Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Omsorg. Søstrene Wisal og Sabrin har sammen ageret tolk for deres mor gennm 10 år i det danske sundhedssystem. »Vi er stærke piger, men vi har set og hørt alt for meget, som vi ikke skulle«, siger 13-årige Sabrin.
Foto: Martin Lehmann

Omsorg. Søstrene Wisal og Sabrin har sammen ageret tolk for deres mor gennm 10 år i det danske sundhedssystem. »Vi er stærke piger, men vi har set og hørt alt for meget, som vi ikke skulle«, siger 13-årige Sabrin.

Danmark

Wisal kunne ikke fortælle sin mor, at hun havde brystkræft

Wisal har tolket for sin mor i sundhedssystemet, siden hun var 12 år. Nu har hendes søster taget over.

Danmark

Sabrin er 13 år og bor i Søborg. Siden årsskiftet har hun flere gange været med sin mor til konsultation på to hospitaler i København. Senest i maj, efter at sundhedsministerens forbud mod at anvende børn som tolke trådte i kraft, har hun også støttet sin mor i konsultationer hos familiens egen læge.

»Hun skulle stikkes i enden, og lægen spurgte ind til flere af de private områder på kroppen«, fortæller Sabrin.

På Herlev Hospital har hun i løbet af april hjulpet sin mor med at udfylde et helbredsskema om moderens fysiske og psykiske problemer. Det var her, hun blandt andet skulle svare på spørgsmål om moderens sexliv.

Min mor var flov

»Der var mange ord i skemaet, som jeg ikke kunne finde ud af at svare på. Lægen spurgte, hvorfor vi ikke havde udfyldt skemaet, og der må jeg så igen sige, at jeg kun er 13 år, og jeg forstår ikke alle de udtryk, som optræder«, forklarer hun.

Oplevelsen påvirkede både hende og moderen.

»Jeg blev ked af det og græd om aftenen. Min mor var også meget påvirket. Hun var flov over, at jeg skulle side og tale med hende om det skema, og at vi sammen skulle kigge på hendes private områder. Det gav hende en enorm skyldfølelse«, forklarer Sabrin.

Moderen er fra Irak. Hun er torturoffer efter tre års fængsling i landet. Hun har mistet tre børn samt sin første mand og har ifølge Sabrina ikke haft overskud til at lære dansk.

Besvimede og kastede op

I foråret 2014 blev moderen yderligere ramt af en kræftsygdom.

Dengang var det Sabrins nu 21-årige storesøster, Wisal, der stod for tolkningen for sin mor. De to søstre sidder sammen i sofaen i Wisals lejlighed. Storesøsteren fortæller om situationen sidste år, da lægerne skulle fortælle moderen om kræftsygdommen.

»Vi sad hos en speciallæge, som tog min mor i hånden og spurgte mig, om vi var klar til at få svaret. Så siger hun til min mor, at hun har brystkræft. Jeg kunne ikke oversætte det og sige det med ord til min mor, men hun kunne se på min reaktion, at det var alvorligt. I den situation besvimede jeg, faldt om og kastede op. Hvis de havde haft en tolk, var vi aldrig kommet i den situation«, siger Wisal.

Netop i den periode gik Wisal til eksamen. Derfor havde hun i forvejen ringet til speciallægen og bedt om at få en tolk til stede. Det lovede speciallægen, men ingen tolk dukkede op.

»Så sagde de, at der nok skulle være en parat til næste gang, og det bad jeg om at få noteret i journalen«.

Men de næste mange gange var der ingen tolk. Heller ikke, da moderen senere begyndte på en kemobehandling.

»De kom hele tiden med undskyldninger. De prøvede også med videotolkning, men så var der problemer med deres ledninger«, fortæller Wisal.

7-årig tolkede om menstruation

I en anden familie måtte 7-årige Zainab agere tolk for en læge, som skulle fortælle hendes mor om behandlingen af den yderst sjældne vækstsygdom, som har ramt Zainab.

Under en konsultation på Rigshospitalets handikapafdeling i april fortalte lægen om den hormonbehandling, som fremover vil betyde, at Zainabs pubertet vil indtræde tidligt, at hun vil få menstruation lang tid før sine jævnaldrende, og at behandlingen er nødvendig, hvis pigen skal opnå bare at blive 130 centimeter høj.

Undervejs i pigens oversættelse af lægens ord, går det op for den 7-årige pige, at det, hun sidder og oversætter, drejer sig om hende selv. Efterfølgende bryder hun sammen.

Pigen og moderen er også meget velkomne til at kontakte os, så vi kan få sagt undskyld

»Jeg var meget chokeret og måtte standse tolkningen og bede om en rigtig tolk«, fortæller hendes mor, som ønsker at være anonym.

»Min datter er en sej pige, som intet fejler mentalt, men hun ved ikke noget om menstruation og pubertet, og vi forstod først for sent, hvad lægen var ved at fortælle os. De tog slet ikke hensyn til hendes følelser, og det var et voldsomt chok for min datter. De sidste 10 minutter af samtalen fik vi så en telefontolk, men det var for sent. Jeg kunne slet ikke trøste hende på hjemturen«, siger moderen.

Tolket om om forælders voldtægt

Moderen går til behandlinger på det selvejede institut for torturofre Dignity. Hun fortæller, at da hun bad Rigshospitalet om fremover at have en professionel tolk til stede, spurgte lægen hende, om ikke hun havde en veninde, som kunne tolke for hende.

»Det, føler jeg, vil være et brud på den fortrolighed, jeg må have med lægen, og en veninde vil jo heller ikke kende til alle de faglige udtryk. Jeg vil gerne have præcis besked, så jeg selv kan formidle det videre til min datter på en nænsom måde«, siger hun.

Moderen fortæller sine oplevelser til Politiken gennem den danskarabiske tolk Sara Persson, der har virket som tolk i sundheds- og retsvæsenet i mere end 30 år. »Jeg hører jævnligt, at folk ikke får professionel tolkning i sundhedssektoren«, siger Sara Persson.

Hos Dignity har psykologer og terapeuter eksempler på, at børn har tolket om en forælders voldtægt eller tortur og om sygdomme, fortæller familieterapeut Helle Mumm.

»Det kan både være de professionelle, som anvender børnene som tolke, og det kan være forældrene, som beder børnene om det for at sikre sig, at de har forstået, hvad der bliver sagt«,

Ifølge sundhedslovens bestemmelser har ikkedansktalende patienter ret til en vederlagsfri tolkebistand i forbindelse med behandling hos praktiserende læger, speciallæger samt sygehusbehandling. Det er regionsrådet, som afholder udgifterne til tolkebistand, men ifølge bestemmelserne gælder det dog ikke, »hvis tolken er nært beslægtet med patienten«.

Læge ringede op i skoletiden

I sofaen i Søborg fortæller 21-årige Wisal, hvordan hun har ageret tolk for sin mor i det danske sundhedssystem, siden hun var 12 år gammel, da moderen blev ramt af et hjertetilfælde.

»Dengang skulle jeg også forklare hende resultatet af undersøgelsen af hendes hjerte, og jeg var slet ikke parat til selv at høre det. Hun havde også problemer med sit stofskifte, og jeg forstod ikke, hvad lægen sagde«, siger Wisal.

»Jeg blev meget stresset, for jeg ville gerne oversætte præcist, og jeg skulle finde ud af, hvor lungerne og nyrerne sidder. Jeg arbejdede også på det derhjemme og læste på nettet og lånte bøger på biblioteket. Jeg følte så meget ansvar for min mor, at jeg ikke rigtig fik tid til mit eget liv«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg følte så meget ansvar for min mor, at jeg ikke rigtig fik tid til mit eget liv

Wisal har altid drømt om at blive en dygtig fotograf.

»Men jeg har ikke haft plads til det. Jeg har haft for meget fravær i skolen. Det var jo ikke, fordi min mor ville forsinke mig. Hun er faktisk en skrap mor, som spørger til vores lektier, men hun vidste jo ikke, at i stedet for lektierne sad jeg og tænkte min mors blodtryk, og hvorfor hun ikke sov om natten«.

Hun har også prøvet at blive ringet op af en læge midt i undervisningen i skolen.

»Så måtte jeg gå ud af klassen for at tale med lægen, som spurgte, om jeg ikke lige kunne tolke her og nu, for der var ikke dukket nogen tolk op. Jeg fik en masse ballade af min lærer, fordi han troede, at jeg gik ud for at tale med veninder«.

Kommer bagud i skolen

Ifølge Wisal sætter oplevelserne sig. Hun tænker på sygdomme, og om det er arveligt. Eller kan ramme hende.

»Efterhånden mister man relationen mellem mor og datter. Man er tolk og læge for ens mor i stedet for. Men når man står på et kæmpestort hospital, og de siger, at de ikke kan skaffe en tolk, så synes jeg bare, at det er dem, der ikke gør deres arbejde ordentligt«, siger hun.

Tolkearbejdet er nu begyndt at gå ud over lillesøster Sabrins skolearbejde, forklarer lillesøsteren.

»Jeg har svært ved at koncentrere mig i skolen, så jeg kommer bagud og får lave karakterer. Det er pinligt, og så får man lyst til at blive væk fra undervisningen. Nogle af lærerne taler om, at jeg ikke er så meget i skole, og så må jeg forklare, at det er, fordi jeg skal tolke. Men ingen blander sig i det«, siger hun.

Ph.d Bente Jacobsen har forsket i tolkning gennem 20 år for Aarhus Universitet og er i dag ekstern lektor og underviser i Norge. Hun anbefaler, at regeringen indfører en en tolkeuddannelse og certificeringsordning som i Norge.

»Hospitalerne i Oslo oplevede flere problemer med dårligt kvalificerede tolke. Derfor har man etableret Tolkecentralen, som altid skal levere de bedst kvalificerede tolk til de fire store hospitaler i byen. Tolkeuddannelsen i Norge er internetbaseret med mulighed for hele tiden at bygge på og tage hele bacheloruddannelsen. Der er gode erfaringer her, man kunne trække på«, siger hun.

Ingen tolkeuddannelse i Danmark

Der findes ingen tolkeuddannelse i Danmark i de store indvandrersprog.

»90 procent af tolkene i Danmark har ingen dokumenteret kompetence i tolkning. Det er typisk studerende eller andre, som mener, at de kan tolke, og som derfor er tilknyttet de tolkebureauer, som regionerne betaler for«, siger hun.

Ifølge Bente Jacobsen er der ingen undersøgelser, som viser noget om tolkningen på hospitalerne i Danmark.

»Vi ved ikke, hvad der sker mellem patient og læge, men undersøgelser i udlandet viser, at der sker fejlbehandlinger og fejldiagnosticering, og at det koster rigtig mange penge, når man ikke har et tolkesystem, som sikrer, at kommunikationen fungerer«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kurt Stig Jensen, centerdirektør på Rigshospitalet, er parat til at give 7-årige Zainab og hendes mor en undskyldning:

»Pigen og moderen er også meget velkomne til at kontakte os, så vi kan få sagt undskyld«, siger han.

Hospitalet vil sikre, at det ikke sker igen. Sundhedsministeriet har skrevet til Danske Regioner og Lægeforeningen for at indskærpe reglerne, oplyser sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Zainab og hendes mor har en ny aftale på Rigshospitalet 2. juni.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce