Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sofia Busk (arkiv)
Foto: Sofia Busk (arkiv)

DRUKTUR Dansk politi er taget til Prag lige som sidste år for at hjælpe de tjekkiske kolleger med at holde øje med de ca. 900 danske unge, som forventes at besøge byen i uge syv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk politi tager imod 900 unge i Prag

Igen i år har unge fra Danmark taget turen til Prag i vinterferien. Tre danske politifolk tager imod.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere hundrede unge fra Danmark er rejst til den tjekkiske hovedstad, Prag, for at feste i vinterferien, hvilket efterhånden har udviklet sig til lidt af en tradition.

Og igen i år vil der være dansk politi tilstede for at holde øje med de i alt 900 danskere, som ifølge det tjekkiske nyhedsbureau CTK ventes at have taget turen derned.

»Vi har fået en anmodning fra vores kolleger dernede om at få noget assistance, og den har vi så efterkommet«, siger kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet Thomas Kristensen til Ritzau.

Han oplyser, at der er sendt tre danske politifolk til Prag, og at de vil være der en uge frem til søndag 15. februar - det vil sige i hele uge syv.

284 unge anholdt sidste år

Netavisen Prague Post skriver, at tjekkisk politi ifølge CTK forventer, at der ud over de 900 danskere vil være omkring 1.800 svenskere og 300 nordmænd, som sætter deres præg på hovedstaden i den kommende uge.

Tidligere har de unges tur til Prag i vinterferien været associeret med druk og uro.

Politiken tog med, da 45 gymnasieelever fra Odense rejste på vinterferie til Prag.

Foto: Simon Fals

Kilde: Politiken.tv

Alene sidste år, hvor der kom i alt 10.000 unge danskere og svenskere til Prag, måtte politiet tilbageholde 284, som var berusede og under 18 år.

Dansk politi forventer godt samarbejde med tjekkiske kolleger

I aften har Rigspolitiet endnu ikke fået nogen tilbagemeldinger om uro eller lignende fra deres udsendte folk, fortæller Thomas Kristensen.

»Men vi har gode erfaringer med at være der og med at samarbejde med de unge og vores kolleger i Prag. Så det har vi selvfølgelig en forventning om sker igen i år«, siger han.

Dansk politi kom til Prag første gang i 2013, da unge danskere gentagne gange forstyrrede freden i byen og stod bag flere lovovertrædelser.

Forud for de unges ankomst i uge syv sidste år inviterede politiet i Prag fire af deres danske kolleger til den tjekkiske hovedstad. Det resulterede i, at de unges ophold var roligere end året før, skriver Prague Post.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden