Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Modvind. Leder af de radikale, indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard, afviser, at FE med det nye forslag får for vide beføjelser.
Foto: SOFIA BUSK (arkiv)

Modvind. Leder af de radikale, indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard, afviser, at FE med det nye forslag får for vide beføjelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

R-bagland stejler over aflytning uden retskendelse

Forslag om at lade FE aflytte danskere i udlandet uden dommertilladelse møder stor kritik blandt radikale lokalpolitikere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens planer om at lade Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aflytte og overvåge danskere i udlandet uden retskendelse fra en dommer møder nu stærk modstand fra Radikale Venstres eget bagland.

Det viser en rundspørge, som Politiken Research har sendt til 165 radikale foreningsformænd, byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer.

Ud af de 62, der har svaret på rundspørgen, erklærer de 39 sig ’uenig’ eller ’helt uenig’ i, at det er i tråd med Radikale Venstres retsprincipper.

Vi skal altid stå fast på retsstatens fundament, og vi kan ikke bryde med så fundamental en rettighed uden en videregående debat

Til sammenligning er 11 ud af de 62, der erklærer sig ’enig’ eller ’helt enig’ i, at det er i tråd med de radikale retsprincipper. 12 svarer ’hverken-eller’.

Samme tendens viser sig, hvis man spørger til, om FE skal undtages fra kravet om forudgående retskendelse, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) som udgangspunkt er underlagt.

LÆS OGSÅ

»Vi skal altid stå fast på retsstatens fundament, og vi kan ikke bryde med så fundamental en rettighed uden en videregående debat«, siger byrådsmedlem for de radikale i Odder Kommune Kresten Bjerre, der har deltaget i rundspørgen.

Ved overvågning af danskere i udlandet skal FE – der er Danmarks spiontjeneste uden for landets grænser – i dag have en anmodning fra PET, der forudgående skal have tilsagn fra en domstol.

»Vi skal holde hovedet koldt«

Nu lægger regeringen op til, at FE selv kan igangsætte overvågning af »danske udenlandske krigere« uden at være underlagt domstolskontrol.

Siden forslaget blev lanceret som en del af regeringens 970 millioner kroner dyre terrorpakke sidste torsdag, har flere juridiske eksperter meldt sig med kras kritik.

»Vi skal holde hovedet koldt«

»Selv om vi befinder os i en meget alvorlig situation, skal vi holde hovedet koldt og fastholde de retssikkerhedsmæssige garantier, som ethvert demokratisk retssamfund bør opretholde«, siger formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg, der ikke kan genkende beskrivelser om, at dommerkendelser skulle være særlig tidskrævende for tjenesterne at få.

Vi skal holde hovedet koldt og fastholde de retssikkerhedsmæssige garantier, som ethvert demokratisk retssamfund bør opretholde

»Jeg har ikke hørt, at det skulle være svært eller specielt tidskrævende at få den her slags dommerkendelser«.

Formand for Advokatrådets strafferetsudvalg Sysette Vinding Kruse er enig. Hun mener, at forslaget bryder med grundlæggende retsprincipper.

»Det er selvfølgeligt fornuftigt, at FE skal kunne indhente oplysninger«, siger hun. Men »at det ikke bare er FE, der beslutter det, er af betydning for retssikkerheden«. Som advokat har Sysette Vinding Kruse selv deltaget i mellem 500 og 1.000 telefonaflytningssager.

»Min erfaring er, at domstolene tillader det i 98 pct. af tilfældene – det vil sige: næsten altid. Så det er ikke den verden, jeg kender«, siger hun.

R-leder: »Helt inden for radikale principper«

Direktør for den juridiske tænketank Justitia Jacob Mchangama er også modstander af fravigelsen af kravet om retskendelse.

Han mener, at FE som udgangspunkt skal have kendelsen først, men at tjenesten i særlige tilfælde bør kunne overvåge danskere i udlandet uden en forudgående retskendelse, som FE så til gengæld senest 24 timer senere skal i retten og få med tilbagevirkende kraft – en mulighed PET har i dag:

»Læren af NSA-afsløringerne er, at når man giver efterretningstjenester vide beføjelser og undtager dem fra kontrol, er der en risiko for, at de beføjelser bliver misbrugt og udvidet yderligere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er for mig at se helt inden for radikale principper

Leder af de radikale, indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard, afviser, at FE med det nye forslag får for vide beføjelser.

LÆS OGSÅ

Er det i tråd med radikale retsprincipper?

»Det er for mig at se helt fornuftigt, at vi har en udenrigsefterretningstjeneste, og den fungerer på andre principper end den hjemlige efterretningstjeneste. Og derfor er der en særlig kontrol med det, som vi har styrket under den her regering. Derfor er det for mig at se helt inden for radikale principper«, siger Østergaard med henvisning til det såkaldte Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som har til opgave at kontrollere PET og FE.

Til det siger formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg:

»Hvis det organ er kontra en dommer, så ligger der i selve domstolsprøvelsen en retssikkerhedsmæssig garanti, som ikke ligger i det organ. Det er sat i verden til noget helt andet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden