Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

overvågning. Forsvarsminister Nicolai Wammen ville gerne kunne udspionere end bredere skare end blot de danske foreign fighters.
Foto: PETER MYDSKE 8arkiv)

overvågning. Forsvarsminister Nicolai Wammen ville gerne kunne udspionere end bredere skare end blot de danske foreign fighters.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen ville overvåge andre end syrienskrigere

Spiontjenesten skulle aflytte personer, som udsender propaganda, viser tidligt lovudkast.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen har sagt, at den med sin terrorpakke vil give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til målrettet at overvåge danske foreign fighters, når de opholder sig i udlandet.

Men regeringens hensigt har reelt været at spionere mod en bredere skare end dem, der kæmper i Syrien og Irak eller træner blandt militante ekstremister.

Det viser Forsvarsministeriets lovudkast fra februar, som Politiken er i besiddelse af. Her skriver ministeriet, at spiontjenesten også skal have adgang til at overvåge personer, »der faciliterer andres deltagelse i aktiviteter, der kan indebære en trussel mod Danmark eller danske interesser«.

Brede formuleringer

I bemærkningerne til lovforslaget gives der eksempler på, hvad denne facilitering kan være: »Dette omfatter for eksempel opfordringer til terror og propaganda, rekruttering, radikalisering, finansiering og logistisk støtte som for eksempel støtte i forbindelse med rejser, transport og ophold, etablering og formidling af kontakter mv.«.

De brede og uklare formuleringer i lovgivningen vækker bekymring blandt juridiske eksperter.

Med propagandabegrebet har regeringen tilsyneladende lagt op til, at man som dansk statsborger risikerer at blive overvåget af FE i udlandet ved at tilkendegive sympati for en ekstremistisk gruppe på eksempelvis Facebook.

Det kommer nemt til at tangere tankepoliti

»Med denne facilitering kommer vi ind i en gråzone, som kan rejse problemer i forhold til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Hvis man diskuterer eller kommer i kredse, der ønsker en anden form for samfund, kan man så af den grund blive overvåget, selv om man ikke er på vej til selv at blive kriger? Det er problematisk, at man ikke har defineret det her skarpere, og det kommer nemt til at tangere tankepoliti: Man må give udtryk for nogle meninger, mens andet er propaganda«, siger lektor i offentlig ret Pernille Boye Koch, der har forsket i kontrol med efterretningstjenester.

Regeringen presset til at give sig

Hensigten med lovforslaget er, at FE på et tidligere stadie og et svagere mistankegrundlag end i dag skal kunne lave en »målrettet indhentning mod personer, der eksempelvis vil tilslutte sig Isil (IS, red.) i Irak eller Syrien«, sagde forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til Politiken 1. marts.

Senere i marts gav regeringen efter for en hård kritik af retssikkerheden i forslaget og tilkendegav, at man nu vil indføje et krav om, at der skal være en dommerkendelse forud for overvågningen.

I sit februarudkast til den nye bestemmelse i FE-loven skrev Wammens ministerium, at danske borgere skal kunne overvåges i udlandet, »når der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende deltager [eller har til hensigt at deltage] i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark og danske interesser«. Den kantede parentes markerer, hvad ministeriet overvejer at udelade.

Professor emerita Eva Smith siger, at de mange uklare begreber i lovudkastet skaber retsusikkerhed: »Man kan håbe, det vil finde et fornuftigt leje, når der skal gives en retskendelse. Men under alle omstændigheder er det uheldigt, hvis det her bliver så uklart formuleret, at almindelige mennesker ikke ved, hvornår de risikerer at blive aflyttet«, siger Eva Smith.

I udkastet beskriver ministeriet desuden, at overvågningen ikke skal ramme personer fra en » anerkendt nødhjælpsorganisation«, for en »journalist udsendt af et nyhedsmedie«, ligesom det ikke gælder » almindelige turistrejser«. Eksperterne kalder begreberne uklare, da det ikke fremgår, hvad ’anerkendt’ og ’almindelige’ betyder.

LA: Skal defineres mere præcist

Hverken forsvarsminister Nicolai Wammen (S) eller FE ønsker at kommentere sagen, »da arbejdet med lovforslaget fortsat pågår«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men ifølge Politikens oplysninger har regeringen i forhandlingerne om lovforslaget oplevet modstand mod de brede og uklare formuleringer og ender formentlig også her med at måtte give sig for at sikre et flertal bag forslaget.

»Jeg kan sige så meget, at vi er glade for, at ministeren er kommet på bedre tanker end det udkast, der lå til at starte med. Både i forhold til kravet om retskendelse og nogle af de her formuleringer«, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

I Liberal Alliance siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll, at han »hverken tror eller håber, at loven lander, som udkastet beskriver«:

»Vi er enige om, at der skal gives mulighed for at aflytte dem, der begår, hjælper eller understøtter terror. Men vi skal sørge for at definere det præcist, så vi rammer de rigtige og ikke eksempelvis en medhjælper fra en muslimsk hjælpeorganisation i Syrien«, siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Forsvarsministeriet oplyser, at det endelige lovforslag forventes fremsat i anden halvdel af april.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden