Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Frihedskæmper: Man hængte nogle små og lod alle de store slippe fri

SS-forbryderen Søren Kam slap for sin straf. Det kan han takke slappe politikere for, mener modstandsmand.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Kam kan takke en lang række politikere og justitsministre for, at han i en menneskealder har kunnet undgå at komme for retten i Danmark for sine forbrydelser under tyskernes besættelse.

Det mener en af veteranerne fra frihedskampen, Frede Klitgaard. Han har selv betalt en meget høj pris for at have modsat sig tyskerne i Anden Verdenskrig. Han blev taget og afhørt af Gestapo, inden han blev sendt i koncentrationslejr.

Der må være taget beslutning ikke én gang, men mange gange om, at denne sag skulle man lade dø.

Det lykkedes ikke tyskerne at knække ham. I dag er raseriet over, at forbryderne fra besættelsen - både danskere og tyskere - i stort omfang slap for straf for deres ugerninger, stadigt klart. Det er også vendt mod Søren Kam, SS-officeren, der fik lov at få en rolig tilværelse i Tyskland, selv om han blev krævet udleveret af Danmark til retsforfølgelse for drabet på en nazikritisk redaktør.

NAZISAGEN, DER TRAK UD

Søren Kam er død i fred. Ifølge den gamle modstandsmand, er det blandt andet et resultat af dansk ligegyldighed over for de ofre, modstandsfolkene gjorde for at redde landet under besættelsen.

»Den danske stat skal sætte en stor mindesten på Kams grav, hvor han takker for at blive reddet af det danske justitsvæsen og politiet«, foreslår Frede Klitgaard.

»Det er noget svineri, at han har fået lov at dø i sin seng. Han skulle have været stillet for retten i Danmark og have henslæbt resten af sit liv i fængsel under kummerlige vilkår«, tilføjer han.

Manglende vilje til at pågribe naziforbryder

Frede Klitgaard og andre modstandsveteraner har gennem årene flere gange forsøgt at få politiet og politikerne til at sikre, at SS-officeren blev stillet for en dommer.

Men selv om frihedskæmperne efter krigen gjorde politiet opmærksom på den efterlyste Søren Kams besøg i Danmark, ville ordensmagten og retsvæsenet ikke gøre noget for at pågribe manden.

Heller ikke skiftende justitsministre delte frihedskæmpernes ønske om at sikre retfærdigheden og sørge for en retssag mod Søren Kam, mener Klitgård.

»Man har kunnet gøre noget ved det. Problemet er, at det gjorde man ikke. Det er et udtryk for en lemfældig håndtering af sagen i det danske justitsministerium, hos politiet og i Folketinget. Vi har sendt et hav af henvendelser til skiftende regeringer om udlevering af Søren Kam. Men der må være taget beslutninger ikke én gang, men mange gange om, at denne sag skulle man lade dø«, konkluderer den aldrende frihedskæmper.

NAZIJÆGER

»Det er utroligt... Jeg synes, at det er noget utroligt svineri, som viser, at retfærdigheden har vanskelige kår i Danmark«.

Frihedskampen mødte politisk modstand

Allerede under besættelse kæmpede modstandsbevægelsen mod politikere, som ikke støttede frihedskampen. Blandt andet tog den socialdemokratiske statsminister Wilhelm Buhl i en tale den 2. september 1942 kraftigt afstand fra modstandsbevægelsens sabotage mod tyske interesser og lagde op til, at man skulle stikke dem.

Efter befrielsen var reaktionen over for kollaboratører og medløbere da også efter mange frihedskæmperes mening alt for mild. Der faldt nogle domme kort efter 5. maj, hvo enkelte blev henrettet ved skydning, men et ordentligt opgør med de danskere, der hjalp tyskerne i råd og handling, kom aldrig.

»Det har aldrig været noget retsopgør. Det er svært at få øje på. Man hængte nogle små, og alle de store slap fri«, konstaterer Frede Klitgård.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden