Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: OLESEN PETER HOVE
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Terroren har været tæt på tidligere

Hvis det viser sig, at det seneste døgns skyderier er islamistiske terrorangreb, er det nye, at angrebene denne gang blev gennemført. Det har været tæt på flere gange tidligere. Og det kan ske igen, for truslen er reel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har vidst det længe: At der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Alligevel er vi i dag vågnet op til en ny virkelighed, hvor truslen fra terrorisme ikke længere blot er en fjern og abstrakt størrelse. Hvor truslen ikke bare er noget, man hører om gennem PET’s vurderinger eller ved at læse retsreferater fra en terror-retssag, hvor der reelt ikke er sket noget, fordi de mistænkte er blevet anholdt, før bomben gik af.

OVERBLIK

Sådan er det ikke længere. Uskyldige civile er blevet dræbt, politifolk er blevet såret, og det centrale København har befundet sig i en form for undtagelsestilstand med kampklædte betjente på jorden og virrende helikoptere i luften. Truslen fra terror er pludselig blevet meget virkelig.

Her til morgen ved vi endnu ikke, om attentatet mod et debatmøde på Østerbro lørdag eftermiddag har forbindelse til skyderiet mod den jødiske synagoge i det centrale København natten til i dag. Vi kender ikke gerningsmanden eller gerningsmændenes motiv for de grusomme handlinger. Men PET og Københavns Politi efterforsker skyderierne som terrorangreb, og hvis det viser sig, at attentaterne blev begået af en eller flere militante islamister, så er den triste kendsgerning, at det ikke er overraskende.

For ganske vist har vi ikke oplevet et terrorangreb i Danmark i dette årtusinde, men det har været mange forsøg på at ramme Danmark, og det har været tæt på at lykkedes flere gange. Truslen mod Danmark er ikke ny. Det nye ved weekendens begivenheder er, at det denne gang lykkedes at gennemføre et angreb.

Tegningernes betydning

Siden Jyllands-Posten i slutningen af 2005 publicerede 12 tegninger af profeten Muhammed, har militante islamister drømt om at hævne tegningerne ved at gennemføre et terrorangreb mod Danmark.

Første eksempel på en terrorplan rettet mod Jyllands-Postens medarbejdere var den såkaldte Tuneser-sag, hvor to tunesere og en dansk statsborger med marokkansk baggrund i februar 2008 blev anholdt, fordi de ifølge PET ville dræbe flere medarbejdere på Jyllands-Posten. Anholdelserne i Tuneser-sagen medførte, at alle større, danske medier genoptrykte den mest kontroversielle af Jyllands-Postens karikaturtegninger – Kurt Westergaards tegning af en langskægget mand med en bombe i turbanen. Ifølge både PET og uafhængige terrorforskere betød genoptrykningen af tegningerne endnu mere for terrortruslen mod Danmark end den oprindelige publicering af tegningerne i Jyllands-Posten i 2005.

Da tegningerne blev genoptrykt var al-Qaeda og andre islamistiske terrororganisationer så småt ved at miste interessen for tegningesagen, men genoptrykningen blev blandt militante islamister opfattet som et tegn på, at Danmark trods advarsler insisterede på igen at krænke profeten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Talrige angrebsforsøg

Siden har Danmark været højt placeret på islamisternes hitliste, og talrige terrorangreb mod Jyllands-Posten eller avisens medarbejdere er blevet forpurret.

For at nævne i flæng:

  • I oktober 2009 blev amerikaneren David Headley anholdt i USA og anklaget for terrorisme. Efterforskningen vidste, at Headley var hjernen bag et terrorangreb i den indiske storby Mumbai i 2008, hvor mere end 160 mennesker mistede livet. Før han blev anholdt, var han i gang med at planlægge et lignende angreb mod Jyllands-Posten i Danmark. Bevæbnede terrorister skulle storme avisens redaktionslokaler, dræbe så mange som muligt, skære hovederne af journalisterne og kaste dem ud af vinduet for at skabe skræk. Headley havde været i Danmark flere gange og havde endda været inde på Jyllands-Posten, men han blev stoppet, før han kunne føre planerne ud i livet.
  • Et par måneder senere blev en somalisk familiefar – siden kendt som ’Øksemanden’ – anholdt i Aarhus, efter han var trængt ind i Kurt Westergaards hus og havde forsøgt at dræbe ham. Meget tyder på, at det eneste, der reddede Kurt Westergaards liv var, at han hurtigt flygtede ud på det badeværelse, som PET havde indrettet som et særligt safe room.
  • Godt et halvt år senere blev Lors Doukaiev, også kendt som ’den etbenede bombemand’ anholdt, efter han var kommet til at detonere en bombe i hovedet på sig selv på et toilet på Hotel Jørgensen i København. Doukaiev blev siden udstillet som lidt af en amatør i medierne, men Doukaiev befandt sig ikke desto mindre midt i centrum af København med en fuld funktionel bombe og en pistol, uden at PET havde den fjerneste ide om, at han var der. Hans plan om at angribe Jyllands-Posten gik kun galt, fordi han besluttede sig for at ombygge sin bombe til en brevbombe, hvilket gik galt.
  • Mindre et år senere blev en svensk terrorcelle – i december 2010 – anholdt på vej til at angribe Jyllands-Postens redaktionslokaler i København. Tre medlemmer af den svenske terrorcelle kørte hele vejen fra Stockholm til København i en udlejningsbil lastet med våben. De overnattede i en lejlighed i Herlev, men blev pågrebet af PET, kort før de var på vej mod JP-Politikens Hus for at dræbe så mange som muligt i et stormløb på avisens redaktionslokaler.

Listen af forpurrede terrorangreb mod Danmark er endnu længere. Et tocifret antal terrorister er siden 2005 blevet dømt i Danmark for at planlægge konkrete terrorangreb. Tidligere er det bare ikke lykkedes for dem at gennemføre dem.

Soloterrorister og stormløb

I årene efter angrebet på Londons offentlige transportsystem i juli 2005 lykkedes det slet ikke for terrorister at gennemføre større angreb i Nordeuropa. Men de seneste år har vi igen set en række gennemførte angreb – mest markant ved angrebet på Charlie Hebdo i Paris – og de succesfulde angreb kan formentlig tilskrives, at terroristerne har ændret strategi.

For det første har vi flere steder i verden set, at det efter angrebet mod Mumbai i 2008 er blevet populært at planlægge lignende slags stormløb, hvor bevæbnede terrorrister angriber et eller flere udvalgt terrormål og forsøger at dræbe så mange som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det andet har islamistiske terrorgrupper de seneste år gjort meget ud af at opfordre tilhængere i vesten til at udføre simple terrorangreb. Den tidligere leder af al-Qaeda i Yemen, Anwar al-Awlaki, satte for alvor den strategi på dagsordenen med budskabet om, at terror-sympatisører ikke behøver at forme terrorceller, bygge bomber eller kapre fly. En solo-terrorist med en kniv eller en pistol kan sagtens udføre et effektfuldt terrorangreb, lød budskabet, som siden er blevet ført ud i livet flere steder i Europa.

Det har vi set i Paris og i Bruxelles, og når det kan ske der, kan det også i Danmark. Herhjemme kommer truslen fra et begrænset antal potentielle terrorister – PET taler om nogle hundrede – men de udgør til gengæld en reel trussel. Det gjorde de også før weekenden, og det gør de også i næste uge. Men i dag er truslen fra dem blevet langt mere virkelig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden