Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Kamp. Jordbrugsteknolog Mogens Andresen graver bjørneklo op så frøene ikke flyder med strømmen fra Faaborg-Midtfyn til nabokommunerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Invasiv: Bjørnekloen strømmer til nabokommuner

I årtier har offentlige og private kæmpet mod en af de dyreste fremmede arter i Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er fuglefløjt fra de grønspirende trætoppe. Der er rislen fra den dybblå bæk. Men hvis alt kun var idyllisk fynsk forår, var Politiken jo ikke taget helt herover til Vindinge Å i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Forklaringen står inde på bredden i form af en lang række bjørneklo.

»Den skygger for alt andet, så det ikke kan gro. Den spreder sig næsten uhæmmet. Og så skal der kun en lille smule af dens saft på huden til, at man får kløe og udslæt«, siger Mogens Andresen, jordbrugsteknolog i Faaborg-Midtfyn Kommune, og trækker handskerne på.

Han skal til at grave bjørneklo op og vil ikke risikere at få brandvabler, som en kollega fik det.

Det er især spredningsevnen, der er årsagen til, at de økonomiske vismænd i en rapport fra i fjor fremhævede bjørneklo som et af skrækeksemplerne på problemerne i bekæmpelsen af invasive arter.

Kommunerne bruger næsten 30 millioner kroner årligt på at slå bjørneklo ned, og der er de seneste årtier samlet brugt et trecifret millionbeløb og utallige offentlige og frivillige mandetimer på at stoppe spredningen af den krasbørstige plante.

Men ifølge vismændene og en række forskere batter det langtfra nok, fordi kommunerne ikke har nogen egentlig pligt til at bekæmpe planten på offentlige arealer – og fordi myndighederne ikke har redskaber til at sikre, at private bekæmper den effektivt nok.

Indsatsen har derfor været alt for ukoordineret og ineffektiv.

Eksporterer bjørneklo til naboer

»Der er kommuner, hvor man helt har udryddet arten, og der er kommuner, hvor man stort set intet gør (...). Der er eksempler på, at bekæmpelse nedstrøms vandløb ikke har effekt, når der ikke sker bekæmpelse opstrøms«, skrev vismændene i rapporten ’Diskussionsoplæg økonomi og miljø’.

Det er lige præcis det, der er tilfældet her i Faaborg-Midtfyn Kommune – og som man nu er begyndt at sætte ind overfor. Få hundrede meter fra hvor jordbrugsteknolog Mogens Andresen har trukket handskerne på, løber Vindinge Å ind i Kerteminde Kommune – og kort efter i Nyborg Kommune.

På samme måde har Faaborg-Midtfyn store forekomster af bjørneklo i sin del af Odense Å, lige før den løber ind i Odense Kommune.

Frøene skylles eller blæser ned i åerne, og når de svulmer op efter regn, aflejrer de frøene på bredderne nedstrøms.

Faaborg-Midtfyn har således i årevis eksporteret bjørneklofrø til nabokommunerne.

Det har embedsmændene længe påpeget, men først i fjor gav kommunens politikere grønt lys – og penge – til en konkret indsats på området.

»Og vi er faktisk nummer to kommune på Fyn, der har taget rigtigt fat på det her problem med spredning til nabokommunerne. De fleste andre har ligesom os rigeligt at gøre med at fjerne bjørneklo fra de naturområder, hvor der kommer mange borgere«, forklarer Mogens Andresen.

Efterlyser fælles indsats og viden

Han har samme holdning som vismændene: At det burde være obligatorisk for kommunerne med en indsats over for de invasive arter, fordi det vil være mest effektivt og billigst på lang sigt.

»På den måde ville man også hurtigere kunne få ny viden om, hvordan man bedst bekæmper bjørneklo – og sprede den nye viden«, siger Mogens Andresen og sætter spaden i jorden endnu en gang.

Opgravning er et af de to effektive midler, man i dag kender og bruger. Det andet er sprøjtemidlet Round-up på bladene, men det må man ikke bruge så tæt på en å eller andre steder, hvor der er risiko for vådområder eller grundvand.

Faaborg-Midtfyn eksperimenterer også med at lægge sorte plastikaffaldssække over bjørnekloen for at lukke lyset ude og dermed kvæle dens vækst.

Det er Odense også så småt gået i gang med, men der er ikke rigtig noget forum for systematisk udveksling af erfaringer på området.

Kommer på EU’s ’dødsliste’

En pligt til at bekæmpe bjørneklo vil koste ekstra i overførsel fra stat til kommuner, mens det uden tvivl kan betale sig samfundsøkonomisk, fastslår de økonomiske vismænd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det har ikke hidtil været argument nok for regeringen til at ændre reglerne, så bekæmpelsen blev obligatorisk i stedet for frivillig. Men nu ser det ud, som om ændringen kommer.

I hvert fald tyder alt på, at bjørneklo kommer på EU’s såkaldte dødsliste, der afgør, hvilke invasive arter medlemslandene har pligt til at bekæmpe.

Planten er nemlig et stort problem i næsten hele EU.

»Hvis bjørneklo kommer på EU’s liste, får vi en forpligtelse til at bekæmpe den. Og så kan det i sagens natur ikke være frivilligt længere«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Ved Vindinge Å er jordbrugsteknolog Mogens Andresen færdig med spaden for i dag. Bjørneklo blomstrer ikke endnu, så han kan lægge dem i solen, så de kan tørre ud og dø.

Han anslår, at Faaborg-Midtfyn bruger næsten en kvart million kroner på bekæmpelse af invasive arter – det vil i praksis stort set kun sige bjørneklo, fordi der ikke er penge til mere.

»Men i fremtiden bør vi nok også tage fat på hybenrose og især japansk pileurt«, siger Mogens Andresen og lægger spaden bag i kommunebilen:

»De kan også blive spredt til nabokommuner«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden