Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Selv om Mohammad Asif arbejder og forsøger sin hustru og deres to døtre, vil udlændingemyndighederne ikke lade familien bo sammen i Danmark. Kilde: politiken.tv / Foto: Janus Engel Rasmussen, Klip: Mikkel Stoumann Fosgrau

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samira skal forlade mand og børn - nu

Samira Faqir Hossin kan ikke blive familiesammenført med sin mand og to døtre, fordi mandens arbejde som pizzeria-ejer ikke anses for integrationsfremmende. Myndighedernes beslutning kritiseres af juraeksperter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommer du til Danmark, skal du arbejde, lyder den socialdemokratiske kampagne, som for tiden er at finde på blandt andet siderne af bybuslinjerne 31 og 32, som i faste minuttal standser ud for boligblokken Fyrreparken i Odense.

Her bor Mohammad Asif sammen med sin hustru og deres to døtre på henholdsvis 1 og 3 år, men selv om familiefaren har arbejdet stort set uafbrudt, siden han kom til landet som 18-årig på flugt fra krigen i Afghanistan, har hans kone fået afslag på familiesammenføring, og hun er blevet bedt om at forlade landet øjeblikkelig.

En afgørelse, der truer med at smadre det ellers faste grundlag under familien.

»Vi har altid været meget aktive. Vi har lært dansk, og vi forsørger os selv, men det er, som om myndighederne kun kigger på de negative sider og ikke ser det positive i os«, siger han.

Ikke holdt fri i fem år

Mohammad Asif ligner ellers et klokkeklart eksempel på den levevis, som regeringen ønsker, at indvandrere og flygtninge i Danmark hurtigt finder ind i. Smilende, veltrænet og på flydende dansk fortæller han om ankomsten til landet som flygtning fra Afghanistan i juli 2003.

Han fik tidsubegrænset opholdstilladelse her sammen med sin forældre og sin bror. Siden har han, bortset fra cirka otte måneder på kontanthjælp, altid forsørget sig selv. Han har arbejdet, har bestået 10.-klasse-eksamen, været indehaver af en købmandsbutik i Basar Fyn, og de seneste fem år har han drevet eget pizzeria på Jernbanegade i Langeskov 12 km fra hjemmet i Odense, hvorfra han hver dag sætter sig ind i sin bil og kører ud og åbner forretningen klokken 15.

»Jeg har ikke holdt fri i fem år. Heller ikke i weekender. Jeg holder kun fri juleaften og nytårsaften. Jeg kan godt lide at arbejde«, siger han.

Manglede 10 mrd. i Danmark

Trods arbejdsindsatsen har det alligevel ikke været nok til at redde familien.

Når Udlændingestyrelsen vurderer, om man vil give familiesammenføring til Samira Faqir Hossin, er det et væsentligt kriterie, at hendes ægtefælle opfylder arbejdsbetingelserne i lovgrundlaget.

Eksempelvis er det en betingelse, at han har haft fast beskæftigelse »i 4-5 år«, som de skriver i afslaget, i et arbejde, der indebærer en »væsentlig kontakt og kommunikation på dansk til kollegaer og for eksempel kunder«.

Det kriterie er, skønner styrelsen, ikke opfyldt.

Mohammad Asif opfylder heller ikke kravet om, at han som ægtefælle skal have boet i Danmark i »cirka« 12 år. På det tidspunkt i september sidste år, da Samira Faqir Hossin modtog afslaget på familiesammenføring, havde han boet i landet i 11 år og cirka 2 måneder.

Han manglede altså de sidste 10 måneder, og dermed er, skriver Udlændingestyrelsen, ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark ikke større end deres tilknytning til Afghanistan, hvorfor man ikke kan give opholdstilladelse til hustruen.

Efter bogen

Derimod, skriver styrelsen, er der ikke noget i vejen for, at parret rejser til Afghanistan for at »udøve jeres familieliv der«.

Ægteparrets advokat har indklaget afgørelsen for Udlændingenævnet, som imidlertid i februar i år er kommet frem til samme resultat.

Der er altså, efter alt at dømme, tale om en administrativt korrekt afgørelse lige efter bogen.

Men Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome, som har taget ægteparrets sag op, kritiserer myndighedernes afgørelse for at være meget restriktiv.

»Jeg mener for det første, at de tager fejl i vurderingen af det integrationsfremmende element i hans arbejde. Derudover er det min holdning, at myndighederne bør se på familiens samlede situation. Hvorfor skal en velfungerende familie, som har arbejde, partout smides ud af landet? Hvorfor skal de ned og leve i en teltlejr i Afghanistan?«.

Også erfarne advokater, som til daglig arbejder med udlændingeområdet, hæver øjenbrynene.

»Når man har boet her i cirka 12 år, er det jo et skøn, om man har levet integrationsfremmende, og der synes jeg tit, vi oplever, at myndighederne siger, at det har man ikke«, mener advokat Marianne Vølund.

Hvordan bliver man integreret?

I den 4-værelses lejlighed i Fyrreparken, hvor de afghanske forældre bor med deres to døtre, skænker Mohammad Asif Hamzai te, imens han undrer sig over Udlændingestyrelsens skøn.

»Jeg har jo masser af kontakt med danskere og med myndighederne, så hvordan kan de sige, at jeg ikke forsøger at integrere mig?«.

Som selvstændig har han kontakt med fødevaremyndigheder, udfylder skemaer om egenkontrol, bestiller varer hos sin leverandør, taler med sin revisor, ordner regnskab og betaler skat.

Tre gange har han taget praktikanter med løntilskud, når fynske kommuners beskæftigelsesafdelinger har henvendt sig.

Han har hyret lokale unge mennesker som telefonpasser og bruger ekstra personale i travle weekender.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at blive mere integreret«, siger han.

Pizza uden bund

Lokalt er Mohammad Asif kendt for sine friske råvarer, sin hjemmelavede tomatsovs og burger; han har klaret sig godt i konkurrencen med de andre lokale pizzeriaer, og han lægger stor vægt på at tale med kunderne, forklarer han.

»Nogle af dem kalder mig ’lille chef’, og der er også nogle, der laver sjov. Nogle gange ringer de og bestiller en pizza uden bund«, griner han.

Mohammad Asif har en evne til at møde de fleste udfordringer muntert og imødekommende, forklarer han, men afslaget på familiesammenføring er begyndt at tære hårdt på kræfterne.

Hustru er selvmordstruet

29-årige Samira Faqir sidder i hjemmets sofa med den yngste datter. Også hun taler dansk, har fulgt VUC-kurser og vil gerne tage en uddannelse som sygeplejerske eller farmaceut.

»Jeg har ingen familie i Afghanistan. Mine forældre blev dræbt i krigen, så jeg har ikke noget at komme tilbage til«.

Samira Faqir kom til Danmark i 2011. Hun er gift med Mohammad Asif, og i 2012 fik de deres første datter. Samtidig fik hun også sit første afslag på asyl og senere på humanitær opholdstilladelse samt anmodninger om genoptagelser af sagen. Hun opholder sig derfor reelt ulovligt i landet.

Ifølge de danske lægeattester har hun symptomer på PTSD fra traumatiske oplevelser i Afghanistan. Efter afslagene er hun diagnosticeret som svært depressiv og har haft tre selvmordsforsøg. Det seneste sidste efterår, hvor en læge på Odense Universitetshospital beskriver, at hun er svært krisepræget og akut selvmordstruet. Lægen er »dybt« bekymret over familiens tarv og frygter endnu et selvmordsforsøg, hvis hun bliver udvist.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden læge beskriver hende som »uendelig trist, forstenet og opgivende« og kalder en eventuel udvisning for »uacceptabel«.

»Hun vil blive dræbt«

Selv forklarer hun, at hun hver dag frygter, at politiet kommer og henter hende.

»Jeg er bange for at miste mine børn, og jeg er bange for, at de skal vokse op uden mig«, siger hun.

Mohammad Asif fortæller, at de nogle gange er nødt til at stå op om natten og gå en lille tur for at få tankerne om udvisningen på afstand.

»Min kone ville blive til noget her i Danmark. Hun er meget klog. Men hun kan ikke klare sig i Afghanistan som ene kvinde uden familie. Jeg kan slet ikke tænke den tanke. Hun vil blive dræbt«.

Som følge af Samira Faqirs tilstand er Asifs brors ældste datter flyttet ind hos dem, så hustruen ikke behøver at være alene, når han er på arbejde.

Han rejser sig. Det er tid at åbne pizzeriaet. Uden for stuevinduet vokser fyrretræer på græsplænen og lige bagved ligger døtrenes daginstitutioner. Mohammad Asif går ned på parkeringspladsen og finder sin bil.

»Hvis hun skal væk, skal jeg jo passe børnene, og så mister jeg mit job. Så må jeg på kontanthjælp. Det hænger slet ikke sammen«, siger han og styrer bilen mod Langeskov.

Vil ikke vise stress-symptomer

Han forklarer, at hans mørke hår faktisk er farvet, fordi han er begyndt at blive gråhåret.

»Jeg vil helst ikke vise min stress. Men nogle gange har jeg det hårdt og bliver ked af det«.

Myndighederne siger, at I kan tage ophold i Afghanistan og være familie der?

»Jeg er ikke enig med dem. Vi kan ikke bo i Afghanistan. Vi vil ikke være sådan, som de gerne vil have os dernede. Hvem ved, om der kommer krig? Mine børn skal ikke opleve det samme som jeg«.

I Langeskov tænder han for pizzeriaets ovn. Praktikanten møder ind og går i gang med at rydde op. Der er plads til 10-15 spisende gæster ved de små borde i restauranten. Stort set alle kunder er lokale borgere. Danskere.

En af dem er husassistent Majbritt Jensen, der har bestilt en nr. 21 med pepperoni og en nr. 67 med tomatsovs og skinke.

»Vi handler kun hos Asif. Han har god kvalitet og service. Så snakker han dansk, og det synes jeg faktisk er ret vigtigt«.

Pladsformanden, tømreren og pizzeria-ejeren er ikke fin nok. Det har jeg set masser af eksempler på

Majbritt Jensen er enig i, at indvandrere og flygtninge så vidt muligt skal arbejde, når de kommer til landet.

»Det er fair nok at have regler for familiesammenføring; jeg synes bare, at man bør kigge nøje på sagerne og give en chance, når der er et ægtepar, som vil blive her og arbejde, og som betaler deres skat. Hvorfor ikke give dem lov? Det koster jo ikke noget«, siger hun.

Mangel på almindelig sund fornuft

Udlændingenævnet vil ikke kommentere sagen, men styrelsen understreger i afslaget til den afghanske kvinde, at der trods hendes psykiske tilstand »ikke er ganske særlige grunde, som taler for at se bort fra tilknytningskravet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Advokat Åge Kramp, der er Danmarks mest erfarne inden for familiesammenføringsområdet med over 100 sager om året, kalder behandlingen af det afghanske par for urimelig.

»Jeg synes, at praksis både er urimelig, for snæver og for akademisk betonet. Almindelig sund fornuft ville gøre, at man ville sige, at det der arbejde, som manden udfører, faktisk er særligt integrationsfremmende«, siger han.

Ifølge advokaten gennemførtes i 2011 en administrativ stramning, således at skriftligt dansk blev et væsentligt kriterie i det integrationsfremmende arbejde.

»Regeringen har opretholdt en vægtning, som betyder, at det nærmest skal være akademisk arbejde, før man vil acceptere det. Pladsformanden, tømreren og pizzeria-ejeren er ikke fin nok. Det har jeg set masser af eksempler på«, siger han.

Parrets advokat har klaget til Den Europæiske Menneskeretsdomstol og bedt Udlændingenævnet om at genoptage sagen. Anmodningen har ikke opsættende virkning for udvisningen af Samir Faqir.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden