Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FE får mere magt end NSA

Forsvarets Efterretningstjeneste får videre beføjelser end de amerikanske og britiske kolleger. Eksperter slår alarm, men minister lover tilstrækkelig kontrol.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til at aflytte danske statsborgere i udlandet uden forudgående dommerkendelse, vil FE få videre beføjelser end tjenestens amerikanske kolleger i NSA og GCHQ i Storbritannien.

Det viser en analyse af spiontjenesternes beføjelser foretaget af den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet, som i morgen præsenteres for Folketingets Retsudvalg ved en lukket høring.

Når man har et lempeligere mistanke- grundlag uden uafhængig kontrol, er der risiko for misbrug

»Både de regler, der gælder for NSA og GCHQ’s overvågning af egne statsborgere i udlandet, må siges at indeholde bedre retssikkerhedsgarantier end FE-forslaget. Det gælder i særdeleshed for den amerikanske ordning, hvor overvågning kræver forudgående retskendelse af en domstol. Også den britiske ordning kræver forudgående kendelse og opfyldelse af en række objektive kriterier. Kendelsen skal dog udstedes af en minister«, hedder det i analysen.

Forslaget er et led i regeringens indsats for at dæmme op for truslen imod Danmarks sikkerhed, men siden det blev lanceret som en del af den 970 millioner kroner dyre terrorpakke sidste torsdag, har FE-forslaget mødt skarp kritik fra førende jurister for at undergrave retsstaten.

Direktør i Justitia Jacob Mchangama mener, at forslaget »indeholder en alt for bred og upræcis adgang til at overvåge danske borgere uden retssikkerhedsgarantier eller ekstern kontrol«:

»De betingelser, som normalt skal opfyldes for at få en retskendelse, er jo ikke til stede. Og når man har et meget lempeligere mistankegrundlag uden uafhængig kontrol, er der risiko for misbrug«, forklarer Mchangama.

Ekspert: Magtens tredeling truet

NSA er af whistlebloweren Edward Snowden blevet afsløret i overvågningsmetoder, som har vakt furore i både USA og resten af verden. Allerede i 2008 ændrede USA’s daværende præsident, George W. Bush, dog formelt loven, så NSA nu skal have retskendelse forud for overvågning af statsborgere i udlandet – en kontrol, FE med det nye lovforslag kan omgå.

Hvis loven vedtages, som den er skitseret, risikerer den ifølge analysen også at stride imod den europæiske menneskerettighedskonvention, der sikrer, at »enhver har ret til respekt for sit privatliv« og samtidig fastslår, at midlet – overvågningen – skal stå mål med hensynet til blandt andet den nationale sikkerhed.

»FE-forslaget synes at være svært at forene med principperne om magtens tredeling, og den garanti, der ligger i, at det er op til domstolene og ikke bare myndighederne selv at vurdere, om indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder er berettigede«, vurderer Anders Henriksen.

Flere overvåges allerede

Under de nuværende regler har FE siden 2011 i forvejen overvåget et stigende antal danskere uden retskendelse. Det fremgår af den seneste rapportering fra Wambergudvalget, der indtil 1. januar 2014 førte tilsyn med efterretningstjenesterne. Her beskrives det, at FE må overvåge danske statsborgere i udlandet, hvis der er tale om et ’tilfældighedsfund’.

»Der kan for eksempel være tale om, at FE aflytter en militant ekstremist i udlandet, hvor det viser sig, at én af samtalepartnerne har bopæl i Danmark«, lyder det i rapporten fra Wambergudvalget fra marts 2014.

Alligevel har både forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i argumentationen for at give spiontjenesten nye beføjelser sagt, at FE ikke har den mulighed i dag:

Vi har valgt et forslag, som vi mener er skræddersyet i forhold til den trussel, Danmark står over for. Der er forskel fra land til land

»Hvis en syrer og iraker taler sammen i Syrien, må vi gerne lytte på, hvad de siger, eller finde ud af, hvad de laver. Men hvis en dansker kommer ind over linjen, må vi ikke længere. Der kan vi ikke sidde og vente på en dommerkendelse i forhold til at gå ind og finde ud af, hvad der sker«, sagde Helle Thorning-Schmidt til Politiken i lørdags.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er faktuel forkert, vurderer Jacob Mchangama: »Hvis FE laver en elektronisk indhentning af informationer rettet mod ikkedanskere, og der kommer en dansk jihadist på linjen, så kan de godt medtage den overvågning«.

FE-chef Thomas Ahrenkiel har afvist at stille op til interview om sagen, men forsvarsminister Nicolai Wammen (S) understreger, at »der er tale om en alvorlig trussel, som kræver stærke svar«:

»Hvis FE bruger den nye mulighed, skal den godkendes af chefen for FE og derefter af Tilsynet for Efterretningstjenester, som har en dommer i spidsen«, siger han.

NSA betragter vel også truslen som alvorlig, men skal have retskendelse for at aflytte?

»Vi har valgt et forslag, som vi mener er skræddersyet i forhold til den trussel, Danmark står over for. Der er forskel fra land til land«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden