Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

uddannelse. Hvis en elektriker uddanner sig til installatør, vil vedkommende kunne opleve et lønhop på adskillige tusind kroner hver måned.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

uddannelse. Hvis en elektriker uddanner sig til installatør, vil vedkommende kunne opleve et lønhop på adskillige tusind kroner hver måned.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Videreuddannelse giver lønhop

Faglærte, der tager en videregående uddannelse, har udsigt til mere i løn, viser ny analyse. Alligevel falder antallet, som læser videre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et lønløft på adskillige tusinde kroner hver måned.

Det er, hvad der venter elektrikeren, som tager nogle år på skolebænken og uddanner sig til installatør, eller salgsassistenten, som uddanner sig til markedsføringsøkonom.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at en faglært håndværker, som tager en kort videregående uddannelse, i gennemsnit vil øge sin årsløn med op til 55.000 kr otte år efter endt uddannelse.

LÆS OGSÅ

Tager den faglærte en mellemlang videregående uddannelse, bliver lønløftet på op til 82.000 kr.

»Der er virkelig meget at hente ved at tage to, tre eller fire år i skole og få en videregående uddannelse. Også selv om der er nogle år med beskeden indtægt under skolegangen«, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl, AE.

1,3 mio. til forskel
Helt præcist har AE undersøgt, hvordan det er gået 6.000 voksne faglærte, der har fuldført en videregående uddannelse i 2002 og 2003, og sammenlignet gruppen med en tilsvarende gruppe faglærte, der ikke har fået et uddannelsesløft.

Gevinsten ved at tage en kort videregående uddannelse er ifølge undersøgelsen et gennemsnit på 900.000 kr. set over et livsforløb, mens den er på 1,3 mio. kr. med en mellemlang videregående uddannelse.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet ligger resultaterne helt på linje med undersøgelser fra udlandet, der entydigt viser, at »der er et højt økonomisk afkast ved at tage en uddannelse«.

Færre tager en uddannelse
På trods af den klare økonomiske gevinst falder lysten blandt de faglærte til at læse videre.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at i 2001 fuldførte knap 6.000 faglærte en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens tallet lå omkring 4.000 i 2011.

AE kalder faldet »katastrofalt«, men forståeligt, fordi det kan være vanskeligt at tage 2-4 år på studieløn, hvis man har familie og børn.

»Derfor kunne det være en idé, hvis der blev skabt et bedre økonomisk incitament til at videreuddanne sig som voksen«, siger Mie Dalskov Pihl.

Frederiksen: Guleroden er der

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at AE’s undersøgelse bekræfter regeringens overordnede politiske fokus på uddannelse, men beklager, at færre faglærte læser videre.

Alligevel mener hun ikke, at yderligere økonomiske gulerødder vil gavne udviklingen.

»Det økonomiske incitament til at tage en uddannelse er tydeliggjort i kortlægningen. Ved at tage en uddannelse kan du sikre dig en livsindkomst, der er 1 million højere, end hvis du ikke videreuddanner dig. Guleroden må siges at være der«, siger Mette Frederiksen. Det synspunkt bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. »Faldet i de gode tider op gennem 00’erne kan forklares med en følelse af, at det ikke var nødvendigt med ekstra kundskaber, og der var penge at tjene ved overarbejde. Krisen skærper bevidstheden om kvalifikationer«, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

Guleroden må siges at være der





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden