Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Flagmand. Jehad Al-Farra gør Dannebrog klar foran moskeen på Rovsingsgade i København. Men det er ikke alle, der bryder sig om at se det danske kors foran muslimers hellige bygning.
Foto: Joachim Adrian

Flagmand. Jehad Al-Farra gør Dannebrog klar foran moskeen på Rovsingsgade i København. Men det er ikke alle, der bryder sig om at se det danske kors foran muslimers hellige bygning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stormoské hejser det danske flag

Hamad Bin Khalifa-moskeen ser sig selv som en bro mellem det muslimske miljø og det danske samfund. Men begge steder støder moskeen på modstand.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så er det sket igen. 54-årige Jehad Al-Farra rejser sig irriteret fra stolen i kulturcenteret, som er en del af Hamad Bin Khalifa-moskeen, også kaldet Den Store Moské, på Rovsingsgade på Nørrebro i København.

Vi er danskere, og flaget er et symbol på vores loyalitet over for Danmark

I kulturcenteret er en hel, hvid væg afsat til en sort skyline af Københavns markante bygninger som eksempelvis Zoo-tårnet, Bella Sky, Københavns Rådhus, Rundetårn, Det Gyldne Tårn i Tivoli, Børsen, Marmorkirken, Vor Frue Kirke – og så Hamad Bin Khalifa-moskeen. Men en eller anden har kradset korset af toppen af Marmorkirken og Vor Frue Kirke, og det irriterer Jehad Al-Farra, som står foran den hvide væg for at besigtige skaderne.

»Det er nogle af de der fanatikere, som har gjort det. Hvorfor gør de det?«, spørger han og slår ud med armene.

Den sorte skyline skal vise, forklarer han, at moskeen, den største i Skandinavien, er en del af København og tilhører byen på lige fod med de andre bygninger. Men nogle opfatter korset som uislamisk og som en provokation mod moskeen – og har altså kradset det af væggen.

»De, som piller det af, lever i deres egen verden. Nogle af dem er naive. Nogle mener, at der slet ikke skal være plads til kors i centeret«, siger Jehad Al-Farra.

Men, påpeger han, så er der jo heldigvis overvågningskameraet over væggen, og nu vil man gennemgå optagelserne og finde frem til kradseren.

Det bliver også set som en provokation, når folkene fra moskeen ved særlige lejligheder – som eksempelvis eid-festen, eller når der er officielle besøg udefra – hejser det danske flag i flagstangen ude på Rovsingsgade foran moskeen. Så bliver de opsøgt af andre muslimer, som er utilfredse med korset i flaget, fortæller 45-årige Ali Rifai, der ligesom Jehad Al-Farra altid er at finde i moskeen efter fyraften.

»De spørger, hvorfor vi hejser et flag med et kors lige foran moskeen, og de siger, at det bør vi ikke gøre, når vi er muslimer«, forklarer Ali Rifai.

Det er en sen tirsdag eftermiddag i Hamad Bin Khalifa-moskeen. Ali Rifai er skolelærer på den muslimske Iqra Privatskole på Nørrebro – netop kåret til en af landets ti bedste skoler – og Jehad Al-Farra har gennem flere år arbejdet som ortopædkirurg på danske hospitaler.

De to har sat fodtøjet i skoboksene og bevæger sig rundt på strømpefødder på kulturcenterets tykke tæpper, hvor de hver dag lægger vejen forbi og varetager driften.

Ali Rifai er næstformand i Dansk Islamisk Råd, hvor Jehad Al-Farra tidligere har været formand. Nu tager han sig mest af moskeens pr-arbejde.

»Vi har valgt en moderat linje og tolkning af islam, som passer til danske forhold, og det er der nogle muslimer, som ikke kan lide. Så det er faktisk blandt de fundamentalistisk indstillede muslimer, at vi må kæmpe mest for vores forståelse af islam. Ikke så meget blandt danskerne«, siger Ali Rifai.

Dannebrog i flagstangen og den hvide væg med Københavns kirker og kors skal blandt andet være med til at signalere den moderate linje.

»Det er en del af vores nytænkning. Flaget er et bevidst skridt fra vores side for at gøre det klart, at vi ikke er bange for at vise vores kærlighed til Danmark. Vi er danskere, og flaget er et symbol på vores loyalitet over for Danmark. Vi isolerer os ikke, og det her sted er ikke et parallelt samfund«, slår Ali Rifai fast.

Vi er ikke et parallelsamfund

Selv om den otte måneder gamle bygning med en halvmåne på toppen opført på Ydre Nørrebro for 150 millioner kroner betalt af emiratet Qatar ved Den Persiske Golf møder modstand i visse islamiske miljøer, så har forholdet til det danske samfund heller ikke været en dans på roser.

Stedet blev indviet med pomp og pragt 19. juni sidste år, men ceremonien blev boykottet af blandt andre statsministeren, Københavns overborgmester samt kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti, som sagde, at det er »brandærgerligt, at vi i København har tilladt et monument, som står for nogle af de mest konservative islamiske holdninger, der er i Danmark«.

I dag åbnede Moskeen i Rovsinggade. Kom med indenfor. Kilde: Politiken.tv/Tobias Selnaes

Signaler om integration, anerkendelse og respekt er ellers tænkt ind fra starten af det danske arkitektfirma, som har tegnet komplekset, forklarer de i moskeen. Byggestilen er en sammensmeltning af skandinaviske og mellemøstlige elementer.

Fra gaden fører en trappe op til en bred terrasse, som deler bygningskomplekset i to. Terrassens venstre side er indgangspartiet til den religiøse del, moskeen, hvor de besøgende, som kommer til bøn, går ind gennem glasdørene, tager skoene af og stiller dem ind i en af de utallige bokse.

Til højre ligger indgangen til det verdslige dansk-islamiske Center for Civilisation, eller kulturcenteret, som det kaldes i daglig tale. Her er der lokaler til ungdomsklub, ældreklub, undervisning, administration, aktivitetsrum, et fitnesscenter og en almindelig, kommerciel restaurant, som er bortforpagtet. Stedet rummer også et konferencecenter med plads til 250 tilhørere.

Udsigt til folkekirke

Terrassen har borde og stole, hvor man kan opholde sig om aftenen, når vejret er varmt. Bag trappen strækker Nørrebro sig med sin koncentration af muslimske borgere. Fra Rovsinsggade er der 6.000 kilometer til Mekka, og fra terrassen er der udsigt ud over åbent terræn til toppen af Bispebjerg og Grundtvigskirken.

Ali Rifai griner lidt.

»Når du går op ad trappen, ser du direkte op på den danske folkekirke, og det harmonerer jo meget godt med den danske mangfoldighed«.

Dansk Islamisk Råd, som har eksisteret siden 2002, består af en gruppe danske muslimer, som har været drivkraften bag opførelsen af moskeen. Under fredagsbønnen får moskeen besøg af op til 1.500 mænd og kvinder, og det er, ifølge Jehad Al-Farra, det største antal i Skandinavien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her kommer også fundamentalistiske muslimer, som ikke støtter moskeens åbne dialoglinje, og repræsentanter fra fundamentalistiske og antidemokratiske organisationer står af og til efter fredagsbønnen foran moskeen og forsøger at hverve folk til møder.

»Vi står ikke ved døren og kontrollerer, hvem der kommer ind. Vi tjekker ikke folks holdninger. Huset er åbent for alle. Men med moskeen her har vi fået et sted, hvor vi kan tale imod ekstremisme. Det har vi sådan set altid gjort, men nu kan vi gøre det med meget større styrke«, siger Jehad Al-Farra.

Dansk Islamisk Råd har defineret en »dansk form for islam«, siger de. Bønnen foregår på arabisk, men fællessproget i moskeen er dansk. Det er en dansk institution, understreger Jehad Al-Farra. Ønsker nogle at blive viet efter islamisk tradition, bliver de henvist til at lade sig registrere hos kommunen først.

Da en repræsentant fra Dansk Islamisk Råd ved åbningen sidste sommer udtalte sig nedsættende om homoseksuelle, blev han omgående fyret fra sin post.

Der er heller ingen, som får lov til at missionere her. Jehad Al-Farra har personligt bedt repræsentanter fra mere ekstreme organisationer om at forlade terrassen, da de en sommeraften forsøgte at hverve nye medlemmer.

Hvem var det?

»Det vil jeg helst ikke fortælle, for så udnytter de det bare i deres egen ideologiske kamp«, siger han.

Den danske skepsis

Selv om mændene ikke ønsker at sætte navn på muslimske modstandere, så har åbningen af moskeen alligevel givet Dansk Islamisk Råd selvtillid, forklarer Ali Rifai.

»Vi samarbejder med danske institutioner, kommunen, folkekirken og politiet, og vi arbejder for, at alle muslimer sætter fokus på de demokratiske kræfter i samfundet«, siger han.

Alligevel mærker de offentlighedens skepsis på Facebook, i debatter og i mediernes dækning. Er de troværdige? Vil de noget godt?

Det var en skuffelse for rådet, da et flertal i Folketinget sidst i januar efter pres fra Dansk Folkeparti vedtog ikke at involvere moskeers imamer i regeringens nye afradikaliseringsplan.

Jehad Al-Farra sætter sig i sin kontorstol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han synes, at Folketingets er generaliserende. En inddragelse af imamerne ville ellers have været en anerkendelse, som moskeerne godt kunne have brugt i indsatsen mod eventuelle ekstremistiske kræfter, mener han.

»Vores imam er veluddannet og kan argumentere teologisk mod ekstremistiske holdninger. Det gode våben er den teologiske argumentation. Den kan trække unge væk fra ekstremisme. Muslimer vil altid lytte til en teologisk argumentation. På det her sted vil vi altid forsøge at overbevise om, at man skal gøre noget godt i stedet for at gribe til ekstremisme og terrorisme«.

Han finder noget sort klæbebånd frem fra en skuffe, som kan klippes til et kors og klistres fast øverst på Vor Frue Kirke og Marmorkirken på den hvide væg.

Dansk Islamisk Råd har besluttet, at næste gang, korset bliver kradset af, bliver det meldt til politiet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden