Til næste fredagsbøn vil imamen Seyed Mohammad Mehdi Khademi ’beordre’ de bedende muslimer til at elske Danmark.
Det fortæller han, da Politiken møder ham i Imam Ali Moskéen på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter. Blot få hundrede meter fra det sted, hvor den formodede gerningsmand til weekendens skudattentater blev skudt og dræbt tidlig søndag morgen.
Et skuddrama, som indtil videre formodes at være et islamistisk terrorangreb.
Og det kan nemt føre til et splid i samfundet, tror imamen. At danske ikke-muslimer vil generalisere de islam-troende. At hans religion får skylden for terrorangrebet.
»Vi (muslimer, red.) skal stå side om side med danskerne. Vi skal forstå, at vi har de samme mål«, siger han.
På modsatte side af gaden deler 34-årige Maryam Hussain samme bekymring.
Hun er født og opvokset i Danmark og er muslim. Og så bærer hun tørklæde. Men efter weekendens terrorhandlinger frygter hun, at det vil skabe en distance.
»Jeg er bange for, at jeg ikke får det samme smil af danskerne som før. At de slet ikke smiler tilbage«, siger hun.
Hendes forældre kom til landet fra Pakistan, men »Danmark er mit land«, understreger hun. Hun frygter bare, at samfundet ikke vil se det på samme måde:
»Jeg er stadigvæk den samme som før weekenden. Jeg er bare ikke sikker på, om danskerne opfatter det på den måde«.
Folk på gaden: Skyderi handler ikke om religion
Måske er det morgenens skuddrama i kvarteret, der tynger stemningen, eller også er det bare sådan søndag eftermiddage altid er – men der hersker en lidt sørgmodig på gaderne i det såkaldte fuglekvarter på Nordvest.
Det virker mere afdæmpet end forventet, og folk smiler meget forsigtigt, når de går med deres barnevogne eller durumruller i hånden.
Et par af dem er Mohamed Abdi og Bashi Hersi.
De to mænd er begge muslimer og bor i området. Trods snakken om, at den formodede gerningsmand skulle være islamist, og at islam var terrorangrebets udgangspunkt, står mændene fast på, at gerningsmanden var en sindssyg mand – og intet andet.
»I mine øjne har det ikke noget med religion at gøre«, siger Mohamed Abdi, der har boet i Danmark i 23 år.
Skyderierne handlede ikke om religion. Det handlede om at misbruge den
Seyed Mohammad Mehdi Khademi, imam
Den anden mand, Bashi Hersi, afbryder:
»Men det dræber vores religion«.
Hos moskéen på Vibevej ser imamen Seyed Mohammad Mehdi Khademi lige så klart på sagen.
Islam bliver gjort til offer i terrorangrebet, hvis det viser sig, at den formodede gerningsmand er islamist, hævder imamen.
Terrorister kan slet ikke være muslimer, mener han - men frygter, at andre antager det stikmodsatte.
»Skyderierne handlede ikke om religion. Det handlede om at misbruge den«, siger han.
Iman: Ingen tegning kan retfærdiggøre terrorhandling
Én ting virker dog til at overskygge imamens ambition om, at danskerne skal stå side om side trods religion.
Nemlig debatten om karikerede tegninger af profeten Muhammed, som måske var en af grundende til, at den formodede gerningsmand skød på Østerbro lørdag eftermiddag.
Imamen Seyed Mohammad Mehdi Khademi går ind for ytringsfrihed, men »er imod hån«, siger han og referer til karikerede tegninger af profeten Muhammed.
Tegninger, som blandt andet blev til af svenskeren Lars Vilks, da han i 2007 tegnede Muhammed som en hund.
Det kan Seyed Mohammad Mehdi Khademi sagtens forstå, at muslimer bliver sure over. Selv følte han sig såret og provokeret, fortæller han.
En holdning, som siden mohammedkrisen har skabt debat verden over og vist, at mange andre danskere er uenige i eller uforståelige overfor synspunkter som imamens.
Pludselig kigger han op. Og gentager via hans tolk igen og igen, at tegningerne altså ikke er en undskyldning for weekendens skyderier
»Ingen tegning kan nogensinde retfærdiggøre en terrorhandling«, siger han.
Som om, at det på blot få dage er blevet endnu mere nødvendigt at tydeliggøre afstanden til ekstremisme - hvis man altså er muslim.
