Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere frygter jihadister får asyl i Danmark

Både SF og DF kræver svar på, om der er jihadistiske asylansøgere i Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti og SF nægter at tro på, at danske myndigheder ikke har kendskab til, om islamister med terrorforbindelser har brugt asylsystemet til at snige sig ind i Danmark.

Det siger de to partier, efter at Justitsministeriet på Politikens opfordring ikke har »kunnet identificere dokumenter mv., der indeholder oplysninger om antallet af personer, som har søgt asyl i Danmark og har tilknytning til en islamistisk terrorgruppe«.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, finder det »meget usandsynligt«, at Justitsministeriets svar er korrekt og henviser til, at norske myndigheder for nylig har afsløret, at en række personer med tilknytning til netop islamistiske terrorgrupper har søgt asyl i Norge.

LÆS MERE

Martin Henriksen er overbevist om, at det samme er tilfældet i Danmark og mener, at Justitsministeriets svar viser, at der i Danmark er alt for lidt fokus på risikoen for, at visse asylansøgere kommer hertil med skjulte og onde hensigter.

»Det kan meget hurtigt gå galt. Asylsystemet er en hurtig og relativ nem måde for udlændinge at etablere sig i Danmark på. Hvis man har de tanker, er asylsystemet en oplagt vej ind, fordi det gør det muligt at få adgang til sociale ydelser og dermed opbygge en økonomi, der gør, at man nemmere kan udføre sin plan«, siger han.

Islamister afsløret som asylansøgere i Norge

Den norske avis Dagsavisen kunne i sidste uge fortælle, at norsk politis udlændingeenhed og efterretningstjeneste har afdækket, at der blandt asylansøgerne har været personer med tilknytning til islamistiske terrorgrupper som Islamisk Stat, Boko Haram og al-Shabaab.

Personerne, der har forsøgt at »snige sig ind« i Norge, er blevet afsløret, fordi de blandt andet har haft billeder og filmbidder af tortur og henrettelser liggende på deres mobiltelefoner.

Oplysningerne fra Norge kommer ikke bag på Martin Henriksen, der henviser til, at flygtninge med al-Qaeda-forbindelser er blevet afsløret i USA, og at det sidste år kom frem, at en række Taleban-krigere levede på tålt ophold herhjemme.

SF: Måske har vi endnu ikke opdaget, at de har sneget sig herop

Også i SF har man svært ved at tro, at der ikke er kommet asylansøgere med islamistiske forbindelser til Danmark, når det er tilfældet i Norge, siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen.

»Det er svært at forestille sig, at vi i Danmark skulle gå ram forbi. Både fordi vi modtager flygtninge fra de samme steder som Norge, og fordi vi modtager langt flere flygtninge, end nordmændene gør«, siger hun og fortsætter:

»Vi ved, at der er folk fra Taleban, der er kommet herop, og det kan være, at vi simpelthen endnu ikke har opdaget, at personer med tilknytning til de her islamistiske terrorgrupper også har sneget sig ind«.

Karina Lorentzen har nu bedt justitsministeren redegøre for sagen.

DF: Justitsministeriet nøler med asyl-svar

Allerede 9. oktober sidste år spurgte Martin Henriksen gennem Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg justitsminister Mette Frederiksen (S), om man var »opmærksom på, at terrorister kan komme ind i Danmark under dække af at være asylansøgere«.

Samtidig bad han justitsministeren oplyse, om der er fokus på problematikken i asylproceduren herhjemme. I dag, over fem måneder senere, har han stadig ikke modtaget noget svar, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kan ikke erindre, at jeg nogensinde før har ventet så længe på svar. Det er uansvarligt, det der foregår. Når jeg har spurgt ind til det, får man nærmest indtrykket, at det er fjollet og irriterende, at jeg har spurgt«, siger Martin Henriksen.

Han mener, at Danmark bør sætte asylsager fra lande som Syrien, Irak og Somalia i bero, før man har haft fact finding-missioner afsted til de pågældende lande og dobbelttjekket alle mulige terrorforbindelser.

Men i Norge anslår politiets udlændingeenhed, at det kun er et fåtal, der ikke har rent mel i posen, når de søger om asyl. Skyder du ikke gråspurve med kanoner, hvis mange tusinde asylsager hvert år skal sættes i bero, indtil det er sket?

»Slet ikke. Det er en risiko, man skal tage meget alvorligt. Og jeg mener slet ikke, man tager det alvorligt nok i dag. Det drejer sig om danskernes sikkerhed«.

Udlændingestyrelsen: Vi foretager grundig efterprøvning af asylansøgeres forklaring

I går sagde en af Europas førende terrorforskere og lederen af den svenske Forsvarshögskolan, Magnus Ranstorp, at han ikke mener, det er utænkeligt, at jihadister snarere søger til Norge end Danmark, selvom Norge og Danmark geografisk ligger tæt på hinanden.

»Jeg tror, Norge er mere udsat, fordi terroristerne tror, der er mindre risiko for at blive fanget. Samtidig tror mange måske, at der ikke er den samme informationsdeling mellem Norge og EU-landene, fordi Norge ikke er med i unionen«, sagde Ranstorp og understregede, at den opfattelse ikke er korrekt.

TERRORENS VERDENSKORT

Politiken ville gerne have spurgt Udlændingestyrelsen til, hvad der præcis sker, når en person søger asyl i Danmark, og hvad man fra myndighedernes side gør for at sikre sig, at vedkommende ikke har tilknytning til terrororganisationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det har imidlertid ikke været muligt at få et interview på grund af påskeferie. Men Udlændingestyrelsen henviser i et skriftligt svar til styrelsens tidligere svar på et folketingsspørgsmål, der blandt andet lyder:

»I forbindelse med behandling af en asylansøgning foretager Udlændingestyrelsen en grundig efterprøvning af asylansøgerens forklaring. Som led heri tilvejebringer Udlændingestyrelsen oplysninger, der kan bidrage til at be- eller afkræfte ansøgers nationalitet, f.eks. ved undersøgelse af de dokumenter, som ansøgeren eventuelt har medbragt, eller ved ansøgers deltagelse i en sprogundersøgelse«, lyder det i svaret og fortsætter:

»Ved efterprøvningen af ansøgers forklaring inddrager styrelsen endvidere baggrundsviden fra egne rapporter og fra andre landes udlændingemyndigheder«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden