Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Grønt. Mange byboere flytter på landet for at komme tættere på naturen, men en del af dem opdager, at marker er i vejen.
Foto: Janus Engel

Grønt. Mange byboere flytter på landet for at komme tættere på naturen, men en del af dem opdager, at marker er i vejen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folk på landet vil tæt på naturen - men har svært ved at komme hen til den

Større marker har gjort det sværere at få naturoplevelser ude på landet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af byboere flytter på landet, fordi de vil tættere på naturen. Men mange bliver skuffet, fordi de i praksis har svært ved at komme hen til naturen. Og så flytter en del af dem tilbage igen.

Det fremgår af to forskningsprojekter fra henholdsvis Syddansk Universitet (SDU) og Københavns Universitet.

»Det bliver mærkeligt nok ofte overset, at den vigtigste årsag overhovedet til, at folk flytter på landet, er et ønske om at komme tættere på naturen«, påpeger Pia Heike Johansen, lektor på Center for Landdistriktsforskning, SDU, og en af hovedforfatterne til en rapport om 68 landsbyers befolkningstilvækst og -nedgang.

Hun peger på, at landdistrikts- og landbrugspolitikken er koblet fra hinanden. Det betyder, at ønsket om at bremse flugten fra land til by kolliderer med ønsket om at tilgodese de store industrialiserede landbrugsproduktioner.

»Problemet er, at den intensive landbrugsdrift med de større marker og de større maskiner har nedlagt de gamle markskel og trampestier, så der mange steder faktisk ikke længere er adgang til naturen. Så selv om du måske har udsigt til vandet få hundrede meter væk fra dit hus, er der ikke en sti ned til stranden. Du må i stedet køre tre kilometer på en landevej for at komme derned. På den måde er rigtig mange landsbyer blevet til øer, hvor man faktisk ikke kan komme til og fra naturen uden at skulle ud på ret befærdede veje – hvilket i øvrigt også gør det svært for børnene at komme sikkert rundt«, siger Pia Heike Johansen.

LÆS SIGNATUR

SDU’s resultater bekræftes af en undersøgelse fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Den viser, at antallet af markveje i det åbne land i nogle områder er reduceret med mere end 50 procent i løbet af 50 år.

Dermed forringes offentlighedens mulighed for at komme ud i det åbne land, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Landskabet og naturen er et væsentligt element, når det handler om at gøre et område mere attraktivt for nogle grupper af befolkningen. Det at kunne gå, løbe eller cykle i naturen er med til at øge livskvaliteten og den fysiske og mentale velfærd. Dermed kan bedre tilgængelighed til skov, mark og eng potentielt være med til at modvirke nedgang i befolkningstallet lokalt«, fremhæver Ole Hjorth Caspersen, seniorforsker på Institut for Geovidenskab.

Udviklingen kan ikke stoppes

Udviklingen kan ikke stoppes, men kræver nytænkning og nye lokale samarbejder, mener forskerne.

Også Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening kæmper for bedre adgang til naturen. Og i Kommunernes Landsforening (KL) er vicekontorchef Troels Garde Rasmussen helt enig i, at »det her er en markant udfordring«.

Man kan uhyre sjældent gå langs marker på mindre stier som før i tiden

»I udgangspunktet er husene på landet jo bygget for at ligge tæt på marker eller være en del af infrastrukturen. Hertil kommer, at landbrugsudviklingen går meget hurtigt i disse år: Når jeg er tilbage i mit barndomsland på Falster, er det ikke ualmindeligt, at der er mere end en kilometer mellem markskellene – man kan uhyre sjældent gå langs marker på mindre stier som før i tiden«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han peger på, at en del kommuner er i gang med at gøre noget ved problemet, blandt andet eksproprierer man jord langs vandløb, så det er muligt at færdes der. Det er for eksempel nu muligt at gå eller cykle fra Køge Bugt Strandpark og helt til Hedeland i Høje Taastrup.

»Men det er dyrt at ekspropriere, så vi arbejder også i partnerskab med Landbrug & Fødevarer og Friluftsrådet på, at landmænd frivilligt – og derfor også midlertidigt – stiller en lille del af deres jord til rådighed for gående«, siger Troels Garde Rasmussen.

Det er dog ikke nok til at følge med udviklingen, og derfor har KL brug for hjælp fra regeringen på især to områder:

For det første vil KL foreslå, at man godt må kunne bygge huse på mere attraktive steder, eksempelvis længere væk fra veje. Det kræver nogle steder en mere fleksibel lovgivning, for eksempel en lempelse af reglerne for den såkaldte kystnærhedszone: fra 300-3.000 meter fra kysten.

For det andet vil man godt have større mulighed for at skabe bedre adgang til naturen i de mange vand- og naturgenopretningsprojekter, der er i gang rundtomkring i landet i disse år – og som er resultatet af EU’s miljøkrav.

»Her kunne man nogle steder lægge ind som en ekstra, frivillig præmis, at der kunne tinglyses adgang til et stykke natur – mod at lodsejeren fik et lidt højere støttebeløb, end han ellers ville få«, siger Troels Garde Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tre ministerier er inde over

Problemet kompliceres af, at reglerne er spredt på tre ministerier: miljø- fødevare- og landdistrikter. Men minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S) har det overordnede ansvar for landdistriktspolitikken.

Han siger i en mail til Politiken, at det »jo faktisk er lidt af et problem, at folk flytter på landet for at kunne bruge naturen, og så viser det sig, at de faktisk ikke rigtig kan komme ud i den«.

»Jeg vil bestemt anbefale kommunerne at gå ret kontant til værks. Og hvis der er noget, vi fra regeringens side kan gøre på lovgivningssiden, så må kommunerne eller KL endelig tage kontakt til mig«, skriver Carsten Hansen i mailen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden