Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Terrorfrygt. Alisiv Ceran udløste enormt politiopbud og en menneskejagt i København i august sidste år, da en S-togspassager mistænkte ham for at være mulig terrorist.
Foto: JONAS OLUFSON (arkiv)

Terrorfrygt. Alisiv Ceran udløste enormt politiopbud og en menneskejagt i København i august sidste år, da en S-togspassager mistænkte ham for at være mulig terrorist.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er nogle borgere skyldige, indtil det modsatte er bevist?

Seks studerende blev i sidste uge mistænkt for terrorplanlægning, da de lavede studieprojekt på bibliotek. Fem af dem havde udenlandske rødder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagen blev langt fra helt almindelig, da Badri Mohamoud sammen med fem andre mediedesignstuderende forrige tirsdag var på Kolding Bibliotek for at lave en promoveringsfilm til den lokale kickboxingklub Fighters Kolding.

Filmen var et studieprojekt og på store hvide stykker papir havde gruppens medlemmer, to med iranske rødder, to med bulgarsk baggrund, en etnisk dansker og en enkelt, der oprindeligt er fra Somaliland, idéudviklet på filmen. På papirerne var der tegnet en række tændstikmænd, og flere steder havde de skrevet ordene ’ fight’ og ’ fighters’.

Men efter frokost dukkede to civilklædte betjente op. De havde fået en anmeldelse fra en bekymret borger, som var urolig for, at gruppen var ved at planlægge et terrorangreb.

Det var her, det pludselig gik op for mig, hvor alvorligt det kan være at have en anden hudfarve i Danmark.

»Det var her, det pludselig gik op for mig, hvor alvorligt det kan være at have en anden hudfarve i Danmark. Jeg har aldrig i mit liv været så stiv i kroppen eller haft så lidt at sige, som da politiet stod der foran os«, skrev 22-årige Badri Mohamoud i et debatindlæg i Politiken om oplevelsen.

DEBATINDLÆG

På biblioteket fandt politiet hurtigt ud af, at gruppens foretagende var harmløst og gik derfor igen. Men for Badri Mohamoud var mødet med politiet et bevis på, hvor »paranoide politikerne gør befolkningen«.

»Hvis det nu havde været Anders og fem af hans ’danske’ klassekammerater, havde den mistænkelige borger aldrig ringet til politiet«, skriver Badri Mohamoud, der efterlyser tillid fra det danske samfund:

»Kun som én nation kan vi stå sammen på stærkeste vis - hverken hudfarve eller religion bør spille en rolle«.

Væltet printer skabte terrorfrygt og menneskejagt

Sidste år i slutningen af august blev Alisiv Ceran hovedperson i en veritabel menneskejagt i København. Den dengang 21-årige mand blev mistænkt for at være terrorist, da han sad i S-toget på vej til en eksamen på Københavns Universitet i faget ’krig mod terror’.

Da hans taske med en medbragt printer væltede, gjorde det ham nervøs, fordi reglerne på Københavns Universitet kræver, at man har en funktionel printer med til en skriftlig eksamen, har han senere forklaret.

Men hans nervøsitet og det faktum, at Alisiv Ceran sad og læste i en bog om globalisering og terrorisme, gjorde en medpassager så urolig, at hun kontaktede politiet, der eftersøgte Alisiv Ceran og offentliggjorde både signalement og billeder af ham fra overvågningskameraer, der blev gengivet i de danske medier. I de følgende timer afspærrede politiet en del af trafikken i hovedstaden i jagten på manden, der gemte sig på et handikaptoilet på universitetet, da det gik op for ham, at han var eftersøgt. Simpelthen for ikke at vække mere bekymring.

OFFER FOR POLITI- OG MEDIEJAGT

Alisiv Ceran ønsker i dag ikke at fortælle om sine oplevelser den dag for otte måneder siden og det, det gjorde ved ham.

Medierne knytter terrorisme til et bestemt udseende

Efter terrorangrebet i København i februar i år, opfordrede politiet borgere til at være ekstra opmærksomme på tegn på, at unge viste tegn på at være i fare for at blive radikaliserede og senere begå terror, og at man hellere måtte kontakte dem en en gang for meget end en gang for lidt.

Men ifølge flere eksperter rejser blandt andet de to episoder spørgsmålet, om det er prisen, nogle herhjemme må betale for vores andres sikkerhed. Er de et direkte udtryk for den frygt, der har bredt sig for, at vi i Danmark bliver ramt af et nyt terrorangreb? Og er nogle borgere i det danske samfund simpelthen dømt til at være skyldige, indtil det modsatte er bevist?

Ifølge Asta Smedegaard Nielsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om tv-nyheders betydning for frygten for terror, bærer medierne en stor del af skylden for, at terrorfrygten bliver knyttet til bestemte mennesker, der har et bestemt udseende.

For når journalister rapporterer om terror og terrormistanker, sker det meget ofte med en forudindtaget opfattelse af, at muslimer med nogle bestemte karakteristika står bag.

Både sprogligt og gennem billeder udpeges en gruppe mennesker, som bliver genkendelige for os på deres udseende, der bidrager til en stærk problematisk sammenknytning af terrorisme og mennesker med et bestemt udseende

FRYGT ELLER REALISME?

Fænomenet kaldes racialisering, fortæller Asta Smedegaard Nielsen, som peger på, at ord som islamist, muslim, indvandrer og andengenerationsindvandrer i dækningen af terrorrelaterede sager bliver brugt i flæng og vilkårligt erstatter hinanden.

Samtidig bliver historierne illustreret med billeder af mennesker med et mellemøstligt udseende - også selvom de ikke har noget med sagerne at gøre. Derfor kan man godt tale om, at visse mennesker i visse situationer vil blive opfattet som skyldige, indtil det modsatte er bevist, mener hun.

»Både sprogligt og gennem billeder udpeges en gruppe mennesker, som bliver genkendelige for os på deres udseende, der bidrager til en stærk problematisk sammenknytning af terrorisme og mennesker med et bestemt udseende«, siger Asta Smedegaard Nielsen og fortsætter:

»Man kan tale om, at der bliver tilskrevet mennesker, der har de her træk, et terrorpotentiale«.

Racialisering kan have racistiske konsekvenser

I sin ph.d. har Asta Smedegaard Nielsen undersøgt medierne, og ikke modtagerne. Men hun påpeger, at italesættelsen i medierne er så massiv, at få modtagere fuldstændig vil kunne frasige sig at blive påvirket af den.

»Den måde at opfatte terrortruslen på kan have racistiske konsekvenser. Det så vi blandt andet i august sidste år med ham den studerende, der væltede sin printer i S-toget. Hans udseende var en medvirkende årsag til, at han blev udsat for en menneskejagt«, siger hun.

Asta Smedegaard Nielsen peger på, at journalister, der dækker terror bør lade automatreaktionerne ligge og overveje, om det er nødvendigt for at fortælle historien, at de fortæller om en person er ‘indvandrer’, ‘muslim’, ‘af anden etnisk baggrund’ eller andre betegnelser, der generaliserer unødigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det skulle nødigt være sådan, at det at bevæge sig rundt i det offentlige rum uden at risikere at blive mistænkeliggjort er noget, der er forbeholdt hvide mennesker«, siger hun.

Professor: Vi er forgabt i forskelle og blinde for ligheder

Henrik Erdman Vigh er professor i antropologi ved Københavns Universitet. Han har tidligere forsket i racialisering og skriver i øjeblikket på en bog om radikalisering. Ifølge ham er de episoder, som Alisiv Ceran og Badri Mohamoud har været ude for et udtryk for, at forskelle har gjort danskerne blinde for ligheder.

»Nu om dage er vi så forgabt i forskelle, at vi glemmer lighederne. Vi taler så meget om kulturelle, etniske og religiøse forskelle, at det virker som totalt adskilte verdener, når folk er kulturelt forskellige fra os. Derfor glemmer vi, at vi faktisk deler mere end det, der er forskelligt«, siger han.

Henrik Erdman Vigh mener, vi skal fokusere mere på det, der forbinder os som mennesker.

»Havde situationen på Kolding Bibliotek været, at seks unge, der ikke så anderledes ud, sad og tegnede, havde vi synes, det var skønt og set det som et eksempel på, at vores velfærdssamfund fungerer«, siger han og fortsætter:

»Men fordi der er nogle andre etniske kulturelle udtryk på spil, bliver den gode, nærmest perfekte situation noget, der er farligt for os«.

Forskellene bider sig fast og bliver virkelighed

Henrik Erdman Vigh mener, vi som samfund skyder os selv i foden med vores overdrevene fokus på forskelligheden. Det ødelægger muligheden for at vi som samfund knytter os tættere sammen, mener han og understreger, at han ikke afviser, at der kan være et problem i forhold til radikalisering og den form for hyperpolitiserede islam, som terrorangreb kan stamme fra.

Men det er et problem, at vi gør alle varianter af forskellighed til et problem, siger han og peger på den politiske debat, som en af synderne, siger han.

»Der har været 20 år, hvor man politisk set har slået plat på etniske og kulturelle forskelle. Hvis vi skal det her til livs, skal der opstå en modbevægelse, hvor vi begynder at være inkluderende«, siger han.

Antropologiprofessoren peger på, at Omar el-Husseins angreb på København i februar fejlagtigt blev udlagt som et terrorangreb med en dybere forankring i det danske samfund.

»Der er en panik for, at der er nogen iblandt os, som ikke hører til her og som vil os ondt«, siger Henrik Erdman Vigh.

Integrationsminister efterlyser nuancering og eftertænksomhed

Hverken Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Rigspolitiet har tal for, hvor ofte personer med anden etnisk baggrund end dansk bliver mistænkt for terror og udsættes for situationer, som dem Badri Mohamoud eller Alisiv Ceran har været ude for.

Når medierne konstant skriver om terror, og man ikke selv kender nogen indvandrere, men kun læser om dem i medierne, så er det klart, at det er med til at skabe en diskurs omkring muslimer og indvandrere

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tal på omfanget har den radikale integrationsminister Manu Sareen heller ikke. Men han har selv prøvet at blive stoppet på gaden udelukkende på grund af sin hudfarve. Og den slags episoder er der mange af, påpeger han.

»Det er sindssygt ubehageligt, og det fylder rigtig meget i de unges liv at blive mistænkeliggjort på grund af etnicitet. Og hvis man i forvejen synes, at det danske samfund er imod en og i forvejen er på vej til at være i opposition til det, så er sådan noget med til at give endnu et skub i den retning«, siger han.

Også Manu Sareen peger på, at både medier og politikere har et stort ansvar for, at Alisiv Ceran, Badri Mohamoud og andre bliver udsat for situationer, hvor de uretmæssigt mistænkes for og associeres med terror.

»Når medierne konstant skriver om terror, og man ikke selv kender nogen indvandrere, men kun læser om dem i medierne, så er det klart, at det er med til at skabe en diskurs omkring muslimer og indvandrere«, siger han.

»Vi er nødt til at appellere til eftertænksomhed og nuancering. Også i debatten. Vi er nødt til at få noget proportionalitet ind. Langt, langt, langt de fleste indvandrere eller muslimer har jo intet med terror at gøre. Og jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, at det er de færreste terrorister der, hvis nu de ville planlægge et angreb, ville sidde på et bibliotek og gøre det«, siger Manu Sareen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden