Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
KRISE. Kvinder, der kommer på krisecenter, har det værre end for to år siden, hvis man spørger lederne på centrene.
Foto: ASTRID DALUM

KRISE. Kvinder, der kommer på krisecenter, har det værre end for to år siden, hvis man spørger lederne på centrene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krisecentre: Vores kvinder har fået det værre

Ledere på kvindekrisecentre siger, at beboerne er mere belastede end for to år siden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kæreste, der kontrollerer alt, hvad hun foretager sig. En mand, der slår hende og måske også børnene. Eller en ekskæreste, der igen og igen tvinger sig adgang til hendes hjem.

Problemstillingerne er komplekse på landets kvindekrisecentre, der hvert år tager imod omkring 2.000 kvinder, der af den ene eller anden grund føler sig nødsaget til at forlade deres hjem og søge sikkerhed og tryghed. Og henvendelserne er blevet flere, mens belastningerne samtidig er blevet større, oplever lederne på krisecentrene.

I en undersøgelse, som Socialpædagogernes Landsforbund har lavet, svarer 6 ud af 10, at deres beboere er mere psykisk påvirket af den vold, de har været udsat for, end for to år siden. Fire ud af ti svarer, at også de fysiske mén er blevet mere udtalte.

»Når kvinderne kommer til os, har de ofte intet selvværd overhovedet. De har været udsat for psykisk vold og nogle gange også fysisk vold, og kvinderne har ofte gået med problemerne rigtig længe, før de overvinder sig selv og tager kontakt til os«, siger forstanderen. I 2009 blev krisecentret kontaktet af 88 kvinder, mens antallet af henvendelser i 2014 indtil videre er oppe på 250.

Flere end vi har troet
37 ud af landets 46 krisecentre har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne bekymrer formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen.

»Jeg ser ledernes svar som et udtryk for, at der er flere kvinder i krisesituationer, end vi har troet. At målgruppen er blevet større og tungere, tror vi skyldes, at flere henvender sig, fordi der er kommet mere fokus på kvindekrisecentrene i medierne, og at flere derfor ved, at de eksisterer«.

At kvinderne har fået det værre skal tages alvorligt, mener Benny Andersen. Han så for eksempel gerne, at den kommunale familierådgivning blev flyttet ud på krisecentrene, så det er den samme sagsbehandler eller socialpædagog, der har med kvinden at gøre i hele hendes forløb.

»Det vil være en stor tryghed og gevinst for kvinderne, hvis de kan tale med en, der har kendskab til deres situation, end en helt ny sagsbehandler på kommunen, når de skal videre fra krisecentrene«, siger Benny Andersen.

Belastende at mødes med eksmænd

Det argument er Birgit Søderberg, formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, enig i. Hun er derfor begejstret for det nye statspuljeforlig, der har afsat knap 90 millioner kroner blandt andet til at styrke familierådgivningen på landets krisecentre.

Til gengæld kritiserer hun politikerne for at sove i timen, når det gælder den nye forældreansvarslov, der blev vedtaget i 2012, og som betyder, at kvinder udsat for vold er tvunget til at samarbejde med deres eksmænd kort tid efter, de er kommet på krisecenter.

»Et kæmpemæssigt problem« kalder Birgit Søderberg loven, som hun mener, kan være en stor del af forklaringen på at kvinderne har det sværere psykisk end for to år siden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan være enormt belastende for en kvinde at skulle blive ved med at opretholde en kontakt med en eksmand, der er voldelig, efter hun er flygtet fra sit hjem for at komme væk fra ham. I den situation har hun brug for at lægge afstand til ham, og det kan hun ikke, hvis hun bliver tvunget til et samarbejde«.

SFs socialordfører, Trine Mach, kan sagtens forstå det behov. Men hun pointerer, at forældreansvarsloven er til for at tilgodese barnets tarv og rettigheder, også selvom faderen har udøvet vold mod moderen. Men det skal selvfølgelig vurderes, om det er godt for barnet, at se sin far i den konkrete situation, siger ordføreren. Og det er vigtigt, at samarbejdet med en eventuelt voldelig mand ikke går ud over kvindens psykiske tilstand, pointerer hun. Derfor må samarbejdet foregå på en måde, der ikke nødvendigvis forudsætter en direkte kontakt eller konfrontation.

»Når man er på et krisecenter, skal det være et helle fra den mand eller kæreste, der har gjort en ondt uanset om man har barn sammen eller ej. Der er ikke meningen, at man skal have kontakt«.

Socialordfører Lotte Rod (R) er glad for forældreansvarsloven, fordi den sætter børnenes ret til forældrene over forældrenes ret til barnet, siger hun.

»Vi har skrevet meget tydeligt ind i loven, at vold vægter tungt, sådan så en voldelig forælder normalt ikke får samvær med barnet. Og under sagsbehandlingen kan man holde adskilte møder med forældrene, så moren ikke bliver konfronteret med en tidligere partner, der har krænket hende. Så det er vigtigt at få frem, hvis der er nogle steder, hvor det ikke fungerer, som vi har aftalt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden