Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) fremlagde 19. februar regeringens omstridte forslag om at overvåge danske borgere uden dommerkendelse.
Foto: STINE BIDSTRUP

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) fremlagde 19. februar regeringens omstridte forslag om at overvåge danske borgere uden dommerkendelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen lover: Ingen overvågning af familier og journalister

Forsvarsminister Nicolai Wammen afviser, at han er ved at etablere en politistat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I siger, I vil forsvare vores frihed og demokrati, der er under angreb fra voldelige kræfter. Men I vil nu indskrænke danskernes frihedsrettigheder med dette indgreb. Så har terroristerne vel allerede vundet?

»Det her handler om at beskytte danskerne mod terror og mod folk, der vil vores land og vores værdier det ondt. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om masseovervågning af familien Danmark, når den tager på ferie til Mallorca, Tyrkiet eller Iran. Det vil være målrettet indhentning mod personer, der eksempelvis vil tilslutte sig ISIL (IS, red.) i Irak eller Syrien, og hvor der er stor risiko for, at de efterfølgende kan deltage i aktiviteter til fare for Danmark. Vi har vurderet, at vi har brug for bedre redskaber til at beskytte danskerne mod den trussel, vi står over for, samtidig med at vi naturligvis vil sørge for, at retssikkerheden er i orden«.

Kan du give et konkret eksempel på, at FE - via PET - hidtil er blevet begrænset af domstolskontrollen?

»Vi ønsker at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) en mulighed for målrettet at kunne indhente efterretninger om danske foreign fighters på et tidligere tidspunkt, end man normalt kan gøre det, når man skal have en retskendelse. Derfor er det et ønske om et stærkere værn mod terror, vi her tager initiativ til«.

LÆS OGSÅ

Hvorfor siger du ikke bare ligeud, at det handler om at mindske kravene til mistankegrundlaget?

»Det handler om, at vi ønsker at give FE en mulighed for tidligere i processen at lave en efterretningsindsats over for foreign fighters. Det er først i en senere fase, at PET (på vegne af FE, red.) eventuelt skulle indhente en retskendelse på baggrund af en konkret mistanke om overtrædelse af terrorlovgivningen. Derfor er der en klar forskel i forhold til mulighederne i dag«.

Spionchefen - en garant for retssikkerheden

Du fremhæver betydningen i den ny kontrolproces af, at hvert overvågningstilfælde skal godkendes af FE's chef. Betragter du spionchefen som en uvildig part og en garant for retssikkerheden?

»Altså, chefen for FE er chef for en dansk forvaltningsmyndighed, og han skal operere efter dansk lovgivning. Derfor ser jeg det som en vigtig del af det her forslag, at det skal forbi den øverste chef i FE, så det ikke er en underordnet medarbejder, der kan sætte det i værk. Dernæst er det meget vigtigt, at FE straks skal orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne, med en landsdommer i spidsen, så der også kommer en dommers øjne på den beslutning, som chefen for FE her har truffet«.

Det her vil hverken blive rettet mod journalister, ngo'er eller folk, der tager på ferie for at besøge deres familier

Eksperter kalder det begyndelsen til en politistat, når man på denne måde lader den udøvende magt også være den dømmende?

»Det kan jeg slet ikke genkende. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi beskytter os mod den terrortrussel, vi står over for. Men det er også vigtigt at sige, at en landsdommer er inde at give sin juridiske vurdering, og tilsynet kan komme med en henstilling til FE, hvis det er uenigt i den beslutning, FE har truffet. Som formanden har udtrykt det i Politiken, har hun en klar forventning om, at FE vil efterleve en sådan henstilling. Og det er en vurdering, jeg fuldt og helt deler«.

Det er et tilsyn på fem personer, der alle har et job ved siden af, uden kompetence til at omgøre noget. Hvis FE ikke retter sig efter tilsynet, kommer det forbi dit skrivebord, og hvis du ignorerer det, skal det orienteres til kontroludvalget i Folketinget, hvis medlemmer har tavshedspligt. Kan du se, at det forbliver i et lukket rum?

»Det vigtige her er, at den beslutning, der bliver truffet af chefen for FE på baggrund af, at man har lavet en meget seriøs vurdering af en persons potentielle fare for Danmark, straks skal videregives til tilsynet, hvor der sidder en landsdommer i spidsen med stor indsigt i efterretningsspørgsmål«.

Men det er jo først efter, at overvågningen er sat i værk. Tilsynet mødes en gang om måneden, så det kan være længe efter?

»Nej, det er ikke længe efter. Jeg ved ikke, om du har set et konkret lovforslag endnu, hvor du har set tidsangivelserne? Nej, jeg er tryg ved, at vi vil finde en model, hvor vi både tager hensyn til den terrortrussel, som Danmark står over for, og selvfølgelig også til retssikkerheden«.

Nøgleargument i strid med fakta

FE kan allerede i dag aflytte danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse, hvis FE i forvejen aflytter deres udenlandske samtalepartnere. Hvorfor har du og statsministeren så påstået det modsatte som argument for nødvendigheden af det her?

»Det, vi har sagt, er, at vi ønsker at lave målrettet indhentning mod danskere, der tager til eksempelvis Syrien eller Irak for at tilslutte sig Isil. Det har FE som udgangspunkt ikke mulighed for i dag. Derfor er det også korrekt, når vi siger, at det, vi ønsker, er at give mulighed for en målrettet indhentning mod også danske statsborgere, der måtte tage til eksempelvis Syrien eller Irak«.

Men I har flere gange brugt det her eksempel om, at FE må overvåge en syrer og iraker, men så snart en dansker kommer ind i samtalen, må FE ikke. Men det passer jo ikke?

»Det, vi har sagt er, at man ikke målrettet må gå ind og lave efterretningsvirksomhed mod danske statsborgere i udlandet som udgangspunkt. Og det er det, vi ønsker at give FE mulighed for«.

Flere overvåges allerede uden dommerkendelse

Ifølge Wambergudvalget, der før førte tilsynet, er et stigende antal danskere uden dommerkendelse i forvejen blevet overvåget siden 2011. Handler det her reelt om at lovliggøre en allerede anvendt og ulovlig praksis?

»Nej. FE skal selvsagt overholde gældende love, og jeg har ikke nogen grund til at tro, at det ikke skulle være tilfældet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er så forklaringen?

»Det har ikke nogen sammenhæng med det her forslag«.

Jeg ser det som en vigtig del af det her forslag, at det skal forbi den øverste chef i FE, så det ikke er en underordnet medarbejder, der kan sætte det i værk

Når I nu vil fjerne retskendelsen før overvågning af danskere i udlandet, er du vel enig i, at det kan ramme danske borgere herhjemme i den anden ende af kommunikationen?

»Altså reglerne vil ikke i den forstand blive ændret i forhold til, at tilfældighedsfund også kan finde sted i dag«.

Kun de rette i kikkerten

FE vil kunne få brugbare oplysninger om »en trussel mod danske interesser«, som det hedder i forslaget, ved at aflytte eksempelvis journalister og ngo-medarbejdere i konfliktområder. Hvis FE-chefen finder det relevant, skal han vel have lov til det?

»Nej. Det her vil hverken blive rettet mod journalister, ngo'er eller folk, der tager på ferie for at besøge deres familier. Det her vil være vendt mod dem, der tager ned for eksempelvis at samarbejde, træne eller deltage i kampe med Isil«.

Hvordan vil du sikre den afgrænsning, så aflytning kun rammer dem, I kalder »danske udenlandske krigere«?

»Det vil vi sikre os med det lovforslag, vi fremsætter i den nærmeste fremtid; at det klart fremgår, at eksempelvis journalister, ngo'er eller familien Danmark i øvrigt ikke er en del af den indhentning. Det er helt klart, hvem vi har i kikkerten«.

Der skal være grund til at antage

Men det er vel svært at afgøre, hvem man har i kikkerten, før man ved noget om dem?

»Det er afgørende vigtigt, at vores beføjelse bliver brugt til det, der er målsætningen. Og derfor skal der være grund til at antage, at de folk, man sætter det her i værk over for, vil deltage i de her aktiviteter. Derfor er der ikke lagt op til, på nogen måde, at man kan få lavet masseovervågning af danskere«.

Men du skal jo vide noget om folks onde intentioner. Og hvis du har den viden, så kunne du vel lige så godt gå til domstolene og få en retskendelse?

»Nu vil vi fremlægge et lovforslag, der meget klart peger på, hvem vi vil rette vores opmærksomhed mod. Det er hverken journalister, ngo'er eller familien Danmark, og det vil klart og tydeligt fremgå«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Er du kritisk nok over for, om FE bruger skyderierne i Paris og København som løftestang til at udvide sit overvågningsapparat?

»Jeg ser det ikke, som at FE bruger de forfærdelige begivenheder i Paris eller København som en løftestang. Jeg har som forsvarsminister været i dialog med FE om, hvilke værktøjer der kan være med til at sikre Danmark bedre mod terror. Det er fornuftige tiltag, som vi her har lagt frem, og det står jeg helt på mål for«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden