Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fest. Valgaften i Nuuk.
Foto: Peter KLINT

Fest. Valgaften i Nuuk.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyhedsanalyse: Grønlandsk kabale kan blive indviklet

Der er ingen helt sikre regeringskonstellationer efter et mudret valg i Grønland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For at forstå, hvor mudret det grønlandske billede ser ud lige nu efter fredagens valg, kan det måske hjælpe med et tankeeksperiment:

I et folketingsvalg engang i fremtiden får Socialdemokratiet og Venstre begge en tredjedel af stemmerne og nøjagtig lige mange mandater, mens SF, de Radikale og Dansk Folkeparti nogenlunde ligeligt deler resten. Samtlige fem partier holder alle muligheder åbne, og samtlige regeringskoalitioner er en mulighed – for eksempel Venstre, SF og Dansk Folkeparti, eller Socialdemokratiet og Venstre.

Det er nogenlunde denne situation, Grønland vågnede op til. For selv om det mere eller mindre socialdemokratiske Siumut med det yderste af neglene skaffede sig en valgsejr – kun 326 stemmer foran hovedrivalerne i Inuit Ataqatigiit, der svarer til SF – og dermed retten til at lede forhandlingerne, så kan det tage mange dage eller endda uger, før alle muligheder er afsøgt. Ingen af de to store kan klare sig uden to af de tre mindre partier.

Og selv om Siumut-formand Kim Kielsen fik flest partistemmer, var det Sara Olsvig, der vandt kapløbet om flest personlige stemmer – noget, der er meget vigtigt i Grønland. Så de går hver især stærkt ind i forhandlingerne, selv om de begge klarede sig dårligere end ved forrige valg i marts 2013, især Siumut.

Det gælder om at tælle til 16

Men de tre små partier står også godt. Allerbedst gik det for de liberale i Demokraterne (der samarbejder med Radikale), der hentede 4 mandater hjem på løfter om en økonomisk ansvarlig og erhvervsvenlig kurs. Næstbedst for det nystiftede Partii Naleraq, der især taler fiskernes, fangernes og Udkantsgrønlands sag og fik 3 mandater. Og endelig beholdt det gamle Venstre-parti, Atassut, sine 2 mandater trods en lidt tandløs valgkamp og lidt færre stemmer.

Nu gælder det så om at tælle til 16, som man siger i Grønland, hvor parlamentet, Inatsisartut, har 31 pladser.

»Næsten det eneste, jeg har svært ved at se, er, at Kim og Sara går sammen«, konstaterer den erfarne analytiker Sten Lund, der tilbragte det meste af natten i fjernsynets valgstudie.

Der er seks store emner, der kan diktere, hvilken vej Grønland skal gå nu – og afhængigt af, hvordan man ser på dem, kan de diktere et regeringssamarbejde.

Fiskeri er et kritisk emne

Det første er fiskeri. Det er Grønlands store indtægtskilde med omkring 90 procent af eksportkronerne. Siumut og Naleraq har talt for at øge fiskekvoterne. Det er IA mere skeptisk over for. IA er dog med på at undersøge nye forædlingsmetoder for at se, om grønlænderne kan tjene mere på de fisk, de fanger, i stedet for at lande dem i Island og Danmark. Men dette emne taler for Siumut, Naleraq og Siumuts gamle venner i Atassut. De har 16 mandater.

Det andet er byggeri og offentlige anlægsinvesteringer. Siumut vil føre ekspansiv finanspolitik og bygge ny lufthavn i Qaqortoq til 400 millioner samt en række andre tiltag, der styrker den regionale udvikling. Det er IA med på, men der er tvivl om tempoet, og IA vil hellere i første omgang bygge boliger. Der er grobund for bred enighed her mellem en række partier, men både Siumut og IA skal bøje sig for at enes og skabe de brede forlig, hele Grønland sukker efter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det tredje er økonomiske reformer. Siumut og Naleraq har begge lovet flere penge til bl.a. de ældre, mens IA, der har slået sig op på økonomisk ansvarlighed, vil have budgettet i orden først og har her en stærk allieret i Demokraterne. IA ønsker dog øget social udligning, og det skurrer lidt hos højrefløjens Atassut og Demokraterne.

Uddannelse samler, uran splitter

Det fjerde er uddannelsespolitik. Grønland savner desperat at bruge flere penge på sine unge. Omtrent 60 procent af arbejdsstyrken er ufaglærte, og Grønland savner alt fra dygtige naturvidenskabsfolk til jurister og psykologer. Her er der mulighed for et bredt samarbejde, for alle partier erkender, at den er gal. Var dette det eneste emne, kunne der laves en bred samlingsregering.

Det femte er uran. IA er som det eneste parti direkte mod uran, mens Naleraq er mere uklar, men hælder til modstand. Det er et emne, der kan gøre det svært for IA at samle en koalition – men slet ikke umuligt.

Det sjette er erhvervsudvikling. Alle partier taler om det, men de partier, der har langt størst opbakning i erhvervslivet, er IA og Demokraterne, som i den forrige regering blev kendt for økonomisk ansvarlighed – hvorimod de sidste rester af Siumuts troværdighed blev smadret i onsdags, da partiet modstræbende måtte fremlægge choktal for budgetunderskuddet i 2014. Det er ikke usandsynligt, at netop dette emne kan trække Atassut, der ellers er fast knyttet til Siumut, over til IA. Men om det er nok til en koalition, er usikkert.

De fleste tror på en Siumut-Naleraq-Atassut-regering

Det samlede regnestykke er, at de fleste kommentatorer og folk på gaden, Politiken har talt med, tror på en Siumut-Naleraq-Atassut-regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men den får i så fald en udfordring med at leve op til valgløfter fra især Partii Naleraq om at forbedre de svages vilkår, sænke huslejerne og give en kunstigt høj levestandard«, siger Sten Lund.

Et emne, der har været næsten fraværende i valgkampen, er sprog. Det skyldes, at protestpartiet Partii Inuit, som sidste år fik to mandater, er kørt helt ud på et sidespor og røg ud af parlamentet med et brag. Grønland har erkendt, at kassen er så tom, at selv om økonomisk uafhængighed er målet på langt sigt, så er dette ganske enkelt ikke realistisk de første mange, mange år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden