. I juni 2012 blev han ansat igen indtil juli 2013, hvor de danske soldater forlod Afghanistan.

Netop da havde et flertal af partier i Folketinget indgået en aftale, som skulle beskytte de tolke, der havde hjulpet danskerne. Så da Obaidullah Totakhil stoppede hos Nato, kunne han som følge af tolkeaftalen vælge mellem en lokal uddannelsespakke, 18 måneders løn eller at rejse til Storbritannien og få statsborgerskab efter fem års ophold.

Som den sidste mulighed kunne han tage til Danmark og søge asyl her, og de danske myndigheder, som var udstationeret i Afghanistan, vurderede ved en screening, at der var en konkret trussel imod hans liv. Herefter gav de indrejsevisum til Danmark til ham og hans kone.

»Jeg valgte Danmark, fordi det var danskerne, jeg havde arbejdet for«.

Afslag var et chok

I december 2013 landede han og hans højgravide kone i Danmark og kom til Center Sandholm, men han og de danske myndigheder havde misforstået hinanden.

Han var overbevist om, at han allerede havde fået asyl, da han ankom, og var ikke klar over, at han kun havde fået ret til at få sin sag behandlet. Efter en måned kom familien til asylcenter Jelling, og i februar fødte hans kone en pige. De troede, deres fremtid i Danmark var sikret, og det kom som et chok, da Udlændingestyrelsen i juni gav afslag på asyl.

LÆS MERE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På intet tidspunkt havde vi troet, at vi ikke ville få asyl. Vi troede alene, det var et spørgsmål om formaliteter«.

Advokat: Bør give stof til eftertanke

Udlændingestyrelsen mente ikke, at hans forklaring var troværdig. Den begrundede blandt andet afslaget med, at han efter at have modtaget dødstrusler fra Taleban flere gange havde været på orlov hos sin familie. Styrelsen mente derfor ikke, at han ville være konkret eller individuelt forfulgt.

Det er denne afgørelse, et enstemmigt Flygtningenævn nu har omgjort, og spørgsmålet er nu, om afgørelsen får principiel betydning for andre tolke. Danmark har haft et hold af jurister i Afghanistan for at afgøre, hvem der skulle have mulighed for at komme til Danmark for at få behandlet deres sag. Så vidt Politiken er orienteret, har syv ansøgere fået visum, men kun tre har fået opholdstilladelse.

LÆS MERE

Obaidullah Totakhils advokat Annette Møller Hannibal siger i en kommentar til afgørelsen, at hun »synes, den bør give anledning til politiske overvejelser om, hvordan man tackler en lignende situation i fremtiden, så vi undgår, at vi tillader folk at indrejse for derefter at give dem et afslag på opholdstilladelse. Det giver ingen mening og fører alene til yderligere eksponering og risiko for forfølgelse af de pågældende i hjemlandet«.

Taler engelsk og kan flette tæpper

En af dem, der også fik afslag i Udlændingestyrelsen, er den 24-årige Hejrathulla Shafi. Hans historie ligner til forveksling Obaidullah Totakhils, og også han har sin kone og sit nyfødte barn i Danmark. Da Politiken besøgte ham i august på asylcenteret i Humble på Langeland, var han målløs over afgørelsen.

»Jeg har risikeret mit liv sammen med de amerikanske og danske styrker. Taleban kender mig. De anser mig for at være spion og en kollaboratør, fordi jeg har arbejdet med danskerne. I kender mig. I kender min baggrund, og I ved, hvad jeg er værd. Er det menneskeretligt i orden at afvise mig?«, spurgte han.

Ved samme lejlighed blev han bakket op af flere danske soldater der havde gjort tjeneste med ham i Afghanistan.

»Det er ganske forkasteligt, at han bliver nægtet asyl, når han har kæmpet hårdt for sagen og har været villig til at lægge meget af sin egen kultur på hylden for at arbejde sammen med os«, sagde den 22-årige konstabel Mads Hyldinge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil lære dansk

Hejrathulla Shafis sag skal i Flygtningenævnet her i november, men i Jelling gør Obaidullah Totakhil, hans kone og deres barn klar til at flytte ud af centeret. I løbet af en måned regner de med at flytte til Faaborg.

»En af de andre tolke er flyttet dertil med sin familie. Det er derfor, vi flytter dertil. De er de eneste, vi kender«. Han ved også, hvad han skal lave.

»Vi skal lære det danske sprog. Når jeg har lært det, skal jeg finde ud af, hvad jeg vil. Jeg har ikke nogen uddannelse fra Afghanistan andet end 12 års skolegang. Men jeg kan tale engelsk og flette tæpper, og så har vi fået en fremtid«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden