Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tro. Når man vælger en kirke og præst, vælger man også et segment, et særligt syn på verden. Her er det præst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen.
Foto: Martin Lehmann

Tro. Når man vælger en kirke og præst, vælger man også et segment, et særligt syn på verden. Her er det præst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver enkel kan vælge til og fra i folkekirkens store supermarked

Præster og kirker konkurrerer som aldrig før om kunderne og har succes med vidt forskellige indpakninger og tolkninger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På mindre end to årtier er gudstjenesten i folkekirken gået fra at være stort set ens landet over til at være vidt forskellig fra kirke til kirke. Ikke alene serveringen varierer.

Teksten udlægges også forskelligt. Og i dag kan man især i byerne nærmest selv vælge den forkyndelse, man ønsker.

»Folkekirken er jo underlagt markedsvilkår i dag med stor konkurrence på det religiøse område, hvor hver enkelt menneske vælger fra troens store supermarked, hvad han eller hun gerne vil have«, siger cand.mag. i kristendomshistorie og ph.d. i religionssociologi Morten Thomsen Højsgaard om det markante skift.

Baggrunden er den konkurrence om danskernes opmærksomhed, som er kommet med internettet, et bredt udbud af medier samt indvandringen fra muslimske lande og interessen for diverse nye religiøse retninger, mener Morten Thomsen Højsgaard, der tidligere var generalsekretær i Bibelselskabet og i dag er chef for DR Historie og Tro.

På landet har folkekirken stadig så bred en tilslutning, at man får nogenlunde den samme pakke i alle kirker. I alle større byer bare vokser forskellene derimod. Mest tydeligt i København.

Det har aldrig været så godt at være præst som nu

»I mange sogne vokser den gruppe, som ikke er medlemmer. Så menighedsrådene tænker mere og mere i målgrupper og nicher og mindre og mindre i, at de har et sogn med nogle mennesker, som alle skal have den samme pakke hver gang«, siger Morten Thomsen Højsgaard og tilføjer, at der således her i påsken vil være kirker, hvor »man taler mest om påskeliljer, og andre steder, hvor man taler om opstandelsen som en fysisk, bogstavelig og fuldstændig essentiel begivenhed«.

Ganske vist med afsæt i de samme tekster, men tolket vidt forskelligt.

Forvandlingen af folkekirken ligner, hvad man har set i arbejderbevægelsen og de politiske partier – og i øvrigt i medierne: At folk søger bort fra ensartede produkter og ud i mere skræddersyede.

»I DR har vi fået DR 2, Ultra, Ramasjang og DR K, og regner man DR 1, P3, P4 og resten med, er 96 procent af borgerne på en typisk uge nu i kontakt med DR «, siger han.

Biskop: »Det er lidt svært at få armene ned«

Helt sådan er det ikke gået for folkekirken, hvor medlemsskaren i de seneste to årtier er faldet jævnt fra at omfatte 87 procent af befolkningen til i dag 77,8. Det lunkne flertal har stadig sværere ved at finde vej til Guds hus, men de, som i ny og næ går i kirke, kommer tilsyneladende mere. I kirkerne føles det som medvind.

»Kirken bruges mere og mere i disse år, og det har aldrig været så godt at være præst som nu, synes de fleste af os«, siger Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen.

»Vi bader os i gode, vedkommende samtaler. Og det er meget mærkeligt at opleve, samtidig med at vi ser en medlemstilbagegang. Men det er lidt svært at få armene ned«, siger biskoppen og nævner natkirker, optog med kors og den nye, udbredte tradition med at servere et måltid blandt nyhederne.

I Apostelkirken på Vesterbro er forkyndelsen konservativ, og man taler om Jesu legemlige opstandelse. Kirken har fået tildelt asylansøgere som særlig opgave; hver uge overnatter asylansøgere fra lørdag til søndag, og gudstjenesten er oversat til engelsk og farsi, men ud over 30-50 asylansøgere og indvandrere dukker også hen ved 150 blege danskere op, heraf 50-70 studerende, fortæller kirkens præst Niels Nymann Eriksen.

Menighedsrådene tænker mere og mere i målgrupper og nicher og mindre og mindre i, at de har et sogn med nogle mennesker, som alle skal have den samme pakke hver gang

»Mange unge studerende synes, det er fedt ikke bare at komme i en kirke for at dyrke deres egen åndelighed, men at indgå i et fællesskab med nogle sårbare mennesker, der har brug for nogen at snakke med«, siger Niels Nymann Eriksen, der i sine 10 år i kirken har set fremmødet stige stærkt.

»Folk, der elsker den mere formelle folkekirkegudstjeneste, vil typisk søge andre steder hen. Vi prøver at skabe en gudstjeneste, som er nede på jorden. For det er derfra, tingene gror«, siger præsten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden