Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 MIRIAM DALSGAARD (arkiv)
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Asyl. Flere europæiske lande har i 2014 oplevet en pludselig stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Asylansøgere fra Eritrea skræmmes fra land til land

Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) »satte ind« over for asylansøgere fra Eritrea. Sådan forsøger mange lande at skræmme eritreere bort.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I begyndelsen af 2014 modtog Danmark ganske få asylansøgere fra Eritrea. Under 10 om måneden. Men så i midten af året skete der pludselig en voldsom udvikling. Der kom 150 i juni og 606 i august. Den eksplosive stigning fik 13. august daværende justitsminister Karen Hækkerup til at gå i pressen og varsle stramninger.

»Minister sætter ind over for stigning af asylansøgere fra Eritrea«, hed det i en pressemeddelelse fra ministeren, der oplyste, at ingen eritreere ville få asyl, før der havde været en mission til landet.

Samme aften uddybede hun på TV 2:

»Jeg slår bremsen i nu og sørger for, at Udlændingestyrelsen tager af sted til Eritrea og undersøger, om vi kan sende de her mennesker retur«, sagde Hækkerup blandt andet.

Udtalelser med effekt

I sidste uge trak Hækkerup udtalelsen tilbage, fordi det var Udlændingestyrelsen, der havde besluttet at sende en fact-finding-mission af sted for at skrive en rapport, der siden er blevet kritiseret sønder og sammen.

Men de danske signaler og tiltag virkede tilsyneladende efter hensigten. I hvert fald er tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea halveret i oktober, hvor 311 ankom, og flere kilder angiver, at tallet for november er lavere.

Og det danske eksempel står langtfra alene. Flere europæiske lande har i 2014 oplevet en pludselig stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea, som så er blevet mødt med en politisk melding om stramninger, hvorefter tallet falder.

Det var tilfældet i Holland, der i foråret oplevede over 1.000 månedlige flygtninge fra Eritrea. Til sammenligning kom der under 1.000 flygtninge fra Eritrea hele sidste år. Det fik i maj det hollandske justitsministerium til at annoncere øget politikontrol på tog til Holland med henvisning til det voksende antal asylansøgere fra primært Eritrea.

Regeringen angav beviser på organiseret menneskesmugling som årsag til indsatsen, og de følgende måneder faldt ansøgertallet til under 200 i gennemsnit. Men så begyndte tallet at stige i nærliggende lande som Belgien og Danmark.

Opmærksomme mellemmænd

Nye tal, som Eurostat har trukket for Politiken, illustrerer på denne måde, hvordan faldet af asylansøgere fra Eritrea i et europæisk land nærmest med det samme kan aflæses i en stigning i et andet land. Her spiller menneskesmuglere en stor rolle, forklarer Kjetil Tronvoll, der er norsk professor og anerkendt Eritrea-ekspert.

»De mellemmænd, der organiserer flugten og tager sig betalt for det, er meget, meget opmærksomme på politiske meldinger og tiltag fra udlændingemyndighederne i forskellige lande. Disse informationer spreder sig hurtigt, og eritreerne søger hen til de lande, hvor de tror der er bedst mulighed for at søge asyl. Der får man disse svingninger fra en måned til en anden«, siger Kjetil Tronvoll.

I Norge kom der pludselig midt på året en masse asylansøgere fra Eritrea. Det fik den norske vicejustitsminister, Himanshu Gulati, fra Fremskrittspartiet, til at rejse til Eritrea for at forsøge at lave en aftale om tilbagesendelse.

Der blev sendt klare politiske signaler om, at man ville begrænse modtagelsen fra Eritrea, og siden er tallet raslet ned. Fra cirka 650 i maj til cirka 250 i september.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidshorisonten er vigtig


Den hollandske Eritrea-ekspert Mirjam van Reisen, der er professor på Tilburg Universitet med års forskning i de eritreiske flygtninges forhold i bagagen, mener ikke, at politiske signaler om øget grænsekontrol i sig selv gør det store indtryk på flygtningene, der »har rejst tusinder af kilometer«.

På baggrund af sine egne interviews vurderer hun, at især sagsbehandlingstiden har mere at sige. I Danmark satte regeringen behandlingen af de eritreiske sager på pause med henvisning til den såkaldte fact-finding-mission, men også i Holland tog myndigheder ifølge forskeren bremsen i brug:

»Det taler mere til flygtningene, for efter en lang periode med et liv i usikkerhed er tidshorisonten meget vigtig. På den måde har uformelle politikker, der gør procedurerne langsommere, stor betydning«, siger Mirjam van Reisen.

Informationerne om sagsbehandlingstiderne spreder sig i lige så høj grad blandt flygtningene selv som blandt menneskesmuglerne, mener hun. Og man skal i det hele taget ikke forestille sig nøje styrede og planlagte smuglerruter hele vejen fra Eritrea til Danmark, siger hun.

Flygtningene betaler sig selv vej skridt for skridt for først at komme ud af landet og siden til typisk Libyen:

»Senere betaler de nogen for turen over Middelhavet, indtil de kommer til Europa og må se, hvad der så sker. Men du kan altså ikke købe en billet fra Asmara i Eritrea til København«, siger hun.

Regimet tjener på flygtninge

Især grænsen mellem Eritrea og nabolandene Sudan eller Etiopien repræsenterer en helt særlig situation, siger begge de to eksperter. For det eritreiske militær tager ofte penge for at lade de flygtende bevæge sig gennem landet til grænsen. Her vil de skulle prøve lykken som grænseoverløbere, hvor militæret samtidig har en aktiv skyd-for-at-dræbe-politik, siger Mirjam van Reisen:

»Faktum er, at grænsen er lukket, men det er åbenlyst og systematisk, at militæret tager imod penge for passérsedler til grænseområdet. Samtidig fungerer grænsepolitiets biler også som lejebiler – hvor du selvfølgelig skal betale mere – til at smugle folk ud med«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kjetil Tronvoll oplyser, at regimet på den ene side er helt afhængig af indtægter fra eritreere i udlandet, hvorfor myndigheder udsteder rejsetilladelser til visse flygtninge, der accepterer at betale strafskat på 2 procent af deres fremtidige indtægt i Vesten.

På den anden side er der flygtet så mange eritreere, at der mangler hænder til at drive helt elementære tjenester i landet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden