Transport. De bosteder, der har opkrævet for meget, kan i sidste ende blive stillet over for et krav om tilbagebetaling. Arkivfoto.
Foto: DITTE VALENTE (arkiv)

Transport. De bosteder, der har opkrævet for meget, kan i sidste ende blive stillet over for et krav om tilbagebetaling. Arkivfoto.

Danmark

Handikappede betaler overpris for transport

Kommunale og regionale bosteder for handikappede opkræver tusindvis af kroner for meget i brugerbetaling for handikapkørsel. KL og regioner vil nu undersøge sagen.

Danmark

Når de 25 mennesker, der lever på bostedet Solsikken i Skanderborg, skal køres en tur, skal de selv betale. Men da regningen for kørslen i 2014 blev skrevet ud, var den 151.684 kroner højere, end den skulle have været.

Ligesom på en lang række andre bosteder opkrævede Solsikken nemlig penge for udgifter til handikapbusserne, der ifølge loven ikke må opkræves betaling for. Det viser en undersøgelse, som Politiken har gennemført.

Her er alle landets 98 kommuner blevet kontaktet, og 66 kommuner har besvaret henvendelsen. Heraf opkræver bosteder i 28 kommuner for meget i brugerbetaling, fordi de eksempelvis sender regningen for udgifter som afskrivning, reparation og forsikring til beboerne.

Har ingen tilladelse

Men ifølge Trafikstyrelsen er det ikke lovligt. I reglerne om ’tilladelsesfri buskørsel’ står der nemlig, at der kun må opkræves brugerbetaling for udgifter, der er direkte forbundet med kørslen – for eksempel brændstof, olie og sprinklervæske.

»Andre typer af udgifter kan ikke lovligt medtages som udgifter, der er direkte forbundet med kørslen«, siger fuldmægtig ved Trafikstyrelsen Jan Persson.

Vil bostederne opkræve betaling for udgifter, der ikke er direkte forbundet med kørslen, er der ikke længere tale om tilladelsesfri buskørsel, men derimod erhvervsmæssig buskørsel.

Ifølge Trafikstyrelsen har kun 3 kommuner en tilladelse til at udføre erhvervsmæssig buskørsel. De tre er ikke nogen af af de 28 kommuner, der opkræver penge, som om de havde tilladelsen.

En udsat persongruppe

Solsikken i Skanderborg er et af de steder, hvor der opkræves forkert med 151.684 kroner mere, end der var lovlig mulighed for at opkræve i 2014. Et tilsvarende eksempel er botilbuddet Trindvold i Kolding, hvor stedets 32 beboere for 2014 opkræves 79.946 kroner for meget. Begge bosteder undersøger nu spørgsmålet og ønsker ikke at kommentere det.

Men de to bosteder er ikke alene om at overtræde reglerne. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er 988 botilbud for handikappede i landet. Regnskaber fra 19 af disse bosteder viser, at der er blevet opkrævet 1.070.440 kroner for meget for handikapkørsel i 2013.

Derfor er der mange penge på spil, siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen:

»Det er altid alvorligt, når folk bliver snydt. Men der er et særligt ansvar over for denne gruppe, fordi de ikke altid kan gennemskue, hvad det er, de betaler for«, siger han.

Thorkild Olesen bakkes op af jurist og underviser i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur Jensen:

»Retssikkerhedsmæssigt er det her en udsat persongruppe, fordi de ikke nødvendigvis selv kan råbe op om den uretmæssige behandling, de er udsat for«, siger hun.

Det Centrale Handicapråd, der har til opgave at rådgive offentlige institutioner om handikapspørgsmål, forventer nu, at de kommuner og regioner, der overtræder loven, vil ændre praksis, siger formand Tue Byskov Bøtkjær.

»For det er bestemt ikke i orden, at handikappede på bosteder bliver opkrævet ulovlig betaling for handikapkørsel«.

Uenighed om reglerne i KL

I Kommunernes Landsforening (KL) mener man, at reglerne på området er uklare. Selv om busloven på den ene side siger, at der ikke må opkræves for andet end de direkte omkostninger, strider det ifølge KL imod en tilsynsudtalelse fra Statsforvaltningen fra 2006. Her står der nemlig, at kommunerne er forpligtede til at opkræve et beløb fra borgerne for alle omkostningerne ved kørslen. Derfor har KL henvendt sig til statsforvaltningen for at få en afklaring på, hvad kommunerne skal gøre.

KL’s juridiske afdeling er dog ikke i tvivl om, at det er busloven, som gælder. Og derfor må kommunerne med den nuværende buslovgivning kun sende regninger for udgifter forbundet med kørslen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uden en ændring af busloven kan jeg ikke se, hvordan kommunerne kan opkræve alle direkte og indirekte omkostninger

»Uden en ændring af busloven kan jeg ikke se, hvordan kommunerne kan opkræve alle direkte og indirekte omkostninger«, siger vicekontorchef Dario Silic i KL’s kontor for Jura og EU.

Transportminister Magnus Heunicke (S) henviste også til busloven, da Transportudvalget sidste år bad ham kommentere, hvilke udgifter bosteder må opkræve betaling for ved tilladelsesfri buskørsel. Her svarede ministeren det samme som Trafikstyrelsen. Desuden oplyste han, at overtrædelser af busloven skal anmeldes til politiet.

Ulovlige krav i tre regioner

Mens KL afventer et svar på, hvordan kommunerne skal håndtere reglerne, er landets regioner nu ved at opdage problematikken. Region Midtjylland har i 2014 fulgt loven, og fra nytår har Region Syddanmark ændret praksis, så de også overholder loven. Men Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Sjælland opkræver stadig ulovlig brugerbetaling.

»Jeg vil nu igangsætte sagsbehandling og tage de initiativer, der skal til, for at vi også følger den gældende lovgivning«, siger Pia Bille, souschef for socialområdet hos Region Sjælland. De to andre regioner vil også undersøge sagen.

De bosteder, der har opkrævet for meget, kan i sidste ende blive stillet over for et krav om tilbagebetaling. Om beboerne får deres penge tilbage, afhænger dog af beløbets størrelse. Er beløbet for lille, kan beboerne ikke altid forvente tilbagebetaling. Det forklarer Benedicte Galbo, advokat hos Kammeradvokaten.

»Hvis beløbet er stort nok, kan borgeren typisk få tilbagebetalt det ulovligt opkrævede beløb for de seneste tre år«, siger hun.

Ledsagelsestimer skåret væk

Foreningen for udviklingshæmmede, LEV, frygter, at sagen kan få konsekvenser for handikapkørslen. Bekymringen skyldes, at en sag om ulovlig brugerbetaling for ledsagelse førte til, at de ledsagelsestimer, der blev opkrævet ulovlig betaling for, i dag er skåret væk.

»Hvis det bliver tilfældet, vil det være forkasteligt, og det vil man simpelthen ikke kunne være bekendt«, siger formand for LEV, Sytter Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foreningens frygt ser allerede nu ud til at blive en realitet i Region Syddanmark, hvor man har rettet ind efter reglerne. Regionens bosteder opkræver ikke længere den ulovlige brugerbetaling, og i en rundspørge svarer to af regionens otte bosteder, at de derfor forventer nedskæringer på handikapkørslen. Heriblandt på Handicapcenter Sydøstfyn.

»Vi kan ikke bibeholde den samme kørsel som hidtil. De penge har vi simpelthen ikke«, siger centerleder Carl Lykke Jensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce