Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tolke truer Eritrea-flygtninge til tavshed om regimet

Regimetro tolke intimiderer asylansøgere til at nedtone kritikken af hjemlandet.

Danmark

Mens asylansøgere fra Eritrea de seneste dage har fået forbedret deres chancer for at blive i Danmark, har mange en anden frygt i den kommende sagsbehandling.

Flere eritreiske tolke viser sig nemlig at sympatisere med det hjemlige regime, som er et af verdens mest undertrykkende. Og bliver flygtningenes Eritrea-kritiske historier videregivet til styret, er der risiko for forfølgelse og afstraffelse af asylansøgernes familier i hjemlandet.

Det kan også påvirke sagsbehandlingen, at asylansøgerne ikke tør fortælle hele sandheden om deres flugt fra Eritrea.

LÆS DEBATINDLÆG

Politiken har kendskab til en stribe tilfælde, hvor asylansøgere har følt sig intimideret og truet af eritreiske tolke. Seneste eksempel er fra i tirsdags, hvor en tolk – hyret af Dansk Flygtningehjælp – forsøgte at få en gruppe af asylsøgere i Asylcenter Helsingør til at tie om forholdene i hjemlandet.

I går besluttede gruppen at klage til Røde Kors, der driver centret. De sendte klagen videre til Dansk Flygtningehjælp, der over for Politiken forklarer, at episoden skete, efter at organisationens andre medarbejdere havde forladt stedet.

Organisationen har selv problematiseret netop regimetro tolke, og derfor er kommunikationschef Peter Hermann Kamph også ked af episoden.

»Det er fuldstændig uholdbart, og vi kommer til at sikre os, at vi ikke bruger den her tolk en anden gang«, siger han.

Ifølge Politikens oplysninger har den pågældende tolk på lignende vis virket intimiderende over for flygtninge i Asylcenter Sandholm i november.

I andre, separate tilfælde har eritreere i selve sagsbehandlingen oplevet intimideringer fra tolke, der ellers per definition skal være upartiske.

Ingen krav til tolkene

En højtuddannet mandlig eritreer, der ønsker at være anonym af frygt for sin families sikkerhed, blev under behandlingen af sin asylsag overrumplet af en tolk, som forsøgte at nedtone hans kritik af forholdene i Eritrea.

»Hun forsøgte at overtale mig til ikke at sige noget om regeringen. Hun sagde: »Hvorfor skal du sige disse ting? Det er klogest at lade være«. Hun gjorde mig rigtig bange. Jeg havde ikke forventet, at det kunne ske i Danmark. Regeringen i Eritrea har rigtig lange arme. De kan ikke nå mig her i Danmark. Men de kan arrestere og gøre skade på min familie«, siger den højtuddannede, som nu har opnået asyl.

Den erfarne udlændingeadvokat Niels-Erik Hansen bekræfter problemet: »Stort set alle de ansøgere fra Eritrea, jeg har haft, har udtrykt en meget stor frygt for at blive tolket af nogle bestemte tolke«.

Også Foreningen af Udlændingeretsadvokater og organisationen Refugees Welcome kritiserer brugen af regimetro tolke.

Når Udlændingestyrelsen bruger tolke i sagsbehandlingen, er disse registreret i Rigspolitiets tolkeregister. Men der stilles reelt ingen krav for at komme i registret, og dermed kan folk uden forudsætninger blive nøglepersoner i asylsager. Det giver stor risiko for urent trav, fortæller ph.d. Bente Jacobsen, som har forsket og undervist i tolkning i 20 år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ekspert: I strid med al tolkeetik

»De her tolke har ingen forudsætninger. De ved ikke, hvad de laver, og de prøver at intimidere. Fra dansk side bruger man revl og krat. Enhver kan melde sig på banen og blive hyret. De her eksempler er i strid med al tolkeetik. Men den etik kender man jo ikke, når man ikke har fået en uddannelse«, siger Bente Jacobsen.

Problemet er kendt fra andre landegrupper. Men i tilfældet Eritrea har specielt én tolk skilt sig ud ved at rejse til og fra Eritrea på ferie – det kan kun lade sig gøre, hvis man er på god fod med regimet.

Udlændingestyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar, at jurister skal anmelde tolke, hvis de oplever ringe kvalitet eller trusler mod asylansøgere. Og ansøgerne kan også kontakte styrelsen selv – så tager styrelsen straks henvendelsen op, oplyser kontorchef Bjørn Hørning, som står for styrelsens dialog med tolkegruppen:

»Vi er meget opmærksomme på problemstillingen, og vi vil gerne høre fra alle, der har oplysninger om tolke, som bryder retningslinjerne for tolkearbejdet. Det vil vi straks reagere på. Vores jurister er instrueret om at anmelde problemer med tolke, og asylansøgere kan altid kontakte os«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce