Selv om Danmark har et mål om at være helt fri for olie i 2050, vil regeringen ikke lade en dråbe af den danske olie blive i undergrunden.
»Vi prøver at få så meget op fra Nordsøen som muligt. Men vi hiver det jo ikke op for at eksportere det; det er alt sammen til eget forbrug«, siger den radikale klimaminister Rasmus Helveg Petersen.
Den danske regering har netop sammen med de vigtigste olieselskaber i Nordsøen afsat 1 milliard kroner, som over de næste 10 år skal bruges på at udvikle metoder, der kan hente endnu mere olie op fra den danske undergrund.
FN’s Klimapanel har ellers slået fast, at hovedparten af de kendte reserver af olie, kul og gas er nødt til at blive i jorden, hvis de globale temperaturstigninger skal have nogen som helst chance for at holde sig under to grader.
Den gode hensigt
Senest har to britiske forskere i det ansete tidsskrift Nature beregnet, hvor store andele af de kendte reserver hver enkelt region kan hive op uden at ødelægge det samlede klimaregnestykke.
»Vi vil gerne kaste lys på den selvmodsigelse, der ligger i den erklærede politiske hensigt om at holde sig under to grader kontra udviklingen i den virkelige verden, hvor alle politikere vil udvikle egne reserver og finde nye ressourcer«, siger den ene af forskerne, Christophe McGlade fra University College London.
Beregningerne bygger på, hvor det vil være billigst at udvinde olien. Et land som Canada skal derfor lade langt det meste af sit tjæresand ligge, mens Danmark og de andre lande ved Nordsøen kan hente det meste af deres olie op. Alligevel skal omtrent en femtedel af olien under Nordsøen ifølge McGlade blive liggende, for at klimaregnskabet kan gå op.
Hvis man går ud fra den nuværende produktion og de kendte reserver, ville det betyde, at Danmark skulle standse al olieproduktion i Nordsøen om cirka 10 år.
»Og det er 20 procent af de kendte reserver. Hvis man finder nye reserver, er der noget andet, der må blive i jorden«, siger den britiske forsker.
Fattige landes ret
Klimaministeren afviser beregningerne som »noget akademisk sludder«.
»Jeg synes, det er en helt åndssvag måde at se det på. Det drejer sig om at få sat forbruget ned, for så er der heller ingen, der vil pumpe det op«, siger Helveg.
Klimapolitisk rådgiver i Greenpeace Jens Mattias Clausen forstår ikke den skelnen mellem produktion og forbrug.
Vi prøver at få så meget op fra Nordsøen som muligt. Men vi hiver det jo ikke op for at eksportere det; det er alt sammen til eget forbrug
Rasmus Helveg Petersen (R), klimaminister
»Klimaet er ligeglad med, om vi ser på udbud eller efterspørgsel. Det er åbenlyst, at vi skal lade noget blive i jorden og ikke lede efter nye reserver«.
Men hvis Danmark lukker for Nordsøen, skal vi jo bare købe olie i andre lande?
»Ja, men man skal ikke undervurdere, hvad det kan betyde, hvis et land som Danmark går forrest. Og når der nu er grænser for, hvor meget olie der kan bruges, er det måske ikke et af verdens rigeste lande, der skal lede efter nye reserver. Det skal de fattigste lande have lov til«.
Mere grøn end sort
Helveg insisterer på, at det danske fokus skal være på at mindske behovet for olie, alt imens Nordsøen bliver tømt.
»Det der med at lukke for den danske produktion i Nordsøen og så importere den samme mængde fra Norge, Rusland eller Saudi-Arabien, det giver ingen mening – heller ikke miljømæssigt. Det er en symbolting med, at nu skal vi have lukket nogle brønde«.
Ifølge det statslige danske olieselskab Nordsøfonden er 2050 da heller ikke slutåret for den danske produktion.
Efter det år skal olien bare sælges og dermed finansiere dansk velfærd. Men Rasmus Helveg insisterer på, at regeringens samlede politik er mere grøn end sort.
»Hvis du ser på, hvor mange penge vi bruger på den grønne omstilling i forhold til, hvor mange penge vi bruger ude i Nordsøen, så vil du se, at vores prioriteter afspejler det her fint«.
