Hvis en dansk statsborgers telefon- eller internetkommunikation skal overvåges, går politiet eller PET i dag til teleoperatørerne for at få adgang til oplysningerne. Og det sker kun med en dommerkendelse i hånden.
Men Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal formentlig have fri adgang til danskeres kommunikation, når de tager teleudstyr med til udlandet, hvis regeringen kommer igennem med sin nye terrorpakke.
Juridiske eksperter og Dommerforeningen har advaret kraftigt imod, at regeringen bryder med et fundamentalt princip i retsstaten, og Teleindustrien melder sig nu i koret af kritikere.
Det vil ikke alene være en glidebane, men et afkald på det grundlæggende princip om, at indgreb i borgernes grundlovssikrede meddelelseshemmelighed alene sker med en retskendelse, siger direktør Jakob Willer:
»Vi ved endnu ikke, hvad regeringen præcist forestiller sig. Men hvis man ændrer loven, så FE kan lave indgreb i meddelelseshemmeligheden uden retskendelse, er vi kritiske over for det. Der er nogle principper, som vi på vegne af vore kunder gerne vil forsvare«, siger Willer.
Uenighed om domstolskontrol
Regeringen lægger op til, at spiontjenesten skal have beføjelser til at overvåge danske statsborgere uden uafhængig domstolskontrol, når de f.eks. drager mod Syrien eller Irak for at deltage i krigshandlinger.
Teleoperatørerne kan registrere en kundes færden, når personen bruger sit tele- eller it-udstyr i udlandet, og selskabet kan sætte en aflytning op, når kunden ringer til Danmark.
Teleindustrien er i dag meget tilfreds med afgrænsningen i, at operatørerne alene assisterer myndighederne, når der foreligger en kendelse.
»Det er et princip, vi synes godt om, for så er der rene linjer – også i forhold til vores rolle. Vi har svært ved at se begrundelsen for, at retssikkerheden for en person skal ændre sig væsentligt, når man opholder sig på den ene eller anden side af den danske grænse. Du kan sammenligne det med, at et postcenter må åbne breve, der er sendt til danske adresser fra danskere i udlandet, men ikke breve, der er sendt fra danskere til danskere inden for landets grænser«, siger Jakob Willer.
Forsvarets Efterretningstjeneste har ikke ønsket at kommentere sagen.
Firmaer holder sig væk fra FE
FE er en udenrigstjeneste, der traditionelt kun har opereret på udenlandsk grund og rettet sin overvågning mod udenlandske statsborgere. Men Politiken fortæller i dag, hvordan spiontjenestens bevillinger er steget med 71 procent siden 2004.
Det stigende antal beføjelser har betydet, at FE allerede i dag opererer på dansk grund over for danske borgere og virksomheder. Det sker i kraft af, at statens civile internetovervågning, kaldet GovCert, i 2011-2012 blev flyttet fra Videnskabsministeriet og lagt ind under FE og slået sammen med den militære netovervågning til Center for Cybersikkerhed (CfCS).
Der er nogle principper, som vi på vegne af vore kunder gerne vil forsvare
Jakob Willer, Teleindustrien
GovCert opsætter elektroniske alarmenheder hos myndigheder og firmaer og indsamler data for at identificere og forebygge cyberangreb.
Jo flere aktører der er tilsluttet varslingstjenesten, des mere fintmasket bliver overvågningen af nettrafikken og dermed cyberforsvaret.
Tjenesten opsnapper og overvåger nettrafik, ip-adresser og e-mail-adresser og må dele data med udenlandske tjenester. FE må også analysere selve indholdet i e-mails.
Men at spiontjenesten pludselig fik adgang til virksomheder og til at behandle personfølsomme data, skabte frygt i det private erhvervsliv.
Kun to firmaer var for et år siden koblet på netsikkerhedstjenesten. Chefen for CfCS, Thomas Lund Sørensen, vurderede dengang over for Politiken, at situationen ville vende, når først loven for CfCS kom på plads. Det skete – efter massive protester fra erhvervsliv og retssikkerhedsforkæmpere – i juni 2014.
Men situationen er nu fuldstændig som dengang: Kun to private virksomheder, TDC og Dong, er i dag tilsluttet tjenesten, oplyser CfCS.
