Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gabet mellem landets rige og fattige kommuner vokser

De dårligst stillede kommuner klarer sig endnu dårligere end tidligere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gabet mellem rige og fattige kommuner vokser i disse år.

De kommuner, der har færrest sociale og økonomiske problemer, har i løbet af de seneste fem år fået det endnu bedre, og de værst stillede kommuner klarer sig endnu dårligere.

Det viser arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhvervs kommuneindeks, som har undersøgt udviklingen i landets kommuner fra 2007 til 2012 på ti udvalgte områder - fra antallet af tyveri- og voldsforbrydelser til middellevetid og antal borgere på dagpenge.

Det sker som en del af organisationens arbejde med at se, hvor erhvervsvenlige kommunerne er.

Alarmerende forskel Det leder til en samlet score, som man kan rangere kommunerne efter. Og tendensen er klar: De kommuner, der i 2007 lå i den bedste femtedel, har i løbet af de fem år klaret sig små 20 procent bedre end den dårligste femtedel.

Den stadig større forskel mellem kommunerne er alarmerende, mener direktør Christian T. Ingemann fra Dansk Erhverv. Organisationen advarer om, at det kan forstærke betydningen af de kommunale udligningsordninger, som flytter penge fra rige til fattige kommuner.

Og det kan igen få de kommuner, som får mange penge gennem ordningerne, til at slippe ansvaret for deres egen økonomi.

»Udligningsordninger er et tveægget sværd, som på den ene side assisterer dårligt stillede kommuner, så vi ikke får et totalt skævvredet danmarkskort. Men udligningsordningerne er gået for vidt. Det må være sådan, at kommunerne har en høj grad af ansvar for at sikre økonomien, så det ikke bare er de veldrevne kommuner, der skal sende en check«, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv.

Vi ved godt, at der er forskel på kommunerne

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommuner lever højt på tilskud
Det er en række velbeslåede kommuner i Nordsjælland og i københavnsområdet, der tager de øverste pladser på listen. Man skal ned til 9.- og 10.-pladsen, før man med Rebild og Skanderborg finder de første kommuner uden for dette område.

Modsat er det Lolland-Falster, Syd- og Vestsjælland, Fyn og Sønderjylland, der sammen med enkelte københavnske omegnskommuner ligger i den tunge ende. Det er dog ikke alle udkantskommuner, der hænger fast i bunden: Flere nordjyske kommuner er rykket opad på listen.



Ideen med Dansk Erhvervs kommuneindeks er at kigge ind bag den kommunale udligning og se på den reelle udvikling på de ti udvalgte parametre.

Udligning kan blive en sovepude
»Udligning på det nuværende høje niveau risikerer at blive en sovepude. De kommuner, som får mange midler fra udligningen, har ikke et så stort incitament til at sikre indtægter til kommunekassen. De bliver sagsbehandlerkommuner, som, hvis de fik mindre i udligning, ville blive nødt til at forsøge at tiltrække erhvervsliv, så der bliver skabt job i nærområdet og dermed skatteindtægter«, siger Christian T. Ingemann, der understreger, at der skal være en udligningsordning, blot ikke så omfattende.

Kommunernes Landsforening (KL) accepterer ikke uden videre Dansk Erhvervs tankegang. De påpeger, at udligningsordningen gør, at de dårligt stillede kommuner kan opretholde et ordentligt serviceniveau for borgere og virksomheder.

»Vi ved godt, at der er forskel på kommunerne, og vi ved, at udviklingen går langsommere i nogle kommuner end andre. Det er fint med denne her undersøgelse, som lægger sig i forlængelse af andre undersøgelser, men den kan ikke bruges til vidtrækkende konklusioner om at ændre på udligningsordninger«, siger næstformand i KL Erik Fabrin (V), der er tidligere borgmester i Rudersdal.

Kommuner: For få parametre
Næstformanden gør opmærksom på, at indekset har en overvægt af arbejdsmarkedsrelaterede parametre – fire ud af ti. Og han mener, at det er forkert, at de vægtes lige tungt.

Desuden er der andre områder, som man ifølge KL burde inddrage, hvis man for alvor skal illustrere forskellene mellem kommunerne, for eksempel skattegrundlag og befolkningsudvikling, mener han.

»Der er nogle megatrends, som vi hverken kan eller skal forsøge at ændre. Folk søger mod byerne i disse år, og det er en udvikling, som gavner navnlig København og Aarhus, men det stiller de kommuner, som mister indbyggere, i en vanskelig situation. De mister skatteindtægter, men skal jo fortsat yde service til de borgere, der bliver tilbage. For mig er det et politisk mål, at skævhederne bliver så små som muligt, men selvfølgelig skal alle kommuner bidrage til væksten i det danske samfund, og jeg kan da heller ikke genkende billedet af, at nogle kommuner bare sidder og henter midler fra udligningsordningen«, siger Erik Fabrin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk Erhverv: Øg fokus på erhvervslivets vilkår

På trods af kommunernes kritiske indstilling håber Dansk Erhverv, at undersøgelsen kan skærpe kommunernes interesse for erhvervslivets forhold i god tid før kommunalvalget til efteråret. »Vi har jo set, at landspolitikerne – ikke mindst regeringen – har haft megen fokus på at gøre livet lettere for virksomhederne, og det fokus må gerne brede sig til kommunerne. Hvis man som kommune gerne vil tiltrække virksomheder, så borgerne har arbejdspladser i nærområdet, er der nogle knapper at skrue på. Det giver jo også skatteindtægter i kommunekassen«, siger Christian T. Ingemann.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden