Hun har fået sit endelige afslag fra Flygtningenævnet, og Suryani Mahmood er bange for at rejse hjem til Malaysia, hvor chikane og overgreb mod transkønnede er er del af dagligdagen. Kilde: politiken.tv / Lasse Foghsgaard / Klip: Nima Hajarzadeh

Danmark

Suryani skal sendes hjem til Malaysia, hvor hun risikerer at komme i mandefængsel

Flytningenævnet har afvist at give transkønnede Suryani Mahmood asyl.

Danmark

»Hej, hej, vi ses i morgen!«

Suryani Mahmoods lyse stemme gjalder gennem frisørskolens lokaler. Hun stikker smilende hovedet ind i alle de rum, vi passerer, for at ønske god aften til sine medstuderende. Svinger med sit lange, mørke hår. Vinker, kindkysser, griner. Indtil døren lukker sig bag os, og vi er alene på trappeopgangen.

For bag Suryani Mahmoods ubekymrede ansigtsmimik gemmer sig en uro, der giver hende søvnløse nætter, rystende stemme og blanke øjne.

Født som dreng

Hendes tilværelse i Danmark med al sandsynlighed snart slut. Både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har afvist hendes ansøgning om asyl, og om under en uge sidder hun på et fly til Malaysia, hvis ikke Dansk Flygtningehjælp og organisationen LGBT-Asyl får held med at få genoptaget hendes sag.

LÆS ARTIKEL

»Jeg er blevet overfaldet, forfulgt og voldtaget flere gange. Jeg frygter for mit liv, hvis jeg vender tilbage«, siger Suryani Mahmood.

Hun er født som dreng, men hun har taget kvindelige hormoner og klædt sig i kvindetøj, siden hun var 16 år. For otte år siden fik hun en kønsskifteoperation i Thailand.

Men fordi styret i Malaysia ikke anerkender transkønnede, kan hun ikke få et juridisk kønsskifte, så hendes pas og alle andre indentifikationspapirer fortæller, at hun er en mand ved navn Mohd. Et faktum, der giver mange problemer i Malaysia, fortæller hun.

Risikerer seks måneders fængsel

»Politiet er ligeglade med os. Fem af mine transkønnede venner er blevet slået ihjel, og ingen forsøger at opklare sagerne. Vi er ingenting for dem. Vi bliver bare set som ’mænd i dametøj’, der selv er ude om, at vi bliver voldtaget, ydmyget eller dræbt. Jeg er flere gange blevet tvunget til oralsex med betjente, når de har stoppet mig på gaden og set mine papirer«.

Suryani Mahmood er født som muslim, men hun er trods gentagne forsøg blevet nægtet at konvertere til hinduisme. Det betyder, at hun skal følge den Malaysiske sharialov, der giver fængselsstraffe til mænd, der klæder sig som kvinder. Hun fortæller, at hun er flygtet til Danmark i forbindelse med en retssag ved en shariadomstol, hvor hun risikerer at få seks måneders fængsel.

»Fordi mit ID-kort siger, at jeg er en mand, vil jeg blive sat i mandefængsel. Jeg kender en, der har prøvet det, og hun er blevet voldtaget mange gange derinde«, siger Suryani Mahmood.

Et ’tåleligt liv’

Hendes frygt er ifølge Flygtningenævnet ubegrundet. De mener ikke, at der er reel risiko for, at hun vil blive udsat for overgreb, hvis hun vender tilbage til Malaysia. For Suryani Mahmoods forklaringer om de mange voldtægter, ydmygelser og ubehagelige episoder i hendes hjemland er så ukonkrete og forbundet med så store usikkerheder, at de er utroværdige, mener nævnet.

Også truslen om at blive stillet for en sharia-domstol, tvivler nævnet på, er reel. Derudover lægger de vægt på, at Suryani Mahmood ikke kan berette om overgreb, der er foregået efter april 2012, og at hun derfor har levet næsten to år i Malaysia uden at være blevet udsat for noget ubehageligt, indtil hun rejste til Danmark. Hun har »i vidt omfang kunnet leve et tåleligt liv i sit hjemland«, skriver nævnet i afgørelsen.

Det er både Dansk Flygtningehjælp og organisationen LGBT asyl lodret uenig i. De ser med stor alvor på Suryani Mahmoods sag.

»Hvis du vender tilbage til en retsstat, der ikke beskytter dig mod vold og overgreb men derimod er med til at diskriminere dig og chikanere dig, kan du ikke leve en tålelig tilværelse, med mindre du lever i skjul, som Suryani har gjort«, siger talsperson for LGBT asyl, Christian Paludan.

Han henviser til en rapport fra den uafhængige organisation Human Rights Watch, der i 2014 dokumenterede talrige overgreb på transpersoner og konkluderede, at både religiøst og almindeligt politi har chikaneret og udsat transkønnede for seksuelle overgreb i forbindelse med de arrestationer, der sker i rigt omfang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At transkønnede kvinder bliver placeret i mandefængsler og der bliver voldtaget af både indsatte og personale, fremgår også af rapporten.

»Rigtig uheldigt«

Seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier er på baggrund af Human Rights Watchs konklusioner bekymret over Flygtningnævnets kendelse. Hun var for to år siden med til at kæmpe for ophold til Fernanda Milán fra Guatemala, der blev den den første transkønnede, der fik status som såkaldt konventionsflygtning, fordi hun var i fare i sit hjemland.

Da hun fik asyl i Danmark med FN’s flygtningekonvention i ryggen blev det spået, at sagen kunne danne præcedens, så transkønnede i lignende situationer kunne få tilsvarende behandling.

»Der er mange paralleller mellem casen fra Malaysia og casen fra Guatemala. Selv om det ikke er dokumenteret, at myndighederne står bag drab på malaysiske transkønnede, ligesom det blev dokumenteret i Guatemala, så er der noget der tyder på, at Danmarks opfattelse af FNs Flygtningekonkvention skrider, når Flygtningenævnet afviser at give asyl her«, siger Ninna Nyberg Sørensen.

»Spørgsmålet er, om man er nødt til at være udsat for udslettelse for at kunne søge asyl i et land som Danmark, der lægger så stor vægt på, at andre lande overholder menneskerettigheder, også når det gælder mennesker, der udtrykker deres holdninger eller deres identitet. Jeg synes, vi bevæger os hen mod snævrere og snævrere definitioner af, hvad der kan give asyl. Det er rigtig uheldigt«.

Har sendt international klage

Hos Flygtningenævnet vil sekretariatschef Stig Torp Henriksen ikke kommentere Suryani Mahmoods sag. Men den adskiller sig principielt ikke fra andre sager, siger han.

»Hvis en ansøger risikerer forfølgelse i Flygtningekonventionens forstand ved en tilbagevenden til sit hjemland, skal man have opholdstilladelse som konventionsflygtning i Danmark«.

Hvad betyder ’et tåleligt liv’ ifølge Flygtningenævnet?

»Det kan godt være, man ikke får noget skønt liv, godt liv, ved en tilbagevenden til sit hjemland. Det er der rigtig, rigtig mange mennesker fra de lande, der kommer asylansøgere fra, der ikke gør, desværre. Men det betyder jo ikke, at de opfylder kriterierne for at få konventionsstatus og dermed opholdstilladelse i Danmark«, siger han.

Dansk Flygtningehjælp har netop sendt en klage over behandlingen af Suryani Mahmoods sag til FNs Menneskerettigheds Kommité. Håbet er, at hun i 11. time kan få stoppet udsendelsen og få taget sin sag op igen, som det skete for Fernanda Milán. Hun tæller dagene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis jeg dør, når jeg kommer hjem, vil ingen tage sig af det. Her kan jeg få et liv som kvinde. En rigtig kvinde«, siger Suryani Mahmood.

Hun griner overrasket, da jeg spørger, om hun har overvejet at leve som mand for at overleve, hvis hun bliver sendt hjem.

»Som mand? Det kan jeg da ikke. Det her er den, jeg er, og det kan jeg ikke ændre på, hvis jeg skal leve«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce