Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FLYGTNINGEDEBAT. Dronningen sagde dels, at det for kommunerne er en stor belastning og byrdefuldt med mange flygtninge, og dels at vi skal sørge for, at de skal hjælpes til at blive integreret.
Foto: STEEN OLE

FLYGTNINGEDEBAT. Dronningen sagde dels, at det for kommunerne er en stor belastning og byrdefuldt med mange flygtninge, og dels at vi skal sørge for, at de skal hjælpes til at blive integreret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Det er den mest markante nytårstale i mange år

Ikke siden 1984 har dronningen i sin nytårstale talt så direkte om flygtninge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Humanitet er det absolutte nøgleord i dronningens nytårstale. Dronningens budskab er, at vi kun er noget i kraft af andre mennesker.

Det siger retoriker og taleskriver Trine Nebel, efter at dronningen Margrethe i sin nytårstale satte fokus på medmenneskelighed.

»Vi skal gøre vort bedste i alle livets forhold, også når andre behøver hjælp«, sagde dronningen blandt andet i sin tale.

»Dronningen talte klart om, at vi skal kære os om børnene, kollegerne, flygtningene og de unge. Hendes budskab er klart: vi skal være medmenneskelige. Vi skal ikke kun tro på os selv, vi skal også tro på andre. Vi skal vise hinanden tillid, og vi skal tale hinanden op«, siger Trine Nebel.

DOKUMENTATION

Hun mener, at det er lang tid siden, at dronningen har holdt en tale med så toneangivende budskab, som hun gjorde i år.

»Det er helt centralt i nytårstalen, at vi er kun noget i kraft af andre. Og hvor vi har muligheden for at række en hånd ud eller lade være, der opfordrer dronningen os direkte til aktivt at vælge det første«, siger Trine Nebel og forsætter:

»Og det er uanset om det gælder arbejdsmarkedet, folkeskolereform eller flygtninge, så handler det hele tiden om, hvordan kan vi være noget for andre mennesker ikke kun noget for os selv«.

Sammenligner med omdiskuteret 1984-tale

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet er helt enig.

»Det er den mest markante tale i mange år. Det er meget interessant. Ikke siden 1984 har hun talt så direkte om flygtninge. Hun tilføjer en ny dimension, da hun siger, at det er vigtigt, at flygtningene får fodfæste her«, siger han.

I sin tale sagde dronningen blandt andet: »Hjælpen alene gør det ikke. Vi skal også anspore de nyankomne til at opbygge en ny tilværelse, hvor de kan tage ansvar for sig selv og gøre deres bedste for at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort«.

Også kulturforsker og debattør Kasper Støvring bed mærke i den del af dronningens tale, der handlede om flygtninge:

Han mener, at nytårstalen nærmer sig det politiske i de afsnit, hvor hun omtalte den store flygtningestrøm, som danmark netop nu oplever.

»Det er relativt kontroversielt«, lyder vurderingen fra Kasper Støvring.

En politisk tale

Dronningen sagde dels, at det for kommunerne er en stor belastning og byrdefuldt med mange flygtninge, og dels at vi skal sørge for, at de skal hjælpes til at blive integreret.

»Her bed jeg mærke i, at hendes tale blev mere politisk. Hun antyder ligesom, at mange flygtninge bliver boende i Danmark og indvandrere, og det falder i tråd med udtalelser fra De Radikales Morten Østergaard«, siger Kasper Støvring til Ritzau.

»Man kan faktisk diskutere, om flygtningene skal integreres for at blive en del af samfundet, eller om de skal rejse hjem igen, når forholdene i deres hjemland tillader det. Dette er noget, der deler folk«, mener Kasper Støvring.

Han understreger dog, at dronningen også lægger vægt på de byrder, som flygtningestrømmen udgør for landets kommuner. I øvrigt roser kulturforskeren dronningens ord om det enkelte menneskes ansvar for andre.

SE OGSÅ

»Hun taler om at inddrage civilsamfundet og appellerer om gensidighed og siger, at man skal vise tillid til andre mennesker. Her vinklede hun meget på skolen og lærerne«, siger Kasper Støvring.

Han roser også dronningen for appellen om, at man skal skal gøre sig umage, og at man skal stræbe.

»Det er rigtigt fint, og det falder godt i tråd med temaer i tidligere taler«.

Desuden lægger forskeren mærke til, at de indledende ord om sorg og glæde er en litterær henvisning til en salme af Thomas Kingo.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden