Mænd og kvinder vil tilsyneladende have to forskellige udgaver af Danmark.
Blandt kvindelige vælgere er der fortsat et spinkelt flertal bag den trængte regering med Socialdemokraterne og Radikale, mens mændene med stort flertal ville stemme blå blok til magten, viser en analyse foretaget af Megafon i anledning af kvindernes internationale kampdag.
GÅ PÅ OPDAGELSE I STOR GRAFIK
De forgangne 30 år er danske kvinder og mænd gået hver deres vej politisk. Og år for år er forskellen bare vokset.
I år er det 100 år siden, at kvinder i Danmark fik stemmeret. Politiken har spurgt tre kvindelige folketingsmedlemmer om, hvordan de tror, at deres eget liv og samfundet generelt ville se ud, hvis kvinder ikke havde stemmeret. Kilde: Politiken.tv / Foto og klip: Mikkel Stoumann Fosgrau
»Mænd og kvinder tegner sig mere og mere som to forskellige arter. Egentlig er det fantastisk, at de kan leve sammen, når de politisk er så forskellige«, siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, som i anledning af det nært forestående 100-år for kvinders stemmeret sammen med professorerne Anette Borchorst og Drude Dahlerup arbejder på en bog med titlen ’Efter stemmeretten: Køn, demokrati og velfærd gennem 100 år’.
Politisk kløft mellem kønnene
De første 70 år placerede kvinderne sig faktisk en anelse til højre for mændene. Men så i 1980’ernes begyndelse skiftede billedet, og ligesom i en række andre vestlige lande opstod der en politisk kløft mellem kønnene, hvor kvinder søgte til venstre og mænd til højre. Hvilket kun er blevet mere markant de følgende årtier.
»Fra 1981 stemte 3 procentpoint flere kvinder end mænd på socialistiske partier. Så voksede forskellen til 6 procentpoint. Og i 2011 havnede vi på 11. I dag ville mænd og kvinder simpelt hen vælge forskellige regeringer«, siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer, at rød blok ifølge målinger i fjor havde opbakning fra hele 14 procentpoint flere kvinder end mænd.
Da flere kvinder kom i Folketinget, begyndte man ikke bare at sige børnepasning, men bedre børnepasning
Merete Ipsen
Stod det alene til mænd, havde vi haft 19 års borgerligt styre kun afbrudt af 5 år med Poul Nyrup Rasmussen midt i 90’erne, forklarer han. Hvis kvinderne bestemte, havde vi haft 18 års socialdemokratisk styre med en enkelt borgerlig pause 2001-2007 under Anders Fogh Rasmussen.
Kvindernes ryk til venstre
På visse punkter har kvinderne længe ment noget andet end mændene. De har længe været mere skeptiske end mænd over for militære interventioner, mens de i højere grad end mænd støtter velfærdsstaten og går ind for økonomisk lighed.
Nogle begrunder kvindernes ryk til venstre med, at flere kvinder er offentligt ansat og altså tjener deres egne interesser ved at stemme for en stor offentlig sektor.
Andre peger på, at kvinderne i højere grad end mændene er indstillet på at sikre offentlig pleje af børn, syge og ældre, når både mænd og kvinder i dag arbejder.
»Da flere kvinder kom ind i Folketinget, begyndte man ikke bare at sige børnepasning, men bedre børnepasning. Og ikke bare sygehuse, men bedre sygehuse. Så kvinderne talte massivt for kvalitet i velfærden«, siger leder af Kvindemuseet Merete Ipsen.
Et stykke vej til lighed
Når forskellene på mænds og kvinders holdninger vokser, skal en af årsagerne findes i den politiske mobilisering af kvinderne i 1970’erne.
Jørgen Goul Andersen mener nu også, at kløften er opstået, fordi kvinder i dag i mindre grad tager udgangspunkt i familien, når de danner deres holdninger, og i højere grad tager stilling ud fra deres egen livssituation. Og selv om kvinden i hvert tredje par i dag er den, der tjener mest, er der altså stadig et stykke vej til lighed.
»I løbet af 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne blev mænds og kvinders stilling på arbejdsmarkedet mere ens. Begge køn havde livslangt arbejde«, siger Jørgen Goul Andersen:
»Og da kvinderne fik deres egne økonomiske interesser, som ikke nødvendigvis faldt sammen med mandens, tog de den politiske konsekvens og tog udgangspunkt i deres eget livsperspektiv«.
