Troende. Esben Lunde Larsens kommentarer og udtalelser om bl.a. Gud har vakt opmærksomhed.
Foto: Astrid Dalum (arkiv)

Troende. Esben Lunde Larsens kommentarer og udtalelser om bl.a. Gud har vakt opmærksomhed.

Danmark

»Og 'neger' må vi ik' sig' mere ...«

Esben Lunde Larsens kommentarer og sange skaber opmærksomhed.

Danmark

Der er tradition for festsange, når venstrefolkene holder landsmøde. Også af den let grovkornede slags.

Alligevel medførte det hævede øjenbryn, men også latterbrøl, da forsamlingen på landsmødet sidste år nåede fjerde vers i Esben Lunde Larsens omdelte sang. På melodien til Tøsedrengenes ’Sig du kan li’ mig’ sang hele salen med på:

»Og mens Pape kommer ud af sit skab; går Kristian Jensen så ind i et …; vel og mærke formandskabet med; Lars: Kylling og Fad(bamsen) det’ fedt«.

Lunde Larsen stod på scenen og sang for.

I den brede offentlighed har landets 36-årige nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister til gengæld ikke vakt megen opmærksomhed. Det ændrede sig dog, da han kort efter ministerudnævnelsen i forrige uge fortalte om sin tro på Gud som en skabende kraft. For kan en minister for forskningsverdenen virkelig tillægge en gud ansvaret for noget, som videnskaben ellers beskriver med fænomener som big bang, lød det i kor fra kritikere.

Og lige lidt har det hjulpet, at Esben Lunde Larsen har forklaret sig med, at også fremtrædende videnskabsmænd har været troende. Ministeren har som eksempel henvist til den verdensberømte atomfysiker Niels Bohr, men også det har givet ballade og skabt overskrifter som ’Ny minister spreder usandheder om Niels Bohr: Han var ateist’ på fagbladet Ingeniørens hjemmeside. Ministeren måtte i fredags beklage sin henvisning.

Troen på Gud har til gengæld ikke været en hæmsko for den nye minister på hjemegnen i det vestjyske. Her er han, der har en ph.d-grad i teologi, en flittig foredragsholder og har fungeret som præst i Hvide Sande. Måske blandt andet derfor opnåede han et kanonvalg med flere end 10.000 personlige stemmer.

Markant lokal stemme

Også i det lokalpolitiske har han for alvor slået sine folder og var fra 2009 til sin udtræden af byrådet i 2013 viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han har siddet i Folketinget siden 2011-valget, men arbejdede i en årrække før da som politisk medarbejder for Venstres folketingsgruppe.

Internt i partiet beskrives han som en person, der er vidende, men også som en person, der er bevidst om sit eget vidensniveau på de områder, der optager ham. Han kender sit ministerområde særdeles godt i forvejen, idet han de seneste par år har været Venstres ordfører for netop uddannelse og forskning. I toppen af universitetsverdenen lyder der da også tilfredshed med en minister med stort kendskab til området.

Hvis han fik lov, ville han sandsynligvis både afskaffe SU'en for hjemmeboende og indføre brugerbetaling på masteruddannelserne; sådan helt klassisk Venstre, har jeg ham mistænkt for

Den socialdemokratiske førstemodstander, uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann, har på det personlige plan kun positivt at sige om Esben Lunde Larsen, som hun betegner som flittig, vidende, utrolig dygtig og meget nysgerrig.

»Jeg har det godt med ham«, siger hun, der dog er politisk rygende uenig med ham om meget.

»Hvis han fik lov, ville han sandsynligvis både afskaffe SU’en for hjemmeboende og indføre brugerbetaling på masteruddannelserne; sådan helt klassisk Venstre, har jeg ham mistænkt for«, siger Reissmann, der forundret har fulgt »den der udtalelse om, at Gud har skabt alting«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det burde han måske ikke have sagt, for man skal altid spørge sig selv, hvad man vil opnå med sådan en udtalelse. Stående over en kæmpestor professionel forskerskare og videnskabsmænd og skulle til at etablere et godt samarbejde med dem og så starte ud med sådan en udtalelse var måske ikke så smart«, siger Mette Reissmann, der dog understreger, at hun har respekt for hans tro.

Esben Lunde Larsen hører ikke til blandt de politikere, der har den mest joviale omgangstone med Christiansborgpressen. Han snerrede da også ad Jyllands-Posten, der efter ministerudnævnelsen forleden ville høre ham, om han fortsat – som han tidligere har slået til lyd for – vil insistere på at bruge det politisk ukorrekte ord ’neger’ om sorte.

Det burde han måske ikke have sagt, for man skal altid spørge sig selv, hvad man vil opnå med sådan en udtalelse

Det vil han ikke, fastslog Lunde Larsen og langede ud efter netop Jyllands-Posten for tidligere at have fået den sag til at køre af sporet. Og apropos ’neger’ så runder vi af med Larsens føromtalte landsmødesang, hvor det i sidste vers nærmest profetisk lød:

»Og ’neger’ må vi ik’ sig’ mere ...«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce