Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overvågning. Forsvarets Efterretningstjeneste skal kunne overvåge danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse, mener regeringen.
Foto: Peter Hove Olesen

Overvågning. Forsvarets Efterretningstjeneste skal kunne overvåge danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse, mener regeringen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilsyn: Vi kan ikke godkende spiontjenestens overvågning

Regeringen er tryg ved ny overvågning, men det er et tandløst tilsyn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I skal ikke bekymre jer over, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil aflytte danske statsborgere uden dommerkendelse, for FE-chefen skal give tilladelse i hvert tilfælde, og derefter skal Tilsynet med Efterretningstjenesterne orienteres.

Det argument har regeringen og regeringspartierne i Folketinget gentaget i medierne som svar på den seneste uges alvorlige kritik af, at regeringen i terrortruslens navn vil afmontere borgernes retssikkerhed og bryde med et grundlæggende princip i retsstaten.

LÆS OGSÅ

Men i forbindelse med en udvidelse af FE's beføjelser, vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke kunne godkende eller omgøre sager om aflytning. Tilsynet vil først efter, at overvågningen er sat i værk, blive orienteret om indgrebet, og kontrolorganet vil ikke kunne gribe ind over for FE og stoppe overvågningen.

»Vores hovedfokus i dag er at kontrollere, om tjenester behandler personoplysninger i overensstemmelse med loven. Indgreb i meddelelseshemmeligheden (aflytning og overvågning, red.) er holdt uden for vores kompetence«, siger landsdommer Ulla Staal, der er formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Ingen godkendelse

Ulla Staal understreger, at hun ikke ønsker at kommentere den igangværende politiske diskussion. Debatten er udsprunget fra regeringens forslag i terrorpakken om at give spiontjenesten lov til at overvåge danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse.

Politiken har bedt formanden om at forklare, hvad det uafhængige tilsyn kan og ikke kan i dag.

Regeringen har fremhævet betydningen af, at formanden for tilsynet er en landsdommer.

»Hvis FE bruger den nye mulighed, skal den godkendes af chefen for FE og derefter af Tilsynet for Efterretningstjenester, som har en dommer i spidsen«, sagde forsvarsminister Nicolai Wammen eksempelvis til Politiken onsdag.

Ulla Staal, du er jo landsdommer. Er det ikke det samme, om du i retten tager stilling til en anmodning om en overvågning, eller om du i tilsynet forholder dig til efterretningstjenestens indgreb?

»Nej. I retten vil man som dommer på forhånd skulle godkende, om lovens betingelser for at foretage telefonaflytning er opfyldt. I tilsynet vil vi alene skulle foretage en efterfølgende kontrol af, om lovens betingelser for aflytning var opfyldt, dengang man gjorde det«.

Er det rigtigt forstået, at I ikke har eller vil få kompetence til at skride ind over for FE?

»Ja. Forudsat at tilsynets reaktionsmuligheder vil være som i dag, vil det betyde, at vi efterfølgende vil kunne gøre tjenesten opmærksom på, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden efter vores opfattelse ikke var lovligt. Tjenesten forventes så at følge vores henstilling«, siger Ulla Staal.

Mødes en gang om måneden

Loven siger, at hvis Forsvarets Efterretningstjeneste ikke retter ind efter tilsynets henstilling, skal det forelægges for forsvarsministeren. Og hvis ministeren også ignorerer tilsynets ord, skal det orienteres til Folketingets kontroludvalg, hvor medlemmerne har tavshedspligt.

Kan man snakke om mere eller mindre retssikkerhed ved en retskendelse i forhold til tilsynets efterfølgende kontrol?

»Det har jeg ingen bemærkninger til«.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne træder i snit sammen en gang om måneden, og består af Ulla Staal og fire andre udpegede personer, der alle har et andet fuldtidsjob ved siden af. Der er et sekretariat med fem ansatte, og tilsynet, der også skal holde øje med Politiets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed, har et årligt budget på 5,7 millioner kroner.

Tilsyn uden tænder

Netop tilsynets manglende afgørelseskompetence – evnen til at stoppe efterretningstjenesternes indgreb – blev kritiseret af juridiske eksperter i forbindelse med oprettelsen af tilsynsorganet 1. januar 2014.

»Hvis man virkelig ville have et tilsyn med tænder, så skulle det også have mulighed for at træffe bindende afgørelse i de sager, som det har med at gøre«, sagde tidligere højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen for to år siden til Information.

Han var formand for det udvalg, der rådgav regeringen om, hvordan der skal føres kontrol med efterretningstjenesterne, men sammen med dommere, universitetsprofessorer og andre uafhængige jurister i udvalget, kom han i mindretal over for embedsmænd fra centraladministrationen, Rigspolitiet samt Advokatrådet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ekspert: At orientere et tilsyn er ikke meget værd

Netop i kraft af debatten dengang om tilsynets manglende muskler bliver regeringens argument om, at retssikkerheden sikres af tilsynet, mødt med hovedrysten blandt førende juridiske eksperter.

»Tilsynet kan slet ikke sammenlignes med en domstolskontrol. For det første, fordi man bare skal orientere tilsynet. På trappen af beføjelser er en orientering det spinkleste af alle. Hvis tilsynet ikke skal rådføres, godkende eller har egentlige beføjelser over for brugen, så er den ikke meget værd«, siger lektor i offentlig ret Pernille Boye Koch, der har forsket i kontrol med efterretningstjenester.

Udover selve evnen til at gribe ind over for FE, vil flere retsgarantier for borgeren forsvinde med domstolskontrollen, påpeger både hun og professor i strafferet Jørn Vestergaard. Blandt andet vil der ikke længere være en advokat til stede til at tale borgerens sag, ligesom appelmuligheden forsvinder.

Radikale: Vi lytter også til kritikken

Hos de radikale, hvis bagland er i oprør over forslaget om overvågning uden retskendelse, medgiver forsvarsordfører Zenia Stampe, at retssikkerheden ikke bliver den samme med det nye forslag:

»Det er rigtigt, at der ikke bliver tale om en forudgående godkendelse som ved domstolen - det bliver et efterfølgende tilsyn. Men vi lytter til den kritik og bekymring, der er kommet frem, og prøver selvfølgelig at sikre retssikkerheden omkring det. Grundstrukturen vil bestå med tilsynet, men derfor kan vi godt kigge på de nærmere procedurer i denne type sager, eksempelvis i forhold til tidsfrister, så en orientering ikke ligger i tilsynets indbakke i en måned, og i tilfælde af, at tilsynet ikke er enig i FE's indstilling«, siger Zenia Stampe.

Hun ønsker ikke at gå i nærmere detaljer, eftersom der er forhandlinger i gang på tværs af partierne.

Begyndelsen til en politistat?

Regeringens andet argument for, at retssikkerheden opretholdes selv uden dommerkendelse er, at det er FE-chefen og ikke FE's menige medarbejdere, der skal godkende overvågningen. Også det er en række juridiske eksperter alvorligt bekymrede over.

»Hvis man som politiker mener, at en efterretningschef kan være lige så god en garant for retssikkerheden som en dommer, så har vi begyndelsen til en politistat«, har professor emerita Eva Smith sagt til Politiken.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Zenia Stampe, er FE-chefen uvildig i dine øjne?

»Nu ved jeg ikke, hvad du lægger i ordet uvildig. Men jeg tror da, at for de fleste vil det være betryggende, at det ikke bare er en tilfældig medarbejder ved FE, der kan få en fiks ide og så effektuere en overvågning uden retskendelse. Det skal i stedet indstilles til chefen, der er forpligtet til at indberette til tilsynet«, siger Zenia Stampe.

Anerkender du, at chefen for en spiontjeneste har en interesse i at udvide sit overvågningsapparat?

»Det vil jeg helst ikke spekulere i. Jeg tror, at vore chefer er meget samvittighedsfulde. Men det er jo også derfor vi har et tilsyn, der kan se, om der er en saglig begrundelse i de enkelte sager og så komme med en udtalelse i forhold til det bagefter«, siger den radikale forsvarsordfører.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden