Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Der er forskel på at være individuel forfulgt og være en del af en større masse af krigsflygtninge, hvoraf nogen når op til os. Men det kan ikke nytte noget, at vi for krigsflygtningene tager det udgangspunkt, at vi ikke behøver at lave et fuldt integrationsprogram, fordi de nok skal hjem igen. Det er der ikke udsigt til«, siger Morten Østergaard.
Foto: Janus Engel

»Der er forskel på at være individuel forfulgt og være en del af en større masse af krigsflygtninge, hvoraf nogen når op til os. Men det kan ikke nytte noget, at vi for krigsflygtningene tager det udgangspunkt, at vi ikke behøver at lave et fuldt integrationsprogram, fordi de nok skal hjem igen. Det er der ikke udsigt til«, siger Morten Østergaard.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Østergaard: »Dette er en indsats, der starter. Hvornår, den slutter, ved vi ikke«

Den radikale leder erkender, at flygtningekrisen bliver langvarig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den radikale leder, Morten Østergaard, er efter et par dages rundtur blandt syriske flygtninge i Jordan og Libanon nået frem til, at flygtningekrisen bliver langvarig.

Også indsatsen over for dem, der ender i Danmark.

Morten Østergaard, hvad er dit tidsperspektiv for flygtningene?

»Det er år. Vi er nødt til at planlægge efter, at det sagtens kan være i årevis. Ligesom man i her i flygtningelejrene begynder at arbejde med kloakering og mere permanente strukturer, fordi folk skal blive. Vi skal også tænke langsigtet«.

»Dette er en indsats, der starter. Hvornår, den slutter, ved vi ikke«.

Når det nu er et mangeårigt perspektiv, er det så ikke meningsløst at indføre en et-årig midlertidig opholdstilladelse, som I gør?

»Nej, jeg synes ikke, det er meningsløst at skelne mellem de individuelt forfulgte, som vi beskytter som traditionelle asylansøgere – og så de her store grupper af krigsflygtninge, som har det til fælles, at de i en midlertidig situation, indtil de kan vende hjem«.

Men det er jo krigsflygtningene, som I indfører en et-årig midlertidig opholdstilladelse for? Hvorfor gøre det, når de alligevel er i Danmark i årevis?

»Der er forskel på at være individuel forfulgt og være en del af en større masse af krigsflygtninge, hvoraf nogen når op til os. Men det kan ikke nytte noget, at vi for krigsflygtningene tager det udgangspunkt, at vi ikke behøver at lave et fuldt integrationsprogram, fordi de nok skal hjem igen. Det er der ikke udsigt til«.

Stramningen handler også om børn. Nogle af dem kan som udgangspunkt ikke kan være sammen med deres flygtede forælder. Hvorfor ikke familiesammenføre med det samme?

»Det er jo ikke sådan, at man som flygtning per definition ikke kan være sammen med sine børn. Der kommer mange, som formentlig er individuelt forfulgt. Men det er rigtigt, at for nogens vedkommende, er der dele af familien – herunder eventuelt børn – som kommer op på et senere tidspunkt. Men er der børn i en udsat situation, hvor de ikke kan få deres behandling, er der undtagelser. Jeg synes godt, vi kan være måden, vi behandler flygtninge på bekendt«.

Der er så mange tragedier

Morten Østergaard var mandag på besøg i flygtningelejren Zaatari, hvor han mødte en række af krigens skæbner. Det rykkede noget i ham.

»Jeg ser en fuldstændig overvælgende situation: Tusinder og atter tusinder af mennesker, der allerhelst ville være der, hvor de var flygtet fra, og i gang med det liv, de havde, inden det hele brændte sammen«.

»Der er mange menneskelige tragedier af folk, der har mistet familiemedlemmer eller er flygtet fra giftgasangreb. Og senest et lille barn, der er blevet født i en flygtningelejr og som på ubestemt tid skal vokse op her«.

Nogle unge, syriske fyre her i lejren spurgte dig: ’Hvad kan Danmark gøre for os?’ Og du svarede: ’Vi gør, hvad vi kan’. Er det nu også rigtigt? At vi gør alt, hvad vi kan?

»Man må i hvert fald sige, at vi har dirigeret ganske mange ressourcer til at hjælpe her med den akutte indsats. Og selv om dette her jo er interimistisk i enhver forstand, er det trods alt lykkedes det internationale samfund at få opbygget en by her, der er på størrelse med Aalborg. Hvor folk trods alt kan få dækket nogle basale behov«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu spurgte jeg til Danmark. Har vi gjort alt, hvad der står i vores magt?

»I hvert fald har vi bidraget med stor humanitær assistance. Men når man hører, at verdens fødevareprogram mangler penge for overhovedet at kunne dele fødevarer ud, er vi jo ikke i mål«.

Danmark har taget 8.000

Der er 80.000 syriske flygtninge alene i denne lejr. Det velstillede land Danmark har i alt taget 8.000. Hvordan har du det med det?

»Det er ikke rigtig tal, der tåler nogen sammenligning. Her er vi lige på grænsen til Syrien, og som vi kan høre, drømmer de her mennesker allermest om, at der var fred, så de kunne vende hjem. Over for det står dem, der kommer til Danmark som asylansøgere. Men vi – og her mener jeg som internationalt samfund – kommer til at forholde os til, hvad vi kan gøre for de her lande, som er ved at knække sammen«.

Svenske Fredrik Reinfeldt sagde forleden, at der sådan set er masser af plads i Norden – hvis man altså gerne vil. Er det ikke rigtigt?

»I Libanon er der kommet halvanden million flygtninge til et land med 4,5 mio. indbyggere. Og her i Jordan er der kommet 600.000. Jeg tror, man forfladiger diskussionen, hvis man tror, at vi kunne situationen ved at sende dem alle sammen til Danmark«.

Der er jo ingen, der har sagt, at vi skal tage alle sammen?

»Nej, nej. Men vi bestræber os jo på at gå fra en situation, hvor vi får tusindvis i løbet af få måneder – til at få en styret proces, som giver os mulighed for at modtage på en ordentlig måde. Og det har været målet med den lovgivning, vi nu laver«.

Nu strammer I så reglerne for familiesammenføring. Hvordan føles det inde i maven, en dag som i dag?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes stadig, at vi kan stå os ved den måde, vi behandler flygtninge på i Danmark. Også i forhold til så mange andre, og i hvert fald også i forhold til, hvordan vi gjorde for ti år siden«.

Jeg spurgte til stramningen. Hvordan føles den, når du ser disse skæbner?

»Men det er jo en del af den måde, vi behandler flygtninge på i Danmark. Men det ændrer ikke på, at man jo bliver dybt påvirket af at opleve nyfødte børn, hvor vi ikke ved, hvor mange år, de kommer til at leve et sted som her«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden