Få avisen weekend og helligdageresten af året til kampagnepris

PRES. Der er trængsel foran Københavns hovedbanegård, hvor cyklerne står i lag.
Foto: MARTIN BUBANDT (Arkiv)

PRES. Der er trængsel foran Københavns hovedbanegård, hvor cyklerne står i lag.

Danmark

Der er ikke gjort plads til cyklister ved togstationerne

En optælling viser, at hollandske cyklister er heldigere: De får god plads til parkering.

Danmark

Chancen for at finde plads til sin cykel ved nogle af de store og travle jernbaneknudepunkter i Danmark er ikke stor.

Sammenligner man mængden af cykelpladser med antallet af rejsende, så afslører de store forskelle i, hvordan danske cyklister og hollandske cyklister behandles.

Det fremgår af tal, som det rådgivende ingeniørfirma Atkins har udarbejdet. Firmaet har sammenlignet en række stationer herhjemme og i de store hollandske byer.

Der er for få pladser til cykler ved nogle af de største danske stationer. Det får mange potentielle passagerer til at afstå fra at tage toget og vælge andre transportalternativer.

VIDSTE DU?

Det afslører et stort spænd i cyklisternes muligheder for at parkere cyklen og dermed kombinere den med pendlertogene.

Ved Valby i København var der plads til syv procent cykler, når det opgøres i forhold til antallet af rejsende, der på et normalt døgn benytter stationen.

Til sammenligning er der en dækning på 26 procent ved stationen i Alkmar i Holland.

Den førstnævnte station har 12.000 rejsende om dagen og havde ifølge optællingen fra Atkins plads til 867 cykler. (Tallene er fra 2012).

Alkmar har lige så mange brugere som Valby, men har 3.100 pladser til pendlernes jernheste ved stationen.

Hollandske velvilje

Bedst i Atkins' opgørelse er Odense, hvor cyklisterne har hele 2.915 pladser og dermed en dækningsgrad på 32 procent i forhold til antallet af rejsende.

Men det trumfer ikke topscoreren, den lille Amersfoort Schothorst, der har plads 63 procent cykler i sammenligningen mellem parkeringspladser og antal rejsende.

Selv Amsterdams hovedbanegård, der har 90.000 rejsende om dagen, har sikret gode forhold til sine cyklende kunder. De har 11.000 pladser at parkere på, hvilket svarer til en dækning på 12 procent.

TRÆNGSEL

Afdelingschef Anders Kaas fra Atkins advarer om, at det kan presse pendlere væk fra togene, hvis det bliver alt for besværligt at vælge kombinationen af tog og cykel til og fra arbejdet.

»Der er for få pladser til cykler ved nogle af de største danske stationer. Det får mange potentielle passagerer til at afstå fra at tage toget og vælge andre transportalternativer«, vurderer han og efterlyser en bedre forståelse for behovet hos byplanlæggere og arkitekter.

»Cykler tænkes ofte ikke med ind i planerne, når arkitekter skal tegne nye stationer eller kontorhuse og indkøbscentre. Cykelparkering som disciplin er slet ikke professionaliseret på samme måde som p-pladser til biler. Det giver mindre fokus på området«, mener han.

I Amsterdam er der bedre muligheder for at stille cyklen fra sig. Her ses et parkeringshus i flere dæk, kun for jernheste. Arkivfoto: AP/Peter DeJong.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce