Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Stres. Det halter med Arbejdsskadestyrelsens behandling af anmeldte psykiske arbejdsskader.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langt flere anmelder stress, mobning eller chikane på jobbet

Arbejdsskadestyrelsen sjofler sager om psykisk arbejdsmiljø, mener Djøf.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den statslige Arbejdsskadestyrelse afviser så mange sager om psykiske arbejdsskader at det ikke kan begrundes fagligt og sagligt.

Det mener fagforbundet Djøf, som dermed retter ny kritik mod den udskældte styrelse.

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens egen nye statistik, anmeldte danskerne sidste år 4.500 sager om psykiske arbejdsskader som stress, mobning eller chikane. Det svarer til en stigning på 30 procent i forhold til året før.

Men selv om bunken af anmeldelser hele tiden vokser, er det de færreste, der får anerkendt en psykisk arbejdsskade. Det lykkedes kun godt 5 procent i 2012 – det laveste niveau siden 2008.

LÆS OGSÅ

Til sammenligning ligger anerkendelsesprocenten for alle andre typer skader væsentligt højere. Eksempelvis 77 procent af arbejdsulykkerne og 69 procent, når det gælder hudsygdomme, der kan relateres til jobbet.

»Det er på tide, at vi får et tidssvarende system, hvor man reelt behandler fysiske og psykiske arbejdsskader på lige fod«, siger Lars Qvistgaard, formand for overenskomstforeningen i Djøf.

Under denne regering har Folketinget ellers lovmæssigt sidestillet det psykiske og fysisk arbejdsmiljø.

»Vi finder det påfaldende og stærkt bekymrende, at udviklingen går i den forkerte retning, både når det gælder antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader og andelen af anerkendelser. Og vi frygter, at alt for mange sager afvises efter en administrativ procedure, hvor man ikke reelt forholder sig til og undersøger de anmeldte skader«, siger Lars Qvistgaard.

Styrelsen: Der mangler forskning
Som tidligere omtalt i Politiken er medarbejderne i Arbejdsskadestyrelsen underlagt så voldsomme produktionskrav, at det ifølge flere fagforbund og juridiske eksperter påvirker sagsbehandlingen og de erstatninger, der bliver udbetalt til de tusindvis af danskere, der hvert år kommer til skade på jobbet.

Anklagerne er så massive, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bedt styrelsen om en redegørelse, og samtidig er Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, gået ind i sagen.

Står det til Djøf, skal redegørelsen til ministeren også forholde sig til Arbejdsskadestyrelsens håndtering af de mange sager om psykiske arbejdsskader. Netop den slags sager er så tunge og tidskrævende, at de risikerer at blive lagt bagerst i bunken, mener Djøf:

Vi frygter, at alt for mange sager afvises efter en administrativ procedure, hvor man ikke reelt forholder sig til og undersøger de anmeldte skader



»Vi er ikke imod øget effektivitet i sagsbehandlingen, men sagerne skal behandles fagligt forsvarligt, så kvalitet, retssikkerhed og sagsbehandlernes eget psykiske arbejdsmiljø ikke sættes over styr i bestræbelserne på at nå kvantitative sagsmål og besparelser«, siger Qvistgaard.



På baggrund af kritikken vil Arbejdsskadestyrelsen nu overveje at tage de psykiske arbejdsskadesager med i redegørelsen til ministeren.

Det oplyser styrelsens presse- og kommunikationskonsulent David Schmidt. Han bekræfter også den voldsomme stigning i anmeldelserne af psykiske jobskader, især fra 2011 til 2012.

»Når der alligevel anerkendes forholdsvis få sager om psykiske erhvervssygdomme, hænger det overordnet sammen med, at der fortsat mangler forskning, der viser sammenhængen mellem bestemte arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen af psykiske sygdomme«.

Han betoner samtidig, at sagsmængden var så stor i 2012, at styrelsen ikke nåede at færdigbehandle alle sager. Derfor kan flere psykiske arbejdsskadesager være blevet anerkendt efter årets udløb. FTF: Psykiske sager er dyre

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge hovedorganisationen FTF, der blandt andre repræsenterer folkeskolelærere, sygeplejersker, politibetjente og bankfolk, er der kommet en meget større erkendelse af, at arbejdslivet kan give psykiske skader.

LÆS OGSÅ

Men FTF finder det bekymrende at den lovmæssige ligestilling ikke »rigtig er slået igennem i praksis«, siger formand Bente Sorgenfrey:

»Der er jo tale om saglige anmeldelser, som ofte kommer fra læger«, siger Bente Sorgenfrey, der også har sin helt egen forklaring på, at det fortsat er et fåtal, der får anerkendt en psykisk arbejdsskade:

»De psykiske sager kan være en bombe under systemet, fordi de er relativt dyre«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden