Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver fjerde kvinde har ondt i livet

Opdatering: Psykiatrifonden har 14. april 2015 valgt at trække undersøgelsen, der ligger til grund for denne artikel, tilbage. Årsagen er, at der er sået tvivl om metoden bag undersøgelsen og om analysefirmaet Corcoms troværdighed.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En forsker blev postbud. En jordemoder begyndte på læreruddannelsen. Og en stresset økonomichef blev coach for andre stressramte.

De tre kvinder har gjort det, som mange andre tilsyneladende går og smådrømmer om: lagt stress og lavt selvværd bag sig ved at lægge livet markant om.

Hvis det egentlige problem sidder mellem ørerne, flytter aben nok med

I en undersøgelse fra Psykiatrifonden blandt 5.000 danskere siger 25 procent af kvinderne, at de ofte eller jævnligt har lavt selvværd eller føler, at de ikke slår til.

24 procent har været så stressede, at de overvejede at søge hjælp, sygemelde sig, sige jobbet op eller omlægge deres liv.

Kvinder får præstationsangst, mænd drikker
Tallene er meget lavere for mænd, som til gengæld oftere end kvinderne føler sig ensomme og reagerer på svære følelser med et usundt forhold til alkohol.

LÆS OGSÅ »Groft sagt bliver de pligtopfyldende kvinder med præstationsangst meget hurtigt ramt på deres selvværdsfølelse, mens mænd har svært ved at danne relationer og søge hjælp«, siger formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt. Formand for Stressforeningen, Birgitte Larsen, mener, forskellen blandt andet skyldes opdragelse. »Drenge bliver meget rost for, hvem de er, mens piger og kvinder bliver rost for, hvad de gør. Måske derfor kan kvinders selvværd komme til at hænge tæt sammen med deres præstationer«, siger hun. Flere lægger deres liv om med succes Birgitte Larsen og hendes folk møder jævnligt kvinder på sammenbruddets rand, som kommer for at få hjælp og ender med at lave deres liv om.

Nogle begynder at studere igen, mens andre tager et kæmpe jobspring, fortæller hun:

»For nylig havde vi en rigtig solstrålehistorie med en kvindelig forsker, som blev postbud. Hun var vant til nogle rigtig store krav og havde brug for en periode med noget mere fysisk arbejde«. ´


Også Tine Tangdal har taget konsekvensen. Hun var økonomichef i en international virksomhed, da hun gik ned med stress og måtte sygemeldes. I mellemtiden tog hun et coachingkursus, og i dag hjælper hun andre stressramte og har det med egne ord fantastisk.

Men hun advarer imod at styre direkte efter nyt job, hus eller kæreste som en automatreaktion.

»Mine klienter siger meget, meget tit: Måske skulle jeg skifte job. Det kan måske være en god løsning, men slet ikke altid. For hvis det egentlige problem sidder mellem ørerne på dig, flytter aben nok med«, siger hun.

For nylig havde vi en rigtig solstrålehistorie med en kvindelig forsker, som blev postbud.


Hold øje med advarselstegn

Ud over kvindernes udbredte selvværdsproblemer og stress viser Psykiatrifondens store undersøgelse også, at 14 procent af alle danskere føler sig ensomme, og 19 procent dulmer mistrivsel med et usundt forhold til mad og alkohol.

LÆS OGSÅ Det er problematisk, mener Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden. Men der er en fin grænse mellem at overdramatisere og at tage problemet alvorligt, siger hun: »De fleste kender til følelsen af ensomhed eller ikke at slå til, og det gør jo ikke én til psykisk syg. Men hvis det bliver værre end normalt eller fortsætter over lang tid, er det et advarselstegn«, siger hun. Forud for lidelser som angst og depression kommer ofte en længere periode med stress, ensomhed eller lavt selvværd. Hvis man begynder at dulme problemer med trøstespisning eller godnatøl, eller hvis man mister interessen for omverdenen, bør man tale med nogen om det. »Når man først erkender, at noget er galt, kan man handle, før man bliver egentlig syg«, siger Anne Lindhardt.







FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden