Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) indledte sin nytårstale 1. januar, skete det med et klart budskab til befolkningen: »Vi skal have bedre daginstitutioner, end vi har i dag«.
I løbet af de kommende uger fremlægger regeringen sin store børnepakke på daginstitutionsområdet.
Det er uheldigt og virker meget uigennemtænkt og ikke i trit med den forskning, der er på området
Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog og lektor ved Aarhus Universitet
Men allerede nu lyder meldingen fra Socialdemokraterne, at børnepakken ikke indeholder flere voksne til vuggestuer og børnehaver.
Kræver bedre normering
Det får to af landets førende forskere på feltet til at kalde regeringens udspil for »uigennemtænkt« og »katastrofalt«. For uden en bedre normering får man ikke en bedre hverdag i de pressede daginstitutioner, lyder det fra forskerne.
»Det er uheldigt og virker meget uigennemtænkt og ikke i trit med den forskning, der er på området. Normeringen er i dag alt for dårlig«, siger Grethe Kragh-Müller.
Hun er børnepsykolog og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, og medforfatter på en ny undersøgelse om trivsel og kvalitet i daginstitutioner.
»Man bliver nødt til at have flere voksne, ellers får man flere børn, der får det svært, når de skal i skole i forhold til følelsesmæssigt og koncentrationsmæssigt at være parat til at klare skolen. Og så kan de ikke lære noget«, siger forskeren.
I år 2000 var der 5,2 vuggestuebørn per voksen og 9,7 børnehavebørn per voksen i gennemsnit i de danske daginstitutioner. I 2014 var tallet steget til 6,5 børn per voksen i vuggestuerne og 11,8 børnehavebørn per voksen.
En børnepakke uden bedre normering er jo katastrofal. Hvis man som politiker kunne tage sig sammen til at læse forskningen, vil man se klart, at normering er fuldstændig afgørende for kvaliteten i daginstitutionerne
Dion Sommer, professor, Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet
Det viser en analyse fra analyseinstituttet Bureau 2000, der blandt andet er baseret på et særtræk fra Danmarks Statistik. Tallene er et udtryk for det antal voksne, der reelt er sammen med børnene og eksempelvis ikke bruger tid på papirarbejde.
Ikke »nær tilstrækkeligt«
I 2011 afsatte regeringen 500 millioner kroner årlig til daginstitutionerne, dog uden at pengene blev øremærket til flere voksne.
Siden er der på finansloven for 2015 afsat yderligere 250 millioner kroner til børneområdet, denne gang øremærket flere pædagoger.
Vi gør, hvad vi kan, med den normering, der er. Men står man alene med mange børn, risikerer vi at overse deres signaler
lisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforening, Bupl
Det er godt, men ikke »nær tilstrækkeligt«, siger Dion Sommer, der forsker i blandt andet daginstitutioner og er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.
»En børnepakke uden bedre normering er jo katastrofal. Hvis man som politiker kunne tage sig sammen til at læse forskningen, vil man se klart, at normering er fuldstændig afgørende for kvaliteten i daginstitutionerne. Det her er meget alvorligt«, siger Dion Sommer.
Når pædagogerne er alene med mange børn, har det konsekvenser, fortæller Elisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforening, Bupl:
»Vi gør, hvad vi kan, med den normering, der er. Men står man alene med mange børn, risikerer vi at overse deres signaler. Børnene vil føle sig fortabt, hvis ikke de føler sig set og hørt«.
S: Ikke altafgørende
Mens regeringen ikke vil sikre en bedre normering, kommer støttepartiet SF nu med en børnepakke med hovedfokus på flere voksne i daginstitutionerne.
»Al fagkundskaben og alle praktikerne siger, at nedgangen i normeringen forringer børnenes trivsel og udviklings- og læringsmuligheder. Derfor må vi sætte ind«, siger SF’s socialordfører, Trine Pertou Mach.
SF vil afsætte to milliarder kroner i den kommende valgperiode til 5.000 flere voksne i daginstitutioner og dermed tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Samme normering anbefaler både Grethe Kragh-Müller og Dion Sommer.
Socialdemokraternes børneordfører, Annette Lind, forklarer fraværet af normering i regeringens børnepakke med, at »regeringen allerede har fundet 750 millioner kroner om året til børneområdet«:
»Vi anerkender helt klart, at normering er vigtigt og spiller en rolle for kvaliteten, men vi ved også, at normering ikke er det eneste, der spiller ind i forhold til trivsel og læring«.
