Pegidas initiativtager, Nicolai Sennels: »Islamisering er meget mere end halal«. Kilde: politiken.tv / Foto & klip: Peter Vintergaard

Danmark

Arrangør af Pegida-demonstration: »Vi er ordentlige mennesker«

Dansk demonstration mod 'fundamentalistisk islam' forløber fredeligt i København.

Danmark

Initiativtageren til Pegida.dk og aftenens demonstrationen mod et »fundamentalistisk islam«, som begyndte foran Statens Museum for Kunst i København klokken 18, opfordrer demonstranterne til ikke at reagerere på eventuelle provokationer.

Det fremgik af arrangøren Nicolai Sennels tale til de omkring 150 fremmødte, inden demonstranterne begyndte deres rute mod Den Lille Havfrue og Kastellet, hvor forsamlingen skal synge »Kringsat af fjender«.

»I skal ikke give dem fingeren«, sagde Nicolai Sennels og fortsatte:

»Pegida Danmark er ordentlige mennesker«.

Kommer igen mandag

Pegida.dk er en nystiftet og dansk aflægger af den tyske, stærkt højreorienterede bevægelse Pegida.

Pegida står for 'patriotiske europæere imod islamisering af Vesten', og siden oktober sidste år har den tyske bevægelse hver mandag arrangeret demonstrationer i Tyskland og krævet et stop for muslimsk indvandring.

I skal ikke give dem fingeren. Pegida Danmark er ordentlige mennesker

Demonstrationen i den tyske by Dresden er dog her til aften blevet aflyst på grund af trusler mod arrangøren, men det har ikke afholdt Pegida.dk fra at gennemføre arrangementet i København.

Faktisk vil man efterligne tyskerne og lave demonstrationer for ytringsfriheden hver mandag, har den danske bevægelse bebudet.

Bærer godkendte slogans

Ifølge Politikens reporter til demonstrationen i København, Nikolaj Heltoft, er det en blandet forsamling, der er mødt op til Pegida.dks arrangement.

Trods et »stort politiopbud« har demonstrationen ikke ført til nævneværdige konfrontationer, og den forløber forholdsvis fredeligt. .

»Kun enkelte går forbi og råber 'racist-tosser, ligesom små grupper af demonstranter fra moddemonstrationen råber slagord«, bemærker Politikens reporter.

Flere demonstranter står med fakler og med bannere, der bærer de slogans, som på Pegida.dk facebook-side kan findes som i forvejen »godkendte« til aftenens demonstration.

»Nej til fundamentalistisk islam«, »Jeg er Charlie Hebdo« og »Nej til vold og racisme«, lyder bannerne blandt andet.

Torben Caroc, en ældre mand, som deltager i demonstrationen, forklarer til Politikens reporter, at han er mødt op her til aften for at protestere imod, at man efter hans mening »ikke kan åbne en avis, uden at halvdelen er fyldt af islam og muslimer og deres krav og ønsker«.

»Det er det, jeg ikke vil have«, siger han.

Er det islam og muslimer i al almindelighed?

»Det er først og fremmest de aggressive og højtråbende«.

»Ikke den rette reaktion«

På Nørrebro, cirka halvanden kilometer væk, har gruppen Revolutionære Antifascister arrangeret en moddemonstration mod Pegida.dk, som begyndte en time tidligere.

»Efter påstand af at demonstrere mod fundamentalistisk islamisme og terror, forsøger organiserede racister at slå splid mellem mennesker«, råbte en maskeret mand blandt andet i sin tale ud til de omkring 200-300 mennesker på Sankt Hans Torv, inden de vandrede sammen ned ad Nørrebrogade.

Også flere politikere har afvist, at de vil deltage i den danske pendant til den tyske bevægelses demonstrationer, som blandt andet kansler Angela Merkel har taget afstand fra.

Blandt andet den danske udenrigsminister Martin Lidegaard begrunder sit valg med, at en demonstration mod islam er ikke den rette reaktion på forrige uges terroraktioner i Paris.

»Langt, langt de fleste muslimer i Danmark føler sig jo også angrebet af det, der er sket. Derfor synes jeg, det er kedeligt at signalere, at dette er et generelt problem med islam. Det oplever jeg ikke, at det er«, sagde Lidegaard tidligere i dag til Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce