»Der er forskel på at være individuel forfulgt og være en del af en større masse af krigsflygtninge, hvoraf nogen når op til os. Men det kan ikke nytte noget, at vi for krigsflygtningene tager det udgangspunkt, at vi ikke behøver at lave et fuldt integrationsprogram, fordi de nok skal hjem igen. Det er der ikke udsigt til«, siger Morten Østergaard.
Foto: Janus Engel

»Der er forskel på at være individuel forfulgt og være en del af en større masse af krigsflygtninge, hvoraf nogen når op til os. Men det kan ikke nytte noget, at vi for krigsflygtningene tager det udgangspunkt, at vi ikke behøver at lave et fuldt integrationsprogram, fordi de nok skal hjem igen. Det er der ikke udsigt til«, siger Morten Østergaard.

Danmark

Morten Østergaard: »Dette er en indsats, der starter. Hvornår, den slutter, ved vi ikke«

Den radikale leder erkender, at flygtningekrisen bliver langvarig.

Danmark

Den radikale leder, Morten Østergaard, er efter et par dages rundtur blandt syriske flygtninge i Jordan og Libanon nået frem til, at flygtningekrisen bliver langvarig.

Også indsatsen over for dem, der ender i Danmark.

Morten Østergaard, hvad er dit tidsperspektiv for flygtningene?

»Det er år. Vi er nødt til at planlægge efter, at det sagtens kan være i årevis. Ligesom man i her i flygtningelejrene begynder at arbejde med kloakering og mere permanente strukturer, fordi folk skal blive. Vi skal også tænke langsigtet«.

»Dette er en indsats, der starter. Hvornår, den slutter, ved vi ikke«.

Når det nu er et mangeårigt perspektiv, er det så ikke meningsløst at indføre en et-årig midlertidig opholdstilladelse, som I gør?

»Nej, jeg synes ikke, det er meningsløst at skelne mellem de individuelt forfulgte, som vi beskytter som traditionelle asylansøgere – og så de her store grupper af krigsflygtninge, som har det til fælles, at de i en midlertidig situation, indtil de kan vende hjem«.

Men det er jo krigsflygtningene, som I indfører en et-årig midlertidig opholdstilladelse for? Hvorfor gøre det, når de alligevel er i Danmark i årevis?

»Der er forskel på at være individuel forfulgt og være en del af en større masse af krigsflygtninge, hvoraf nogen når op til os. Men det kan ikke nytte noget, at vi for krigsflygtningene tager det udgangspunkt, at vi ikke behøver at lave et fuldt integrationsprogram, fordi de nok skal hjem igen. Det er der ikke udsigt til«.

Stramningen handler også om børn. Nogle af dem kan som udgangspunkt ikke kan være sammen med deres flygtede forælder. Hvorfor ikke familiesammenføre med det samme?

»Det er jo ikke sådan, at man som flygtning per definition ikke kan være sammen med sine børn. Der kommer mange, som formentlig er individuelt forfulgt. Men det er rigtigt, at for nogens vedkommende, er der dele af familien – herunder eventuelt børn – som kommer op på et senere tidspunkt. Men er der børn i en udsat situation, hvor de ikke kan få deres behandling, er der undtagelser. Jeg synes godt, vi kan være måden, vi behandler flygtninge på bekendt«.

Der er så mange tragedier

Morten Østergaard var mandag på besøg i flygtningelejren Zaatari, hvor han mødte en række af krigens skæbner. Det rykkede noget i ham.

»Jeg ser en fuldstændig overvælgende situation: Tusinder og atter tusinder af mennesker, der allerhelst ville være der, hvor de var flygtet fra, og i gang med det liv, de havde, inden det hele brændte sammen«.

»Der er mange menneskelige tragedier af folk, der har mistet familiemedlemmer eller er flygtet fra giftgasangreb. Og senest et lille barn, der er blevet født i en flygtningelejr og som på ubestemt tid skal vokse op her«.

Nogle unge, syriske fyre her i lejren spurgte dig: ’Hvad kan Danmark gøre for os?’ Og du svarede: ’Vi gør, hvad vi kan’. Er det nu også rigtigt? At vi gør alt, hvad vi kan?

»Man må i hvert fald sige, at vi har dirigeret ganske mange ressourcer til at hjælpe her med den akutte indsats. Og selv om dette her jo er interimistisk i enhver forstand, er det trods alt lykkedes det internationale samfund at få opbygget en by her, der er på størrelse med Aalborg. Hvor folk trods alt kan få dækket nogle basale behov«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu spurgte jeg til Danmark. Har vi gjort alt, hvad der står i vores magt?

»I hvert fald har vi bidraget med stor humanitær assistance. Men når man hører, at verdens fødevareprogram mangler penge for overhovedet at kunne dele fødevarer ud, er vi jo ikke i mål«.

Danmark har taget 8.000

Der er 80.000 syriske flygtninge alene i denne lejr. Det velstillede land Danmark har i alt taget 8.000. Hvordan har du det med det?

»Det er ikke rigtig tal, der tåler nogen sammenligning. Her er vi lige på grænsen til Syrien, og som vi kan høre, drømmer de her mennesker allermest om, at der var fred, så de kunne vende hjem. Over for det står dem, der kommer til Danmark som asylansøgere. Men vi – og her mener jeg som internationalt samfund – kommer til at forholde os til, hvad vi kan gøre for de her lande, som er ved at knække sammen«.

Svenske Fredrik Reinfeldt sagde forleden, at der sådan set er masser af plads i Norden – hvis man altså gerne vil. Er det ikke rigtigt?

»I Libanon er der kommet halvanden million flygtninge til et land med 4,5 mio. indbyggere. Og her i Jordan er der kommet 600.000. Jeg tror, man forfladiger diskussionen, hvis man tror, at vi kunne situationen ved at sende dem alle sammen til Danmark«.

Der er jo ingen, der har sagt, at vi skal tage alle sammen?

»Nej, nej. Men vi bestræber os jo på at gå fra en situation, hvor vi får tusindvis i løbet af få måneder – til at få en styret proces, som giver os mulighed for at modtage på en ordentlig måde. Og det har været målet med den lovgivning, vi nu laver«.

Nu strammer I så reglerne for familiesammenføring. Hvordan føles det inde i maven, en dag som i dag?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes stadig, at vi kan stå os ved den måde, vi behandler flygtninge på i Danmark. Også i forhold til så mange andre, og i hvert fald også i forhold til, hvordan vi gjorde for ti år siden«.

Jeg spurgte til stramningen. Hvordan føles den, når du ser disse skæbner?

»Men det er jo en del af den måde, vi behandler flygtninge på i Danmark. Men det ændrer ikke på, at man jo bliver dybt påvirket af at opleve nyfødte børn, hvor vi ikke ved, hvor mange år, de kommer til at leve et sted som her«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce