Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Koder. »Man sætter unge kriminelle sammen med andre unge kriminelle, og de hiver deres kultur fra gaden med ind på institutionerne. Det betyder, at det bliver bestemte koder og værdier, som bliver det styrende i fællesskabet. Det kommer til at handle om at være sej og rå og spille med på den lidt hårde gadekultur for at være der«, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, som i forbindelse med sin ph.d.-afhandling tilbragte 2 måneder på en sikret institution.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilbagefald: 3 ud af 4 ungdomskriminelle får en dom igen

Unge kriminelle skal have mere langsigtet hjælp, siger formand for regionernes psykiatri- og socialudvalg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gengangere er ikke et særsyn på de sikrede institutioner.

En ny undersøgelse af tilbagefaldet til kriminalitet foretaget af Danske Regioner viser, at omkring 77 procent af de unge får en dom igen.

Hvis der skal komme resultater, skal regioner og kommuner sammen skabe en meget større helhed for de unge

Sikrede institutioner er det sted, unge kriminelle under 18 år sendes hen, fordi de ikke må fængsles sammen med voksne. En del unge sidder der i varetægtssurrogat, mens de venter på en dom, mens andre er i de sikrede institutioner længere tid. Der er således også et socialpædagogisk sigte med institutionerne.

Syv af landets otte sikrede institutioner drives af regionerne, og formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg Charlotte Fischer (R) kalder tallet »trist«.

»Det viser, hvor stor en udfordring det er at vende sporet for de unge, men det er noget, vi bør have en politisk ambition om at få sat ned«, siger hun.

Fischer efterlyser, at kommuner og regioner sammen laver en plan, fordi de unge er relativt kort tid på de sikrede institutioner, under 2 måneder i gennemsnit.

»Hvis du kommer ind som 16-årig og det i mange år er kørt skævt for dig, er det utopi, at man på 2 måneder kan gøre det store. Hvis der skal komme resultater, skal regioner og kommuner sammen skabe en meget større helhed for de unge«, siger hun, som vil tage sagen op på et møde med formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S).

Fischer henviser også til en undersøgelse blandt forældre, der viser, at forældrene er usikre på, hvad der skal ske med deres barn, når barnet forlader den sikrede institution. Også forældrene efterlyser en plan, som rækker længere frem i tiden.

I øvrigt kunne det være interessant at undersøge nærmere, hvad der sker for de 23 procent, som øjensynlig lykkes med at begynde et nyt og anderledes liv, mener formanden for regionernes socialudvalg.

Behov for langsigtet indsats

Tilbagefaldsundersøgelsen følger 531 unge, der har været anbragt på en sikret institution i perioden 1. august 2010 til 31. juli 2012, og tilbagefaldet til kriminalitet måles indtil årsskiftet 2013.

For de unge, som i den periode begår ny kriminalitet, er 20 procent af de afsagte domme for personrettet kriminalitet – eksempelvis vold – mens 58 procent handler om andre overtrædelser af straffeloven, og resten er overtrædelser af andre love, for eksempel færdselsloven.

Også adjunkt ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Tea Torbenfeldt Bengtsson peger på behovet for en mere langsigtet indsats.

Når vi vælger at straffe hårdt, er der nogle, som skal bære straffen

»Man sætter unge kriminelle sammen med andre unge kriminelle, og de hiver deres kultur fra gaden med ind på institutionerne. Det betyder, at det bliver bestemte koder og værdier, som bliver det styrende i fællesskabet. Det kommer til at handle om at være sej og rå og spille med på den lidt hårde gadekultur for at være der. Der skal noget mere langsigtet pædagogisk arbejde til, for at disse unge kan bryde med deres kriminalitet«, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, som i forbindelse med sin ph.d.-afhandling tilbragte 2 måneder på en sikret institution.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun gør opmærksom på, at de unge, som er på sikrede institutioner, er blandt dem med de tungeste sociale problemener, og hun mener, at stramninger af straffen for vold og bandekriminalitet gør, at den gruppe hurtigere bliver stigmatiseret som kriminelle.

»De unge kommer tidligere ind og sidde i dag, hvor vi straffer hårdere for vold og bandekriminalitet, end vi gjorde tidligere. Og når du kommer ind og afsone, er du kriminel og ryger ind i de her miljøer. Tidligere blev en del ting taklet i længere tid med sociale foranstaltninger. Når vi vælger at straffe hårdt, er der nogle, som skal bære straffen, og der sker let det, at når det strafferetlige system kommer hurtigere ind, bliver det sociale system sat ud på et sidespor«.

De senere år er ungdomskriminaliteten faldet markant, og det har også betydet færre pladser på de sikrede institutioner. Justitsministeriets forskningskontors undersøgelser peger på, at det blandt andet skyldes, at de unge drikker mindre og eksperimenterer mindre med stoffer.

I forhold til årgangenes størrelse er der, når det gælder eksempelvis afgørelser om vold, tale om et fald på 57 procent færre per 1.000 unge i 2013 i forhold til 2004.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden