Tabermænd er den nye underklasse

Hver fjerde mand på 40 år har kun folkeskolen som uddannelse. De taber både i arbejdslivet og i privatlivet.

Danmark

De får ingen uddannelse, intet job, kvinderne gider ikke gifte sig med dem, de dør for tidligt. Og der bliver flere af dem: tabermænd.

Den aktuelle krise forværrer udviklingen og udgør en sprængfarlig cocktail i kombination med Danmarks tab af ufaglærte job, som mænd har været storforbrugere af.

»Udviklingen er i gang og vil gå hurtigere fremover«, siger professor Martin D. Munk fra Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet.

LÆS INTERVIEW »De har stor risiko for at blive fyret, når der ikke lige er højkonjunktur, der er ikke rigtig nogle kvinder, der gider gifte sig med dem, og de dør tidligere end andre«, siger han. Kvinder overhaler mænd En væsentlig forklaring på miseren er, at kvinderne for længst har overhalet mændene, når det gælder uddannelse. »Kvinderne lever op til målsætningen om, at 50 procent af en ungdomsårsgang skal tage en videregående uddannelse, mens mændene er gået i stå. Drengene er simpelthen ikke ambitiøse nok«, siger Martin D. Munk og uddyber: »Vi ved også, at drenge lider mere end pigerne, hvis forældrene er fraværende enten mentalt eller fysisk. Hvis man skal sætte det lidt på spidsen, så går det galt for mænd, hvis der ikke er en mor og far til at nurse og støtte dem«.

LÆS ARTIKEL

Forsker slår alarm
Tallene taler deres tydelige sprog. En ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at næsten hver fjerde mand, der forlod skolen i 1982, ikke havde andet end sin folkeskoleuddannelse 25 år senere. Færre end fire ud af ti mænd havde taget en videregående uddannelse fra f.eks. et universitet.

Også en arbejdsmarkedsforsker slår alarm.

»Der bliver skabt et proletariat af mænd uden uddannelse, og det er nok blevet forstærket i disse år. Der er en forholdsvis stor gruppe drenge, som har svært ved at koncentrere sig om skolegang. De har kunnet få sig et ufaglært job på et lager og købt sig en gammel BMW«, siger arbejdsmarkedsforsker og professor i familieøkonomi Michael Svarer.

Der bliver færre ufaglærte job
Men de ufaglærte job forsvinder i disse år. I 2019 vil der være 88.000 flere ufaglærte i Danmark, end der er job til, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Til gengæld vil der mangle godt 100.000 med videregående uddannelse.

LÆS ARTIKEL

Pigerne har lettere ved at klare omstillingen og gennemføre en uddannelse, selv om der ikke er familietradition for at tage uddannelse.

»Det er i højere grad lykkedes for underklassens piger at løsrive sig fra deres sociale baggrund, end det er for drengene. Når de ufaglærte job forsvinder, så er det nødvendigt for ufaglærtes børn at bryde den sociale arv. Og det har drengene altså svært ved«, siger Martin D. Munk, der bl.a. har gennemført et forskningsprojekt om gymnasieelevers familiebaggrund.

Krise kan måske indvirke positivt

Arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer påpeger, at den øjeblikkelige krise måske også kan indvirke positivt: »Vi kan selvfølgelig håbe, at de mænd, der aldrig fik en uddannelse, benytter eventuel arbejdsløshed til at tage en uddannelse«. Oddsene er taler imidlertid imod. »Unge, der forlader folkeskolen uden at gå i gang med en uddannelse, skal bare være ude i tre år, så kommer de sandsynligvis aldrig i gang med en uddannelse«, siger økonom Mie Dalskov, Arbejdsbevægelsen Erhvervsråd (AE).



Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden