Sikkerhed. I hele VK-regeringens levetid frem til 2011 forblev sikkerheds-beløbet, trods jødernes forespørgsler, fastfrosset.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Sikkerhed. I hele VK-regeringens levetid frem til 2011 forblev sikkerheds-beløbet, trods jødernes forespørgsler, fastfrosset.

Danmark

Jøder gik forgæves tiggergang i årevis

Skiftende ministre har siden 2005 undladt at efterkomme jøders krav om flere penge til sikkerhed. »Jeg kan kun beklage«, siger konservativ ordfører.

Danmark

Det jødiske mindretal i Danmark har siden 2005 oplevet en stigende trussel mod sin sikkerhed.

Men trods gentagne henvendelser til skiftende konservative og socialdemokratiske justitsministre er jødernes ønske om flere penge til sikkerhed oftest blevet overhørt. Det viser en gennemgang af de årlige bevillinger til Det Jødiske Samfund i Danmark – tidligere Mosaisk Trossamfund – siden år 2000.

Trossamfundets tidligere formand Finn Schwarz oplevede i nullerne en stribe afvisninger under konservative justitsministre.

Der skal ikke herske tvivl om, at vores støtte på finansloven slet ikke står mål med vores udgifter til sikkerhed

»Vi har lige siden 2005 bedt om øget sikkerhed. Og vi har hele tiden kunnet dokumentere, at omkostningerne har været langt større, end vi har fået dækket. Pointen er: Kan det virkelig være rigtigt, at danske medborgere har en forpligtelse til at skabe sikkerhed for sig selv? Holdningen hos danske politikere har været, at det var afdækket godt nok«, siger Finn Schwarz.

Jødernes nuværende formand, Dan Rosenberg Asmussen, har heller ikke haft held med at råbe socialdemokratiske ministre op før dette års to terrorangreb i Paris og København.

»Der skal ikke herske tvivl om, at vores støtte på finansloven slet ikke står mål med vores udgifter til sikkerhed. Vi har grundlæggende et behov for at øge sikkerheden, og det bliver slet ikke dækket«, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Forgæves tiggergang

Jøderne har siden 1997 fået afsat penge til sikkerhed på finansloven, og i 2000 blev beløbet sat til 1,9 millioner kroner.

Penge, som går til blandt andet aflønning af egne vagter, uddannelse og overvågningsudstyr. I hele VK-regeringens levetid frem til 2011 forblev dette beløb, trods jødernes forespørgsler, fastfrosset.

Tager man højde for inflationen, er der reelt tale om en besparelse, fordi beløbet ville være vokset til 2,4 millioner, hvis det havde fulgt prisudvikling i samfundet.

Først i 2013, efter regeringsskiftet, bliver tilskuddet under daværende justitsminister Morten Bødskov (S) hævet til 2,1 million kroner.

Siden er det under hhv. Karen Hækkerup (S) og Mette Frederiksen (S) forblevet det samme.

Undtagelserne findes i 2009 og 2013, hvor der er udbetalt omkring halvanden million kroner i tilskud til etablering af større sikkerhedsanlæg ved f.eks. Carolineskolen.

K: Det må gøre ondt på alle

I de aktuelle forhandlinger om en terrorpakke i kølvandet på angrebene i København har flere partier, herunder Konservative, understreget, at jøderne skal have den sikkerhed, de har behov for.

Politisk ordfører Mai Mercado ærgrer sig derfor over kritikken.

Hvis det jødiske samfund føler, at de forsøger at råbe politikere op, som ikke vil råbes op, og at det er sket i en lang periode, kan jeg kun beklage det

»Det er jeg da enormt ked af at høre, for jeg synes da, man skal tage det alvorligt. Hvis det jødiske samfund føler, at de forsøger at råbe politikere op, som ikke vil råbes op, og at det er sket i en lang periode, kan jeg kun beklage det. Det må da gøre ondt på alle«, siger Mai Mercado.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere justitsminister Lene Espersen er stoppet i politik, og det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra tidligere justitsminister Brian Mikkelsen.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, påpeger, at Det Jødiske Samfund er det eneste mindretal i Danmark, som modtager en årlig betaling til sikkerhed.

»Det vidner jo om, at man har taget den særlige udfordring, det jødiske samfund står over for, alvorligt. Det er med dette område som med alle andre, at der ikke er nogen automatisk fremskrivning af pengene. Men det er en relevant debat, jøderne rejser«, siger han.

Markant stigning i trusler og overfald

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, siger: »Det er min klare oplevelse, at der er sket en markant styrkelse af sikkerheden. Der har været løbende dialog mellem jøderne og skiftende justitsministre. Kommer der en efterspørgsel efter yderligere økonomi, skal man politisk forholde sig til det. Men den prioriteringen af sikkerheden står politiet for«.

Regeringen har netop afsat en pulje på 50 millioner kroner til øget politiberedskab i 2015, og en del af de penge vil gå til bevogtning ved jødiske institutioner.

Det jødiske mindretal i Danmark har med undtagelse af en bombe ved synagogen i København i 1985 ikke tidligere været mål for større angreb.

Men fra 2005 oplevede trossamfundet pludselig en markant stigning i trusler og overfald. Det affødte ønsket om flere penge.

Fysisk tilstedeværelse af politi

De seneste år har jøder i Europa været mål for en række større angreb: ved en skole i franske Toulouse i 2012, ved det jødiske museum i Bruxelles sidste år og ved årets to angreb i Paris og København.

Pengene fra finansloven har jøderne brugt til at uddanne egne vagter og betale dem for at vogne f.eks. skole og synagoge i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I visse tilfælde er der kommet forstærkning fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Men mens andre europæiske lande har tradition for stor polititilstedeværelse, har den danske tilgang hidtil i højere grad hvilet på, at for meget synligt politi i sig selv kan opildne og provokere. Det anerkender Dan Asmussen. Men billedet har ændret sig nu.

»Vi har da selv haft den overvejelse omkring at bede om politi foran vores institutioner – om det er det rigtige ud fra, at det måske kan få den modsatte effekt. Men vi er nået frem til, at trusselsbilledet gør det nødvendigt at have fysisk tilstedeværelse af politi ved institutionerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce