Grafik: Morten Fogde

Grafik: Morten Fogde

Danmark

Hjertepatient om travlt personale: »Du prøver bare at overleve til om mandagen«

Mangel på ressourcer og travlt sundhedspersonale går ud over patienterne.

Danmark

»Jeg blev vækket af en sygeplejerske klokken seks om morgenen med beskeden: 'Du har ikke fået nogen blodprop'. Øhh, undskyld, hvad? Så sagde hun 'Hov, undskyld, forkert patient' og gik igen, mens jeg lå skræmt tilbage og tænkte: Hvad sker der?«.

Sådan beskriver den 35-årige hjertepatient Michael Norman en oplevelse, han havde, da han blev opereret i hjertet for to måneder siden.

En ny undersøgelse, som Megafon har foretaget for Dansk Sygeplejeråd af næsten 1.000 patienter, viser, at næsten hver fjerde patient har oplevet, at sundhedspersonalet ikke havde tid til at holde dem ordentligt orienteret om forløbet under deres hospitalsbesøg.

Jeg fik ikke noget som helst at vide. Og når jeg sagde, at jeg havde ondt, kunne der gå flere timer, før der blev reageret

Samtidig har cirka hver femte patient ifølge undersøgelsen oplevet ikke at kunne få fat i sundhedspersonalet, når de havde brug for hjælp.

Ifølge direktør hos Danske Patienter Morten Freill er »sundhedspersonalet på hospitalerne voldsomt pressede«:

»Overbelægning på medicinske afdelinger er flere steder mere reglen end undtagelsen, og der hersker ofte kaotiske tilstande på akutafdelingerne. Det fører til flere fejl«, siger han.

Politiken har talt med tre hjertepatienter, som i høj grad kan nikke genkendende til den manglende hjælp og information fra hospitalernes travle sundhedspersonale.

Fejlmedicinering førte til hjertesvigt

At travlheden og den manglende kommunikation kan føre til fejl, oplevede 32-årige Anna Mikkelsen på egen krop, da hun sidste måned blev indlagt. Anna Mikkelsen skulle opereres for en hjerterytmeforstyrrelse. Hun endte mod forventning med at være indlagt på hjertemedicinsk afdeling i en uge, fordi hun under operationen fik den forkerte medicin.

Det er ikke den enkelte, der fejler. De har bare for travlt, og det er ikke betryggende som patient

»Jeg skulle opereres, fordi min hvilepuls konstant var på 120-130 og steg til 200 ved den mindste smule aktivitet. Under operationen skulle jeg have haft antropin, men fik i stedet adrenalin to gange ved en fejl. Det chokerede mit hjerte og resulterede i, at jeg fik hjertesvigt. Mit hjerte blev ude af stand til at trække sig sammen på normal vis og begyndte at kompensere ved at øge min puls voldsomt«, fortæller Anna Mikkelsen om de livstruende konsekvenser.

Anna Mikkelsen lå i flere dage efter operationen med smerter uden at vide, hvad der var galt.

»Jeg fik ikke noget som helst at vide. Og når jeg sagde, at jeg havde ondt, kunne der gå flere timer, før der blev reageret. Så kom sygeplejersken ind efter seks timer og spurgte, om jeg stadig havde ondt, og når jeg så svarede ja, vendte hun om og noterede det. Men jeg fik ikke noget smertestillende«, fortæller Anna Mikkelsen om sin indlæggelse.

For travlt til nærvær

Udover den manglende information var der heller ikke meget nærvær at finde blandt sundhedspersonalet.

»Personalet havde for travlt med at undersøge, om mine værdier så pæne ud, til lige at sidde ned et øjeblik og høre, hvordan jeg havde det. Men det havde jeg virkelig brug for, da jeg lå der og var så bange, ulykkelig og langt fra min familie«, fortæller hun.

Når man står i en skræmmende situation og ikke ved, hvor slemt det er, det man fejler, vil man rigtig gerne vide noget

Og det er et problem, at der ikke er tid til at opfylde patienternes behov, mener formand for sygeplejerskerne Grete Christensen.

»Det er en stor frustration i disse år, at vores medlemmer ikke har den nødvendige tid til at sidde stille og roligt med patienten, når patienten har brug for det«, siger Grete Christensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er skræmmende ikke at vide noget«

Og Anna Mikkelsen er langt fra den eneste, der har savnet information under sit hospitalsophold.

Michael Norman er 35 år og var indlagt for to måneder siden, da han skulle opereres i hjertet. Han fik under sin indlæggelse både fejlinformation og forkerte piller.

»Som patient har man ikke den følelse, at personalet ved, hvem man er, eller hvad ens sygdom er. Det er som om, man starter forfra, hver gang der kommer en ny sygeplejerske. Det er ikke den enkelte, der fejler. De har bare for travlt, og det er ikke betryggende som patient«, fortæller han.

»Det er forvirrende. Sindssygt forvirrende. Når man står i en skræmmende situation og ikke ved, hvor slemt det, man fejler, er, vil man rigtig gerne vide noget. Men der var ingen, der sagde noget, for folk vidste ingenting«, siger Michael Norman.

Manglende personale efter klokken 15

Per Sennicksen er 54 år og er blevet opereret flere gange i løbet af det sidste år.

Per Sennicksen understreger ligesom Michael Norman, at han ikke bebrejder personalet, der var både søde og professionelle, men han lagde i høj grad mærke til travlheden på hospitalerne.

»Der er meget begrænset kommunikation. Jeg blev i ambulance sendt frem og tilbage mellem to hospitaler, fordi det ene ikke vidste, at min pacemaker var indstillet specielt. En anden gang havde hospitalet ikke min journal, og det hele tog derfor ekstra lang tid«, fortæller Per Sennicksen, der derudover bemærkede, hvor meget bemandingen på hospitalerne ændrede sig i løbet af hans indlæggelse.

Man er jo ikke mindre syg efter klokken 15, eller fordi det er lørdag. Så du prøver bare at "overleve" til om mandagen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er flest på arbejde i hverdagene mellem 7 og 15. Derefter reduceres mandskabet på aftenholdet, og der er endnu færre på natholdet. I weekenderne er der meget tomt. Der sker ingenting. Og man er jo ikke mindre syg efter klokken 15, eller fordi det er lørdag. Så du prøver bare at 'overleve' til om mandagen«, fortæller Per Sennicksen.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) oplyser skriftligt til Politiken, at det »dur ikke, hvis patienterne på sygehusene ikke får den hjælp og information, de har brug for«.

»Der skal være tid til patienterne, de skal kunne få hjælp og svar på spørgsmål om for eksempel deres behandling og sygdom. Der er travlt på mange sygehuse. Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale knokler derudaf, det er jeg fuldt ud klar. Derfor er vi i regeringen også parate til at investere i vores sygehusvæsen, og alene det seneste års tid er der sat mere end 10 milliarder kroner ekstra af til sundhedsvæsnet«, skriver Nick Hækkerup (S).

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce