Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Simon Fals (arkiv)
Foto: Simon Fals (arkiv)

Ghetto. Pakistanere er overrepræsenterede i fx Brønshøj, men det kan være en fordel for jobmulighederne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange indvandrere på samme sted er godt for beskæftigelsen

Det kan hjælpe indvandrere til at få et job, at de deler kvarter med deres landsmænd.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Ishøj bor 3.512 tyrkere; i Brønshøj 1.563 pakistanere; og i postnummer 6000 Kolding har 1.022 bosniere slået sig ned. Indvandrere og flygtninge samler sig ofte i områder, hvor der er i forvejen bor mange fra fædrelandet. Det viser en særopgørelse fra Danmarks Statistik for Ugebrevet A4 .

Og i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag.

Hun er lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

»I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde«, fortæller hun til Ugebrevet A4.

Beskæftigelse smitter

Men det er ikke ligegyldigt, hvem man bor sammen med. Hvis mange indvandrere og flygtninge i området er i beskæftigelse, smitter det af, så ledige også har bedre muligheder for at komme i arbejde. Forklaringen er, at en del job findes gennem etniske netværk, så de beskæftigede indvandrere hjælper de ledige i job.

Bor man omvendt i et område med mange ledige indvandrere, mangler det gode etniske netværk, og så er der større risiko for selv at blive arbejdsløs.

»Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave«, konkluderer hun.

LÆS KRONIK:

På Christiansborg er politikerne bekymrede for, at der bliver skabt ghettoer, når for mange indvandrere bor samlet. Balancen mellem danskere og indvandrere må ikke blive for skæv, lyder det fra regeringen og oppositionen.

»Der skal være en blandet beboersammensætning, ellers risikerer vi parallelsamfund – og så følger der ballade med. Det kan godt være, at der er få unge bøller, men de kan lave ravage«, siger Karina Adelsbøl, boligordfører for Dansk Folkeparti.

»Vi har brug for hinanden«

Erol Sarikaya har boet i Ishøj siden 1992. Her flyttede han til fra Tyrkiet. Erol Sarikaya mener, at der er mange fordele ved at bo tæt på hinanden.

»Vi har et fællesskab. Folk har måske ikke så lang uddannelse og sproglige kompetencer. Derfor har vi brug for hinanden, når man kommer til Danmark. Når man bor tæt, er det også nemmere at besøge venner og familie og fejre nationale og religiøse begivenheder«, siger Erol Sarikaya, som underviser i et kor og orkester, der spiller tyrkisk folkemusik.

Når indvandrere klumper sig sammen, sker det langt fra kun i boligblokke og ghettoer. I Charlottenlund og Hellerup ser beboerne ud til at være begejstrede for at hyre filippinere som au pair og anden arbejdskraft. I de to postnumre bor der sammenlagt 584 personer, der stammer fra Filippinerne.

LÆS DEBAT

Horsens har til gengæld flest polakker med hele 966 personer boende i postnummeret 8700, mens somalierne er den største minoritet i Viby J. Her bor 798 somaliere.

Andre steder har flygtninge samlet sig i postnumre i etniske enklaver, forklarer Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet.

»Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo«, siger hun.

Anna Piil Damm peger på, at strategien har været en succes. Den betyder, at de flygtninge, som kom til Danmark, holder sammen og ikke flytter så langt fra den egn, hvor de oprindeligt blev placeret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden