Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ekstremisme. Islamisk Stat forsøger ihærdigt at rekruttere unge. Herhjemme stiger antallet af henvendelser fra bekymrede forældre, der frygter, at deres børn bliver radikaliseret, til Københavns Kommune. Men flere vælger i stedet at tage kontakt til offentligt kendte muslimer, fordi de ikke mener, myndighederne kan løse problemerne.
Foto: Lefteris Pitarakis/AP

ekstremisme. Islamisk Stat forsøger ihærdigt at rekruttere unge. Herhjemme stiger antallet af henvendelser fra bekymrede forældre, der frygter, at deres børn bliver radikaliseret, til Københavns Kommune. Men flere vælger i stedet at tage kontakt til offentligt kendte muslimer, fordi de ikke mener, myndighederne kan løse problemerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bekymrede muslimske forældre vælger myndighederne fra

Pårørende til unge, der flirter med ekstremisme, går til kendte muslimer med problemerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Muslimske familier, der er bekymrede over, at deres børn flirter med radikalisering og ekstremisme, dropper myndighederne i jagten på hjælp.

I stedet vender de sig mod offentligt kendte muslimer i det, der ofte er desperate forsøg på at få de unge til at vende sig væk fra den radikale tolkning af islam, de enten er på vej ud i eller allerede bekender sig til.

Det fortæller flere, der alle har prøvet at blive kontaktet af bekymrede forældre eller andre familiemedlemmer til unge, der var på vej til at blive radikaliserede. En af dem er Naser Khader, mellemøstkender, tidligere folketingspolitiker og nuværende senior fellow ved Hudson Institute i Washington.

»Jeg har de sidste par år fået en del henvendelser fra forældre, søskende, naboer og studiekammerater til unge, der enten flirter med radikalisering og jihadisme, er gået ind i det eller ligefrem er rejst til Syrien for at kæmpe. Det er en udfordring, der bliver større og større«, siger Naser Kahder og fortsætter:

»Jeg mener, udfordringen med radikalisering i dag er større end den, vi har med tvangsægteskaber«.

Bekymrede forældre søger hjælp i København

Berlingske skriver i dag, at nye tal fra København viser, at der alene i 2014 har været 60 sager om henvendelser fra familier eller forældre om, at fortrinsvis muslimske unge udviser tegn på radikalisering.

Og antallet af henvendelser fra bekymrede forældre eller andre familiemedlemmer er dermed steget kraftigt - i løbet af de tre foregående år var der i alt 94 henvendelser, skriver avisen.

LÆS MERE

I dagens Politiken fortæller en mor til en 18-årig dansk mand, der efter alt at dømme mistede livet i Syrien, da han var i kamp for Islamisk Stat i byen Kobane, at myndighederne greb for sent ind, selvom de kendte til hendes søns sociale og kriminelle problemer og til hans radikalisering, efter at han var konverteret til islam.

Og Naser Khader har flere gange oplevet, at bekymrede forældre ikke mener, myndighederne gør nok.

»Nogle ringer, efter de uden held har været i kontakt med kommunen, politiet, PET og andre myndigheder. Nogle fortæller, de er frustrerede over ikke at blive taget alvorligt af myndighederne, når de henvender sig der«, siger Khader, der også peger på, at grunden kan være, at nogle ikke ønsker politimyndighederne indblandet, fordi de vil undgå at kriminalisere deres unge familiemedlemmer.

Imam: Myndighedernes tilbud kan ikke løse problemerne

Fatih Alev er imam i det københavnske nordvestkvarter. Også han oplever, at muslimer kontakter offentligt kendte ansigter eller kendte personer i det muslimske miljø med håbet om, at de kan få hjælp.

»Når der er noget galt med deres børn, har forældre en tendens til at opsøge imamer eller andre religiøse personer og bede dem om at tage sig af de børn, der ikke lytter til deres forældre«, siger Fatih Alev.

Og tendensen er ikke ny, understreger han.

»Da jeg begyndte at fungere som imam omkring årtusindeskiftet og i den forbindelse blev kendt i offentligheden, blev jeg kontaktet af mange muslimer, der ikke havde en egentlig kontakt til en moské, men alligevel sad med en masse spørgsmål om religion. Og de vidste ikke, hvem de ellers skulle henvende sig til«, siger han.

Ifølge Fatih Alev er det ikke et manglende arbejde eller manglende tro på, at uddannelse kan gøre en forskel, der gør, at de unge bliver en del af de radikaliserede miljøer. Det er til gengæld den forvrængede version af islam, som de unge har lært den i de undervisningstilbud, der er i de radikale miljøer, der er hovedproblemet, siger han. Og derfor løser myndighedernes tilbud ikke problemet alene, mener han.

»Tilbuddet hos myndighederne her i København begrænser sig til fokus på job og uddannelse og andet, der ikke har noget med religion at gøre. Og hvis forældrene ved, at børnene har brug for kontrainformation i forhold til det, de er blevet hjernevasket med om, hvad islam betyder og står for, så vil de gerne have muslimske lærde til at påvirke deres børn. Det kan kommunen eller andre offentlige myndigheder i Danmark ikke tilbyde«, siger han.

»Italesættelsen af problemet fra politisk hold er mangelfuld og simplificeret«

Zubair Butt Hussain er ivrig debattør og forhenværende talsmand for Muslimernes Fællesråd. Også han har haft familier i røret, der ikke følte, kommunen kunne hjælpe dem.

Ofte henvender familierne sig, når de føler sig ekskluderet fra deres sønners liv, fordi sønnerne bekender sig til en tolkning af islam og en retorik, der også over for familierne er »afstumpet«, siger han.

»De unge, der er på vej ud på et overdrev eller afvigelse fra gængse normer, marginaliserer sig selv og fremmedgør sig over for omverdenen til tider – selv over for deres egen familie. Og familierne bliver bekymrede, fordi de af og til mærker, at nogen har deres børn eller søskendes opmærksomhed mere, end de selv har«, siger Zubair Butt Hussain.

Han fortæller, at det kan ske over en relativ kort periode, når muslimske unge begynder at flirte med og bekende sig til ekstreme og islamistiske tolkninger af islam.

»De unges holdninger bliver hurtigt konforme, og en noget sort-hvidt tilgang uden nuancer. Nogle forældre bilder sig så desværre ind, at deres børns udvikling blot betyder, at de har fået en større forståelse af islam, fordi forældrene ikke selv har været praktiserende«, siger han.

Zubair Butt Hussain mener, at en af grundene til, at muslimske forældre i nogle tilfælde foretrække at løse problemerne uden om myndigheder er, at myndighederne ikke forstår den situation, de unge, der flirter med radikaliseringen står over for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I den offentlige debat taler vi om, at unge bliver ekstreme og bekender sig til en ekstrem udgave af islam - myndighederne har samme holdning. Men de danske muslimer, og herunder forældre, mener det forholder sig anderledes. De råber vagt i gevær, fordi de ser radikaliseringen som en diametral modsætning til islam og ikke en del af islam, og det er en væsentlig foreskel i anskuelse. Jeg mener, at store dele af den offentlige italesættelse af udfordringerne er mangelfuld, hvilket vil give udfordringer når løsninger skal udarbejdes«.

Ekspert: Det skyldes manglende viden

Radikaliseringsforsker Kirstine Sinclair fra Syddansk Universitet peger på, at manglende viden hos de muslimske miljøer herhjemme er en af grundene til, at familierne hellere kontakter offentligt kendte muslimer med problemerne. De ved simpelthen ikke, hvilke myndighederne de skal kontakte, mener hun.

»Det vidner om, at de pårørende ikke ved, hvor de skal gå hen. Derfor henvender de sig til nogen, de mener, må have en idé om, hvad problemet er«, siger hun.

Også Kirstine Sinclair har prøvet at få henvendelser fra folk, der var bekymrede for, at deres pårørende var på vej ind i islamistiske miljøer. Og hun forstår godt de pårørende, understreger hun.

»De pårørende skal vide, hvilke sociale myndigheder, de skal gå til. Mange holder sig sikkert fra at gå til politiet eller efterretningstjenesterne, fordi de så ville bidrage til kriminaliseringen af deres pårørende«, siger hun og fortsætter:

»Det er et potentielt voksende problem, og derfor er det vigtigt at flere pårørende får at vide, at de, hvis de er i København, skal ringe til Vink«, siger hun og henviser til den viden- og rådgivningsenhed om tidlig forebyggelse af radikalisering under Københavns Kommune, der netop arbejder for at styrke dialogen med og inklusionen af unge, der kan være tiltrukket af ekstreme ideologiske eller religiøse fællesskaber eller idéer.

Khader: Opret en national hotline

Naser Khader mener, at problemet er så stort, at der bør etableres en national hotline, som forældre og andre bekymrede kan ringe til, hvis de frygter, at deres familiemedlemmer er på vej i den gale retning.

»Der burde være et centralt sted, hvor folk med ekspertise kunne vejlede og rådgive de her mennesker ordentligt. Og det er derfor, jeg mener, der er behov for en national hotline som den, vi også har omkring tvangsægteskaber«, siger han og giver som eksempel:

LÆS MERE

»Jeg er blandt andet blevet kontaktet af én, hvis søn havde lukket sig inde og ikke længere var til at komme i kontakt med, efter han var hjemvendt fra Syrien. Faderen var ikke interesseret i, at myndighederne blev inddraget overhovedet. Og der ville en central hotline være behjælpelig«.

Sareen: National hotline er på vej

Integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R), mener, det er positivt, at muslimske familier går til deres omgangskreds eller offentligt kendte muslimer med deres bekymring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes, det er naturligt og meget menneskeligt at tage fat i dem, man kender. Det er derfor, vi i løbet af 2014 har fokuseret på civilsamfundet og på at forbedre samarbejdet med de muslimske miljøer, imamerne og moskeerne«, siger hun og fortsætter:

»Vi kan ikke styre, hvem man henvender sig til, men vi kan sørge for, at det netværk, der får henvendelserne, griber de unge og tager fat i myndighederne bagefter«, siger hun.

Hendes partifælle, integrationsminister Manu Sareen (R), siger, at regeringen snart er klar med en satspuljeaftale om at forebygge radikalisering og ekstremisme. Der er afsat 61 millioner kroner til initiativerne, der blandt indeholder Naser Khaders forslag om en national hotline.

»Det handler om den forebyggende tankegang, blandt andet med en nationale hotline, større inddragelse af forældrene og ved at styrke de moderate muslimske stemmer for at give modvægt til de radikale«, siger Manu Sareen til Ritzau.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden