Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Turisme. I et forsøg på at tiltrække flere turister, bliver der efter valget åbnet for, at man i kommunerne kan bygge tættere på de danske kyster.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Turisme. I et forsøg på at tiltrække flere turister, bliver der efter valget åbnet for, at man i kommunerne kan bygge tættere på de danske kyster.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal bygges ved de danske kyster for at tiltrække turister

Uanset hvem der vinder valget, bliver der åbnet for at bygge tættere end 300 meter fra kysterne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Projekterne spænder fra en årlig strandfodboldbegivenhed og legefaciliteter på stranden over badebroer, moler, nye boliger og feriecentre til en hel kunstig ø med hotel, café og aktiviteter i Det Sydfynske Øhav ved Svendborg.

I alt har de danske kommuner indsendt 38 ansøgninger til at bygge tættere end 300 meter på kysten – og altså overskride den såkaldte strandbeskyttelseslinje, der ellers har været nærmest hellig lige siden 1937.

Ansøgerne kæmper om at komme blandt de foreløbig 10 forsøgsprojekter, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative har åbnet for som led i en vækstplan for dansk turisme.

LÆS OGSÅ

Ansøgningerne skal de næste måneder behandles af en arbejdsgruppe med deltagere fra 4 ministerier – hvor Miljøministeriet er med, men hvor Erhvervs- og Vækstministeriet sidder for bordenden.

Fokus for planen er nemlig, at dansk kystturisme har tilbagegang – i en tid, hvor København har fremgang og turismen generelt er et internationalt væksterhverv. Flere undersøgelser har vist, at selv om turisterne elsker vores åbne, ubebyggede kyster, kan det også blive for nøgent: De savner gangstier, moler, cafeer, strandaktiviteter – eller bare toiletter.

Yderkommuner ønsker vækst

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er stærkt imod og kører kampagnen ’Vi beder bare om 300 meter’, hvor mere end 35.000 allerede har skrevet under.

Underskrifterne skal afleveres til den nye regering efter valget – selv om der altså lægges op til bebyggelse, uanset hvilken blok der vinder. Men der er stor forskel på, i hvilken grad man ønsker at bygge, fremhæver DN.

Foreningen henviser til, at Venstre vil gå videre end regeringen og blandt andet vil gøre det generelt lovligt at bygge tættere end 300 meter fra kysten, hvis der går en vej langs kysten i området. »Dermed bliver de danske kystveje til knive, som skærer store lunser ud af den danske kystnatur«, mener Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Venstres landdistriktsordfører, Thomas Danielsen, mener, at det er et skræmmebillede, når DN blandt andet sammenligner med Costa del Sol.

»Men man kan ikke give en meningsfyldt forklaring til folk om, at der godt må køre en larmende osende lastbil på en vej, men at man ikke må udbygge sit hus bagved eller sætte højbede op, fordi der tilfældigvis er under 300 meter til kysten«, påpeger han.

Vores lange ubrudte kystlinje er vores Mount Everest, vores Grand Canyon

Danielsen mener, at man i langt højere grad kan overlade til kommunerne at bestemme, hvor der kan bygges – fordi de bedre kan finde den rette balance mellem natur og erhverv.

Det samme mener kommunerne. Kommunernes Landsforening ønsker især lettere adgang til at udnytte arealer mellem by og vand, så yderområder kan tiltrække flere turister.

Arkitekter: Lær af Norge

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener, at KL og især Venstre vil gå alt for langt; hun har derfor også skrevet under på DN’s kampagne.

Der er også uenighed i arkitektkredse. Nogle arkitekter medvirker gerne til byggeri ved kysterne, mens Danske Landskabsarkitekter er meget skeptiske.

Organisationen er ikke imod alt byggeri ved kysterne, men mener, at blikket skal rettes mod Norges Nationale Turistveje, hvor »de arkitektoniske tiltag går hånd i hånd med naturen«.

LÆS OGSÅ

Omvendt skal man holde sig fra den type byggeri, som man ser tæt på vandkanten i for eksempel Tyskland – og som de fleste af de 38 ansøgninger til Naturstyrelsen lægger op til.

»Vores lange, ubrudte kystlinje er vores Mount Everest, vores Grand Canyon«, mener Rikke Juul Gram, landskabsarkitekt og medlem af Akademirådets landskabsudvalg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden