Ansvar. Udenrigsministeren mener det er hykleri og uansvarligt at ville skære i ulandsbistanden. Foto Miriam Dalsgaad

Ansvar. Udenrigsministeren mener det er hykleri og uansvarligt at ville skære i ulandsbistanden. Foto Miriam Dalsgaad

Danmark

Lidegaard: Danmark bør droppe forbehold og være fuldt med i EU's flygtningeplan

Danmark bør gå med i EU’s plan for Middelhavet om at fordele flygtninge.

Danmark

Ikke alene ville det hjælpe en masse mennesker i nød – det ville også være til Danmarks egen fordel.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) finder det åbenlyst, at Danmark burde droppe sine forbehold og deltage fuldt ud i EU’s plan for at takle den igangværende tragedie i Middelhavet, hvor tusindvis af mennesker i overfyldte både sætter livet på spil for at komme fra Afrika til Europa.

»Det er dybt sørgeligt, at vi ikke kan deltage«, siger Martin Lidegaard.

Vi er ikke med om det bord, hvor man beslutter, hvad man skal gøre ved de menneskesmuglere

Han har de seneste dage deltaget i et Nato-møde i Tyrkiet, hvor EU’s udenrigschef i går orienterede forsvarsalliancen om planen. EU vil for det første forberede en militær operation mod de kriminelle menneskesmuglere, der står for en stor del af den fatale trafik over Middelhavet. Den militæroperation står Danmark udenfor på grund af det danske forsvarsforbehold.

Martin Lidegaard mener, at det ville være en stor fordel for Danmark at være med:

»Det ville gøre, at vi kunne deltage i missioner mod menneskesmuglinger eller i fredsbevarende indsatser i vores helt nære områder – det er Danmarks sikkerhed, det handler om«, siger han og fortsætter:

»Vi er ikke med om det bord, hvor man beslutter, hvad man skal gøre ved de menneskesmuglere – hvad man skal gøre, hvis man skal lave fredsbevarende indsatser. Vi har dermed afskrevet os en stemme på vores egen sikkerhed«.

Han lægger dermed op til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

»For mig er det helt klart, at det næste forbehold, vi skal have gang i, når vi har overstået retsforbeholdet, bliver forsvarsforbeholdet. Vi har brug for at bidrage og for selv at kunne påvirke missioner, som er i vores nærområde«.

Som det andet foreslår EU-kommissionen, at EU-landene i de kommende to år skal modtage 20.000 ekstra flygtninge fra lejre i lande uden for unionen. Disse flygtninge skal spredes mellem EU-landene efter en fordelingsnøgle, der tager hensyn til landenes bruttonationalprodukt, befolkningsstørrelse, ledighedsrate og antal flygtninge modtaget hidtil. Her spærrer det danske retsforbehold for dansk deltagelse.

Risikoen for et nej

For Martin Lidegaard er det selvmodsigende, at så mange danskere er skeptiske over for at overlade fordelingen af flygtninge til EU, at regeringen må love at lade være.

»Vi har i Danmark haft en debat om EU, som gør, at vi er nødt til at sætte en fed streg under, at hele det her område slet ikke er noget, vi vil overlade til EU. Men samtidig står det lysende klart, at det i denne her situation vil være i Danmarks klare interesse at gøre det«, siger Martin Lidegaard, der kalder situationen for »ironisk«.

Det er lykkedes Dansk Folkeparti at koble udlændinge-debatten sammen med EU og gøre EU til skurken

Udenrigsministeren understreger dog, at han står ved den aftale, der er lavet om retsforbeholdet, men at det ærgrer ham, at Danmark ikke kan deltage. En anden god grund til at deltage er nemlig, at fordelingen af flygtninge efter EU’s nye model vil tvinge lande, som tager langt færre flygtninge end Danmark, til at tage flere.

Men fordi den danske EU-debat er fyldt med skepsis, må udlændingespørgsmålet forblive et dansk anliggende, erkender Martin Lidegaard med et »desværre«. Ellers er der fare for, at danskerne stemmer nej til den mindre ændring af retsforbeholdet, som der skal være folkeafstemning om inden for et års tid.

Flygtninge er ikke en byrde

»Jeg tror, det i øjeblikket er en forudsætning for at vinde en afstemning om retsforbeholdet, at vi har truffet den beslutning, så den står jeg ved – og jeg tror, det kommer til at være sådan i rigtig mange år. Men jeg må samtidig sige, at jeg beklager den beslutning. For det er helt klart, at nogle af disse ting ikke kan løses af de enkelte medlemsstater. Danmark modtager flere flygtninge end gennemsnittet, og der er helt klart lande i EU, som bør modtage flere flygtninge, end de gør i dag«, siger Martin Lidegaard.

Han understreger, at han ikke ser det som en byrde, at Danmark i dag tager flere flygtninge fra især Syrien end mange andre EU-lande.

»Danmark var i 2014 blandt de lande, der tog flest flygtninge per indbygger. Det er jeg glad og stolt over, og jeg tror, vi kan få glæde af de flygtninge. De syriske flygtninge er generelt veluddannede og klar til at lade sig integrere i det danske samfund. For mig er de ingen byrde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Martin Lidegaard, hvis det er så klar en fordel for Danmark at deltage i EU’s fælles udlændingepolitik, hvorfor er mange danskere så skeptiske over for det?

»Jeg tror, det er lykkedes Dansk Folkeparti at koble udlændingedebatten sammen med EU og gøre EU til skurken på udlændingeområdet – selv om det i praksis forholder sig nærmest modsat. EU er nok den eneste organisation, der kan levere hele og holdbare løsninger på de her udfordringer«.

Martin Lidegaard mener dog ikke, at den danske EU-debat er så mudret som den britiske, hvor mange etablerede partier er modstandere af EU-medlemskab.

»Ingen i det danske politiske establishment ønsker ligefrem, at Danmark skal forlade EU – måske på nær Enhedslisten«, siger Martin Lidegaard.

»Men der er samme populistiske sammenblanding af EU-debatten og udlændingedebatten på en meget, meget misforstået måde«.

Ingen i det danske politiske establishment ønsker ligefrem, at Danmark skal forlade EU – måske på nær Enhedslisten

Han understreger, at EU-venlige partier som hans eget også må blive bedre til at tale om udfordringerne ved EU og lade være med at opstille skrækscenarier for, hvad der sker, hvis Danmark ikke stemmer ja ved folkeafstemninger.

Et argument i den danske debat er, at Danmark bør koncentrere sig mere om at hjælpe folk i nærområderne i stedet for at bruge ressourcer på at integrere dem i Danmark. Hvad mener du om det?

»De partier, som på den ene side siger, at vi må gøre mere i nærområderne, og på den anden side annoncerer, at de vil skære dansk udviklingsbistand med næsten 3 milliarder kroner – det er hykleri«, siger Martin Lidegaard.

»Med den ene hånd peger man på løsninger, mens man med den anden hånd fjerner finansieringen af de samme løsninger«.

Hele strategien for de humanitære indsatser må i stedet gentænkes, mener udenrigsministeren.

»I gamle dage var humanitære indsatser noget kortvarigt, hvor folk flygtede fra lokale hændelser. I dag sidder folk i gennemsnit i flygtningelejrene i 17 år, fordi det oftere er kæmpe befolkningsgrupper, som er drevet væk af langvarige regionale konflikter«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men vi kan ikke bare drive flygtningelejrene år efter år – for så vil man selvfølgelig få flere flygtninge, også fra lejrene, når folk ikke kan få en værdig tilværelse«.

Tusinder af desperate mennesker drukner i forsøget på at nå det forjættede Europa. EU overvejer både en militær operation og flygtningekvoter, men kan vi forhindre Middelhavet i at blive en kirkegård? Kilde: politiken.tv/ Klip Mathias Fjeldborg

Hvis man skal lave den strategiske indsats i det nordlige Afrika og i Mellemøsten, der her tales om, er der brug for flere midler, ikke færre, mener Lidegaard:

»Ikke fordi ulandsbistanden kan løse alle problemer. Men det er måske det vigtigste værktøj, vi har. Så de partier, der vil skære i ulandsbistanden, skylder os svar på, hvad de egentlig forestiller sig, at Danmark og verdenssamfundet så skal gøre for at komme de her problemer til livs ved deres rødder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce